Øverst i Via Merulana, tæt på Piazza di Santa Maria Maggiore, ligger nogle huse, som er både mindre og ældre end det meste af gadens øvrige bebyggelse, som stammer fra slutningen af 1800-tallet, da gaden blev udvidet.

Det drejer sig om fire huse mellem sidegaderne Via di San Martino ai Monti og Via di San Giovanni Gualberto og deres helt anderledes udseende viser tydeligt, at de ikke er bygget samtidig med gadens andre huse. Tournon (se litt.note forneden) nævner, at en lille bygning på dette sted stammer fra den gamle Via della Coroncina, som netop lå heroppe i denne del af Via Merulana og først forsvandt i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, da Piazza di Santa Maria Maggiore blev omlagt, Via Carlo Alberto blev anlagt og Via Merulana blev udvidet. Kan det være hjørnehuset (nr.267-270)? og er det mon det, der kan ses på Giovanni Maggi's kort fra 1625?

Hjørnehuset ved Via di San Martino ai Monti med numrene 267-270 i Via Merulana er en lille, kompakt bygning i 2 etager med enkle gesimser under rækkerne af vinduer i enkle travertinrammer. 4 fag med brede mellemrum ud mod Via Merulana, og 4 fag mod Via di San Martino. Det sidste fag - på hjørnet af Via di Santa Prassede, hvortil huset har 3 fag - er en smule højere end resten af huset - og har kun et enkelt vindue i stueetagen - er der mon her tale om et af byens gamle tårne? Det er i hvert fald et meget kompakt og "selvstændigt" udseende hjørne. Portalen med hovedindgangen ud mod Via Merulana er høj og smal med travertinramme under et lille skråtag. Den midterste del af huset er forsynet med en ret stor kvadratisk overbygning, et slags tårn, med 3 tætsiddende vinduer, hvoraf nogle kan være indsat på et senere tidspunkt.

På muren i Via Merulana nr.267 er der opsat en mindetavle for digteren Carlo Emilio Gadda. Teksten lyder "A questa via - all'umanità vitale e dolente - della Roma fra le due guerre - si ispiro - Carlo Emilio Gadda - per il suo "pasticciaccio" - capolavoro della letteratura del '900. S.P.Q.R. MCMXCVII" ("Denne gade og det levende og smertelige liv i Rom mellem de to verdenskrige inspirerede Carlo Emilio Gadda til sin "pasticciaccio", et hovedværk i 1900-tallets litteratur. Roms Kommune 1997"). Gadda skrev i 1957 romanen "Quer pasticciaccio brutto de via Merulana" ("Det frygtelige rod i Via Merulana").

Huset nr.271-274 har en lidt mere spændende dekoreret facade i barokstil og er således også af ældre dato end størstedelen af gadens bebyggelse. Ejendommen har 4 etager med facade i puds og stenmønster i stueetagen, hvor der er 2 + 3 fag forretningsvinduer og -indgange og en portal i midten. En bred frise med 2 marmorbalkoner adskiller stueetagen og førstesalen, hvor vinduer og balkondøre er i smukt udskårne rammer, toppet af relieffer med store konkylieskaller mellem flagrende bånd. Tredie- og fjerdesalens vinduer har en lignende udsmykning, mens andensalen blot har enkle udskårne rammer. Det brede tagudhæng er udskåret med dekoration af stjerner og liljer.

Det næste lille hus (nr.275-277) er gammelt og dårligt vedligeholdt. Det er i 4 etager og har 3 fag vinduer, hvoraf de 2 til venstre sidder ret tæt, hvorefter der er et stort mellemrum inden det sidste fag. Der er måske oprindeligt tale om 2 huse, som er slået sammen, eller et fag vinduer som er blevet tilmuret. I venstre side har stueetagen et forretningsvindue og en portal, som iflg. Giorgio Carpaneto (se litt.note) stammer fra 1700-tallet, mens den højre side optages af en meget større butik. Herover sidder der i førstesals højde et lille Madonna-billede. Det er en kopi af "Madonna del Perpetuo Soccorso" til minde om et mirakel i 1867, hvor et sygt barn blev helbredt ved denne Madonna's forbøn. Det omtales også som "Madonna Liberiana/Madonna della Valle".

Huset ved siden af (nr.278-280) er også af ældre dato. Det er i 5 etager med 4 høje og smalle fag vinduer. Facaden er udsmykket på forskellig vis. Ejendommen huser idag et hotel, Hotel Amalfi, og stueetagen har derfor fået ændret facaden til at indeholde en stor indgang og 2 store vinduer. Den er her pudset med et enkelt stregmønster. Førstesalen har facade af stenkvadre og over de rammeløse vinduer er der trekantede felter med vingede masker. Førstesalens vinduer er flankeret af "søjler" af stenkvadre og over de 2 midterste sidder en række udskårne konsoller, som bærer en dobbeltbalkon med smedejernsgitter ud for andensalen. Heroppe er vinduer og balkondøre indsat i travertinrammer med vandrette, udskårne overliggere. Fjerdesalens vinduer har blot enkle travertinrammer.