Denne gade eksisterer ikke længere. Den blev i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet opslugt af den nyanlagte Via Giovanni Lanza og udvidelsen af Via Merulana på dennes øverste stykke ved Piazza di Santa Maria Maggiore.

Tidligere løb gaden på Esquilinhøjen fra pladsen og ned mellem kirkerne Santa Prassede, der havde adgang herfra, og San Martino ai Monti, hvis apsis vender denne vej.

Gaden kaldtes i Antikken Clivus Summus Suburanus, fordi det var det øverste stykke af gaden Clivus Suburanus, der kom nede fra dalsænkningen ved nutidens Piazza degli Zingari og løb op til Byporten Porta Esquilina (idag kaldet Gallienus-Buen) i den gamle Serviusmur.

Idag hedder gaden Via di San Martino ai Monti, men dette navn fik den først efter 1870. Før dette kaldtes den Strada della Coroncina og dækkede også et stykke af nutidens Via Merulana. Ifølge Piale (se litt.note forneden) løb gaden forbi Santa Prassede og bagsiden af San Martino ai Monti og klostrene Monastero delle Filippine og Monastero delle Turchine med Kirken Santissima Annunziata og længere nede på venstre hånd også Kirken Santa Lucia in Selci. Gaden skulle ifølge Piale være fortsat helt ned til Piazza della Suburra, hvor den fortsatte som Via Leonina.

Rufini (se litt.note forneden) angiver i sin fortegnelse over osterier i Rom i 1855, at der i Via della Coroncina lå i hvert fald 4 sådanne steder, nemlig Osteria del Rampazzo i nr.19 (der ifølge Rufini havde fået sit navn, fordi værtinden bad de vognmænd, der bragte hende vin, om også at bringe hende drueklaser ("rampazzi di uva"), Osteria della Tinozzara i nr.35 (måske kaldet således fordi værtinden var gift med en tinnozzaro, en gørtler og reparatør af metalkar), Osteria del Murello i nr.36 (muligvis benævnt efter en lille mur i nærheden) og Osteria del Quartarolo i nr.43 (opkaldt efter en vintønde der kunne rumme 14,6 liter).

De gamle huse, som idag ligger i Via Merulana ved hjørnet af Via di San Martino ai Monti, stammer muligvis fra den gamle gade - i hvert fald skriver Tournon (se litt.note 1 forneden), "at en lille bygning på dette sted" skal stamme fra gadens tidligere tid.

I gaden lå også et offentligt vaskehus, måske blot en stor vandkumme i stil med den, som Pave Sixtus V i 1588 lod anlægge ved Piazza di Termini. Her kunne områdets beboere vaske deres tøj. I 1868 havde Roms Kommune ansat en kvindelig "betjent", som havde til opgave at passe og renholde dette anlæg. Vi kender endda hendes navn fra de gamle kommunale dokumenter. Hun hed Vincenza Belardi og regnes nu for den første kvindelige kommunale funktionær i Rom. (Dokumenterne fra 1868 nævner 322 andre ansatte, men disse er alle mænd).

Via della Coroncina betyder Gaden med den lille krone, eller Gaden med rosenkransen. Og navnet skal den have fået efter et Madonna-billede, der netop kaldtes Madonna della Coroncina og sad i en niche på en husvæg. Måske er det også efter dette, at et nu forsvundet værtshus i Via Merulana nr.33 skal have fået navnet Osteria della Coroncina.

 

 

Litteratur om Via della Coroncina:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 566.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione I, Monti. del 2: side 50, 70.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.23.
Piale, Stefano: La città di Roma. Tomo 1. - Monaldini, 1826. (i: Biblioteca Digitale)
Rufini, Alessandro: Notizie storiche intorno alla origine dei nomi di alcune osterie, caffè, alberghi e locande esistenti nella città di Roma. Roma, 1855.
Comune di Roma: Abbiamo rintracciato la prima impiegata del Campidoglio.
Montieverywhere: Via Merulana.
(1) Strenna dei Romanisti: Paolo Tournon: Note sulla scomparsa villa Caserta nel rione Esquilino.