ligger oppe på Esquilinhøjen på Cispiushøjtoppen foran indgangen til Kirken Santa Maria Maggiore. Den er knudepunkt for flere store og mange små gader og voldsomt trafikeret, selvom en trafiksanering og omlægning omkring år 2000 har bedret på det.

På hver side af Kirken munder en trafikeret gade ud i pladsen, det drejer sig om Via dell'Esquilino mod nord og Via Liberiana mod syd. Hvor Via dell'Esquilino støder til fra nordvest, munder Via Gioberti ud i pladsen fra nordøst. I pladsens nordøstligste hjørne udgår den brede Via Carlo Alberto, der fører ned til Piazza Vittorio Emanuele II og derfra under et andet navn videre ud til Kirken Santa Croce in Gerusalemme. I pladsens sydøstligste hjørne udgår en anden bred gade, Via Merulana, der fører ud til Kirken San Giovanni in Laterano. Næsten på hjørnet af Via Merulana løber en lille gade ved navn Via di San Giovanni Gualberto. Den går ned til Kirken Santa Prassede - ligesom en anden gade, Via di Santa Prassede, som udgår fra pladsens sydvestlige hjørne sammen med gaden Via dell'Olmata, lige ud for udmundingen af Via Liberiana.

Midt på pladsen knejser en høj, kanneleret søjle med korinthisk kapitæl. Den er udført i marmor af typen "imezio" og stammer fra Maxentius' Basilica på Forum. Det er den eneste søjle herfra, som er bevaret. Søjlen blev flyttet hertil i 1614 under Pave Paul V, der lod arkitekten Carlo Maderno tage sig af opgaven. Han lod søjlen opsætte på en høj base i marmor og travertin og udsmykkede hjørnerne med Borghese-familiens adelsmærker, ørnen og den vingede drage, udført i bronze af Giacomo Laurenziano. Da man i Middelalderen mente, at resterne af Maxentius' Basilica egentlig stammede fra Vespasian's Fredstempel, hængte denne opfattelse stadig ved søjlen, da den blev flyttet til sin nye plads og indskrifterne på basen fortæller netop om sammenhængen med Fredstemplet.

Indskrifterne er designet af Fabrizio Baldelli, men man kender ikke navnet på den, der har forfattet teksterne. De lyder således:

På sydsiden, dvs. på den side, der vender ud mod Via Liberiana, kan man læse: "Impura falsi templa - quondam numinis - iubente moesta - sustinebam caesare - nunc laeta veri - perferens matrem dei - te Paule nullis - obticebo saeculis" ("Engang støttede jeg , på Caesar's bud, trist til mode det urene tempel for en falsk guddom. Nu bærer jeg med glæde den sande Guds Moder og vil prise dig, (Pave) Paul igennem århundrederne").

På østsiden, dvs. på den side, der vender ud mod Via Merulana, ses teksten: "Vasta columnam mole - quae stetit div - pacis profana in aede - Paulus transtulit - in Exquilinum Quintus - et sanctissimae - pax unde vera est - consecravit Virgini" ("Paul V transporterede denne kraftige (og) tunge søjle, der tidligere længe stodi det uhellige Fredstempel, til Esquilinhøjen og indviede den til den allermest hellige Jomfru, kilden til den sande fred").

På nordsiden, dvs. den side, der vender ud mod Via Gioberti og Via dell'Esquilino, kan man læse: "Ignis columna - praetulit lumen piis - deserta noctu - ut permearent invia - securi ad arces - haec recludit igneas - monstrante ab alta sede - callem virgine" ("En søjle af ild sender et lys som vejleder for den troende, så de uden frygt kan gå gennem mørket om natten. Ligesom Jomfru Maria leder vejen oppe fra, viser denne søjle vejen til de åndelige højder").

På den side, der vender ind mod Kirken, står den længste tekst: " Paulus V Pont Max - columnam - veteris magnificentiae - monumentum - informi situ obductam - neglectamque - ex immanibus templi ruinis - quod Vespasianus augustus - acto de iudaeis triumpho - et rei pub statu confirmato - paci dicaverat - in hanc splendidissimam sedem - ad Basilicae Liberianae - decorem augendum - suo iussu exportatam - et pristino nitori restitutam - Beatissimae Virgini - ex cuius visceribus - princeps verae pacis genitus est - donum dedit - aeneamque eiusdem Virginis - statuam fastigio imposuit - Anno Sal MDCXIIII Pontif IX" ("Pave Paul V donerede denne søjle, et monument over gammel storhed men derpå glemt og i forfald, og nu på hans bud flyttet fra de store ruiner af det tempel, som Kejser Vespasian havde ladet rejse ved sin triumf over jøderne og (hermed) styrkelse af Republikken, til dette fantastiske sted ved Basilica Liberiana. (Denne søjle, som Paven) havde ladet restaurere til dens tidligere pragt, (donerede han) nu til Jomfru Maria, fra hvis skød Den Sande Freds Prins var født, og Paven lod opsætte en bronzestatue af denne Jomfru på toppen af søjlen i det Herrens År 1614, det 9.år af hans Pontifikat").

Af den sidste tekst ses tydeligt den dengang gældende opfattelse, at søjlen stammede fra Vespasian's Fredstempel, som var blevet opført efter sejren over jøderne i år 70 efter Kristus. Basilica Liberiana er navnet på den ældste kirke, der byggedes på dette sted, og "Den Sande Freds Prins" er Kristus i modsætning til den "falske fred", som den hedenske Kejser dyrkede i sit tempel.

Teksten på nordsiden refererer til Anden Mosebog, Kapitel 13, 21-22: "v21 Herren gik foran dem, om dagen i en skysøjle for at føre dem på vejen og om natten i en ildsøjle for at lyse for dem, så de kunne gå både dag og nat. v22 Skysøjlen fjernede sig ikke fra folket om dagen og ildsøjlen ikke om natten". (citat fra bibelen.online).

Statuen på toppen af søjlen er som nævnt ovenfor af bronze og forestiller Jomfru Maria med Jesus-Barnet. Den er fremstillet af Guillaume Berthélot i 1614.

Nedenfor søjlen er der foran den side, der vender mod Kirken, opsat en smuk fontæne, som er tegnet af Carlo Maderno. Hævet 4 trin over jorden troner her et stort, aflangt bassin i travertin med buede former, hvori en lille piedestal bærer et mindre, rundt kar, hvorfra vandet spyes ud. Nutidens fontæne er dog enkel i forhold til den oprindelige, der var meget rigere dekoreret.