I det 3.århundrede efter Kristus lå der ved Antikkens Vicus Patricius i Rione Monti et privathus, der tilhørte centurionen Hippolytus. Hertil bragtes ifølge legenden Diakonen Laurentius, da han nægtede at udlevere kirkeskattene til Kejser Valerian (253-260) og derfor pådrog sig dennes vrede.

Indtil han kunne stilles for en dommer, blev Laurentius anbragt i Hippolytus' hus og mens Hippolitus fungerede som hans fangevogter, blev denne så påvirket af Laurentius' rolige afventen sin skæbne og helbredelse af en blind medfange, at han blev omvendt til Kristendommen og sammen med sin familie lod han sig døbe af Laurentius i det baderum, der hørte til huset.

Legenden beretter, at Laurentius til brug for dåben på mirakuløs vis fik en kilde til at springe. Denne kilde kaldtes Fons Montesinum og den kan stadigvæk ses i Kirken San Lorenzo in Fonte, der senere byggedes på Domus Hippolyti's grund.

"Kilden" findes i en brønd, som man mener kan stamme fra det badeanlæg, som hørte til huset. Det lille rum er rundt og ligger ca. 6 meter under gulvet på det rum, som man mente var Laurentius' celle.

Man kommer ned til det romerske hus gennem den nuværende Kirke San Lorenzo in Fonte ad den dør, der viser til "Carcere di San Lorenzo" ("San Lorenzo's Fængsel") eller fra entreen i huset Via Urbana nr.50. Man går ned ad en trappe og hernede - under nutidens gadeniveau - ligger en række rum fra det romerske hus. I en korridor er der opsat et maleri af "Cristo in Pietà" fra slutningen af det 15.århundrede.

Det rum, som ifølge traditionen har været San Lorenzo's celle, er rundt og mellem to små søjler er der i første halvdel af det 17.århundrede opsat et basrelief, der viser Laurentius der døber Hippolytus ("San Lorenzo che battezza Ippolito").

Da nu også Hippolytus erklærede sig som kristen, kom også han til at lide martyrdøden, og kort herefter opstod der i hans hus et kapel, måske endog to, viet til ham og til San Lorenzo. Muligvis er der i årene 390-393 blevet bygget to små kirker her i nærheden, for kilderne nævner to forskellige tituli: Titulus Hippolyti og Titulus Laurentii. Den ældste nævnelse af en kirke ved navn San Lorenzo er fra 1302 og i 1543 byggedes den nuværende Kirke.

Litteratur om Domus Hippolyti:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 214.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 863.
Escobar, Mario: Le chiese sconosciute di Roma. Newton Compton editori, 1992.
- side 134f.
La Grande Guida dei rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 87f.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione I, Monti, del 3: side 62ff.
Lombardi, Ferruccio: Roma - le chiese scomparse. 2.ed. Fratelli Palombi, 1998.
- side 67.
Zeppegno, Luciano: Le chiese di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 191.
Chris Nyborgs guide til kirkerne i Rom (engelsk tekst): San Lorenzo in Fonte.