løber på Esquilinhøjen fra Piazza di San Martino ai Monti på Colle Oppio's højspids Cispius ved Via Giovanni Lanza mod nordøst til Via Merulana. Ved startpunktet møder den Via dei Quattro Cantoni, der løber mod nordvest, og lidt over halvejs gennemskæres den af Via di Santa Prassede fra nord og Via Domenichino fra syd.

Gaden har navn efter Kirken San Martino ai Monti, som ligger med apsis og bagtrappe ud til Piazza di San Martino ai Monti, mens hovedindgangen ligger ud til Viale del Monte Oppio.

Ud til Via di San Martino ai Monti ligger hovedindgangen til Kirken Santa Prassede. Det lille overdækkede indgangsparti stammer fra Middelalderen. Hovedindgangen er som regel lukket, så man må benytte sideindgangen i Via di Santa Prassede i stedet. Under Kirken har man fundet rester af et antikt lejlighedskompleks. Gaden er ellers kantet af huse fra 1700-tallet.

Fra et af gadens huse (nr.8) har man adgang til udgravningen af det gamle Mercur-Alter, indrettet ovenpå en tidligere Argei-helligdom.

Via di San Martino ai Monti svarer til den antikke vej Clivus Summus Suburanus, dvs. det øverste stykke (summus) af Clivus Suburanus, som svarer til den moderne Via in Selci, som fortsætter mod sydvest fra Piazza di San Martino ai Monti på den anden side af Via Giovanni Lanza.

På et tidspunkt blev det øverste vejstykke sammen med Via Merulana benævnt Strada della Coroncina og fik først i 1870 sit nuværende navn. De gamle huse, som ligger heroppe på gadehjørnet, stammer muligvis fra den nu forsvundne gade.

I Via di San Martino ai Monti findes, ligesom i de omkringliggende gader, flere af de små gadealtre, som kvarteret er så rigt på. I nr.18 sidder Madonna alene i en rund ramme indfældet i husvæggen. Dette billede stammer fra slutningen af 1800-tallet. I nr. 51 sidder et relief af Madonna i bøn, ligeledes fra slutningen af 1800-tallet.

I nr.20a ses flere indskrifter på det hus, hvor maleren Domenichino boede.

EN TUR OP OG NED AD GADEN, med start fra Via Merulana, højre side:

Hjørnehuset mellem Via Merulana, Via di San Martino ai Monti og Via di Santa Prassede er et af områdets ældre huse, måske ligefrem et, som stod ved den nu forsvundne Via della Coroncina ( - i hvert fald skriver Tournon (se litt.note 1 forneden), "at en lille bygning på dette sted" (= i Via Merulana) skal stamme fra gadens tidligere tid.

Også hjørnehuset på den anden side af Via di Santa Prassede er af ældre dato, ganske enkelt bygget i 3 etager med vinduer i brede, uudsmykkede travertinrammer. Der er 2 fag mod Via di Santa Prassede og 4 fag mod Via di San Martino. Mellemrummene mellem vinduerne er ret brede og vinduerne relativt smalle og høje. En beplantet tagterrasse afslutter bygningen. Mellem denne og den næste rager den gamle indgangsbaldakin til Kirken Santa Prassede frem. Denne er i romansk stil, stammer fra begyndelsen af det 12.århundrede og kan sammenlignes med de samtidige indgangsbaldakiner i kirkerne San Clemente og Santa Maria in Cosmedin. To fritstående søjler i granit med joniske kapitæler (til højre stammende fra Antikken, til venstre fra Middelalderen) bærer kraftige marmorkonsoller, som løfter en tøndehvælvet bue. Søjlebaserne er antikke doriske kapitæler, som er vendt "på hovedet" og tilhugget til den nye brug. Over buehvælvet er der en karnap, som blev bygget i slutningen af 1500-tallet efter ønske af Kardinal Carlo Borromeo. Den lange indgangskorridor til Kirken er lukket af en trædør og som regel også aflåst, så man i stedet for må bruge Kirkens sideindgang i Via di Santa Prassede.

Et 3-etagers hus i 3 fag med enkle, men også lidt udskårne travertinrammer om vinduer og butikslokaler i stueetagen og svungne smedejernsaltaner på de øverste etager, ligger lige efter Kirkeindgangen og til dels overfor sidegaden Via Domenichino. En tilbagetrukket fjerde-sal med terrasse foran topper bygningen. Mellem denne og den næste er der en smal indkørsel. Huset ved siden af har 4 høje, buede forretningsvinduer og en indgangsportal i stueetagen, hvor facaden har stenmønster. De øvre etager er i 5 fag med smalle gesimser imellem de 4 etager. Vinduerne er i enkle, udskårne rammer med vandrette overliggere og en smal altan skubber en øverste 5.sal lidt tilbage.

Nabohuset er også i 4 etager, men med en lavere stueetage, så etagelinierne følges ikke ad. Stueetagens forretninger har brede firkantede vinduer, facaden har stenmønster, hvor den højere oppe er pudset. De 3 fag vinduer er alle i enkle rammer med smalle vandrette overliggere. Som i ejendommen ved siden af afsluttes huset af en tilbagetrukken 5.sal med altan.

Den følgende ejendom (nr.20) er trukket et helt fag frem i gadebilledet. Den har 7-8 etager, noget af de øverste dækker kun dele af bygningen, og 3 brede fag med buede vinduer i stueetagen flankerende en portal i udskåren ramme med vandret overligger over en frise med teksten Giordani. En anden frise løber lige ovenover henover hele facaden. Her lyder teksten: "Domenico Sampieri d Il Domenichino questa casa abitava restaurata MDCCCLXVII" ("Domenico Sampieri, kaldet Il Domenichino, boede i dette hus, (som blev) restaureret i 1867". Til venstre for portalen sidder en indrammet mindesten med teksten "Domenico Zampieri Bolognese - detto Il Domenichino - gloria della pittura - in questa sua casa riparava - dalla guerra implacabile dell'invidia - S.P.Q.R. -1872" (Domenico Zampieri fra Bologna - kaldet Il Domenichino - maleriets mester - søgte ly i dette hus - mod misundelsens angreb").

Naboejendommen ser ud til kun at have 2 etager, men er terrassebygget foroven, hvor der ligger yderligere et par etager. Huset er i 6 fag med store, kvadratiske travertinplader, der dækker facaden i stueetagen, hvor der på midten (nr.18) sidder en stor rund niche med et indrammet Madonna-billede med teksten "Mater Amabilis ora pro nobis" ("Elskelige Moder, bed for os"). Vinduerne har enkle travertinrammer og på førstesalen vandrette overliggere.

Den næstfølgende ejendom er en ældre bygning, i 2 etager, med langt mellem de 6 vinduer, der er i enkle rammer eller helt rammeløse. I stueetagen er der skiftevis forretningsvinduer og -indgange, samt indgange til beboelserne, alle i brede travertinrammer med buet overkant. Den sidste ejendom, inden man når frem til Piazza di San Martino ai Monti, er noget mere udsmykket. Det er en 3-4 etagers ejendom med røde teglsten på stueetagens facade, hvor brede, lyse stukrammer omkranser butiksruderne og flade teglstenssøjler flankerer indgangsdøren. I den pudsede øvre facade er der 6 fag vinduer, med smalle balkoner på andensalen og en enkelt bredere og længere balkon på trediesalen. Den øverste etage er som vanligt trukket tilbage bag en smal altan. Det er under dette hus (nr.8), at man har udgravet et gammelt Mercur-Alter, indrettet ovenpå en tidligere Argei-helligdom.

EN TUR OP OG NED AD GADEN, med start fra Piazza di San Martino ai Monti, højre side:

Det 3-etagers hjørnehus, der har 2 fag mod Pladsen og 5 fag mod Via di San Martino, har helpudset facade med firkantede butiksvinduer og en bred indgangsdør i en bue af stenkvadre. Smalle, vandrette lister og friser adskiller etagerne. Vinduerne har enkle travertinrammer og vandrette overliggere. Heller ikke det næste, smalle 3-fags hus gør stads af sig. Enkel facade i puds og 3 etager med smalle stuklister under de nederste vinduer og en lidt bredere, udskåren gesims under de øverste. Næste ejendom er mere pyntet, her er stenkvadermønster i stueetagen og i vandrette bånd langs husets hjørner. Bredere vinduesrammer med vandrette overliggere og stukgesimser som adskillere mellem de 3 etager. Og naturligvis en bredere gesims med altan øverst, der trækker denne etage lidt tilbage.

Ejendommen ved siden af er udsmykket på samme måde. Her finder man ved nr.51, til venstre og nedenfor førstesalens vindue, helt ude under hjørnefrisen, et lille terracotta-relief af Madonna i bøn, indsat i en rektangulær ramme. Nabobygningen er også opført i samme stil, men her har man undladt de lodrette stenkvaderbånd på hushjørnerne. En lille ejendom i kun 2 fag uden særlig udsmykning følges af en lidt større i 4 fag med lignende udseende, men dog med brede vinduesrammer og vandrette overliggere over vinduerne, der ovenikøbet er forsynet med friser med forskellige indskrifter. På hjørneejendommen mod Via Domenichino er facadens 2 nederste etager dækket af tynde marmorplader. Vinduerne på førstesalen er rammeløse, men der er brede rammer, overliggere, gesimser og friser på de 2 øverste etager. Et bredt og udskåret tagudhæng stopper for udsynet til den øverste etage. Huset har 4 fag mod Via di San Martino og 4 fag mod Via Domenichino.

Hjørnehuset på den anden side af sidegaden har 3 fag mod denne og 2 fag mod Via di San Martino. Det er en 5-etagers bygning med stenmønster i pudsen på facaden til de to nederste etager, smalle lister inden næste etage og en bred, udkåret gesims med altan inden den øverste etage. Vinduesrammerne på de øvre etager er brede og på andensalen har vinduerne vandrette overliggere.

Herefter følger en bredere bygning med ialt 8 fag, hvoraf kun de første 6 er i 3 etager, mens de sidste 2 er i 2 etager. Den pudsede facade er forneden lys, med et vandret stregmønster. Der er døre og porte i buede rammer og mellem dem små vinduer med buet overkant og uden rammer. En lys stukfrise med rektangulære pyntefelter adskiller fra førstesalen, hvor stukrammerne om de buede vinduer er brede og med vandrette overliggere. På andensalen er de buede vinduer blot i buede stukrammer. Over den lave del af huset er der en lille terrasse. Den sidste ejendom i gaden har 3 fag herudtil og 9 fag ud mod Via Merulana, hvor også hovedindgangen findes. Det er en 4-etagers bygning med stenmønstret puds på de to nederste etager og stregmønster i pudsen på de øvre etager. Der er vandrette bånd i forskellige tykkelser mellem etagerne, vinduer i enkle stukrammer på førstesalen, breder rammer om andensalens vinduer under buede gavlfelter, vandrette overliggere over vinduerne på trediesalen, og enkle rammer om fjerdesalsvinduerne. Øverst krones bygningen af et bredt og udskåret tagudhæng. På hushjørnet forstærkes stenmønstret til kraftigere stenkvadre og denne dekoration fortsætter også på facaden mod Via Merulana.

 

 

Litteratur om Via di San Martino ai Monti:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 566.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione I, Monti. del 2: side 50, 70f.
(1)Strenna dei Romanisti: Paolo Tournon: Note sulla scomparsa villa Caserta nel rione Esquilino.