ANNAS ROM GUIDE
Insula maior Molariae

Omkring 1300-1600-tallet ejede den romerske familie della Molara nogle ejendomme i området på begge sider af nutidens Via IV Novembre, datidens Via Biberatica, på skråningen op ad Quirinalhøjen og Monte Magnanapoli, øst for Forumdalen.

Den største ejendom lå øst for vejen, på nordøstsiden af Piazza delle Tre Cannelle, lidt højere oppe af skråningen og kaldtes "insula maior Molariae" til forskel fra den lidt mindre ejendom, "insula minor Molariae", som lå vest for pladsen, længere nede ad skråningen mod nutidens Via di Santa Eufemia, ved sidegaden Via delle Tre Cannelle og det sted, hvor Middelaldertårnet Torre dei Colonnesi stadig knejser idag.

Insula maior Molariae omfattede nogle forskellige huse nord for Piazza delle Tre Cannelle og fra omkring 1500-tallet familiepalæet Palazzo Molara, der lå ved pladsens nordøstlige hjørne. Denne ejendom havde en tilhørende have og det hele var omkranset af en mur, der mod syd vendte ud mod nutidens Via delle Tre Cannelle og Via della Cordonata, mens den mod øst grænsede op til Familien Arcioni's ejendomme og mod nord til en urtehave tilhørende Kirken San Silvestro al Quirinale og Colonna-familiens haver.

Det var op ad muren ind til Palazzo Molara i Insula maior Molariae, at den lille fontæne med de tre vandrør, som gav navn til pladsen, blev opført omkring 1588 af Gasparo della Molara efter en tegning af Giacomo della Porta.

Molara-familien bevarede deres ejendomme ved Magnanapoli indtil slutningen af 1600-tallet, hvor familien uddøde. Senere, i den sidste del af 1700-tallet, blev Palazzo Molara revet ned og endnu senere i slutningen af 1800-tallet forsvandt mange andre bygninger samt Piazza delle Tre Cannelle, da Via IV Novembre blev anlagt.


--- Kort over pladsen ------ Kort over området idag ---
--- Nolli's kort fra 1748 (nr.262 er Palazzo Molara) ---


Litteratur om Insula maior Molariae:
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.22.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione II, Trevi. del 4 / di Angela Negro: side 74f.
Pocino, Willy: Le Fontane di Roma. Roma, Newton & Compton editori, 1. edizione, 1996.
- side 385.
Roma SPQR: Fontana Molara.


Fotos fra området
Kort over området
Spise og bo i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 31.12.2007 og sidst opdateret d. 12.3.2008