Vi ved ikke, hvad denne gamle gade kaldtes i Antikken, for Via Biberatica er et navn, som den først fik i Middelalderen, men gaden har en meget længere historie at fortælle.

Gaden kom fra Marsmarken i nordvest fra omkring Piazza della Fontana di Trevi og løb på en strækning, der svarer nogenlunde til nutidens Via della Pilotta over Via IV Novembre og ind igennem Trajan's Markedskompleks. og drejede derpå mod Subura-kvarteret i sydøst. På det sidste stykke (efter Via della Pilotta) løb den omtrent midtvejs på højskråningen nogenlunde i højde med trappeafsatsen midtvejs på Via di Magnanapoli.

Før Kejser Trajan anlagde sit store Markedskompleks her, så området markant anderledes ud. Der var ingen plan forbindelse fra Forumdalen og ud i Campus Martius, som Marsmarken hed dengang. I stedet lå der en lav bakkekam, som forbandt højene Capitol i vest og Quirinal i øst. Da Trajan ville anlægge et stort Forum i dalen, lod han bakken (der var på højde med Trajansøjlen) grave væk og for at støtte og underbygge den amputerede høj, udtænkte hans arkitekt løsningen med at bygge et fleretages Markedskompleks op ad skråningen.

Via Biberatica har da oprindeligt været tvunget til at stige opad højen for at forbinde de to områder. Om det oprindelige forløb har været lige præcist således, som det blev efter bortgravningen og byggeriet, er svært at vide, men efter årene 112-113, hvor Markedskomplekset blev bygget, kom gaden i hvert fald til at løbe gennem dette i omkring andensals højde.

Inde i Campus Martius-området har gaden løbet nede i den flade floddal og her på Piazza della Fontana di Trevi kan vi starte vores tur gennem det antikke kvarter.

Allerede i år19 før Kristus lod Generalen Marcus Vipsanius Agrippa vand lede ind til denne del af byen gennem akvædukten Aqua Virgo, som på det meste af sit 21 kilometer lange forløb, løb i rør under jorden, inden den mundede ud på skråningen af Pinciohøjen ved Trinita dei Monti for herfra at fortsætte i rør, båret på mure og buer langs Via Due Macelli, over Via del Nazareno og til Piazza di Trevi, der imidlertid ikke var akvæduktens endestation, da den fortsatte forbi Piazza di Sciarra og over Corso'en (den antikke Via Flaminia) til en stor fontæne ved Piazza di Sant'Ignazio, hvor akvædukten skulle forsyne Agrippa's nybyggede Thermeanlæg.

Man mener dog, at også Piazza di Trevi fik en stikledning med vand fra Aqua Virgo og her har så sandsynligvis stået en fontæne eller et vandbassin, hvorfra beboerne i området kunne hente frisk vand. Dette har muligvis vendt ud mod Corso'en, mod vest, som man kan se det på nogle billeder fra 1400-tallet, hvor en fontæne var bygget op ad den antikke mur, som bar akvædukten. På den ene side var der et vandingstrug og på den anden 3 bassiner.

Fra Pladsens sydøstlige hjørne udgår gaden Via di San Vincenzo og dette gadestykke bar i Antikken navnet Vicus Caprarius. Rester af gade og bebyggelse kan ses under en ejendom i parallelgyden Vicolo del Puttarello. Her lå mod nord en mindst 3-etagers bygning med udlejningslejligheder. Den skulle være opført på Nero's tid, efter den store brand som i år 64 efter Kristus ødelagde store dele af byen. Bygningen er ombygget i første halvdel af det 2.århundrede og igen i slutningen af det samme århundrede.

Omkring midten af det 4.århundrede blev "lejekasernen" (latin: insula) ombygget til en fin privat bolig (latin: domus) og så ypperligt udsmykket, at forskerne mener, at det har været en senator, der har boet her.

Omkring midten af det 5.århundrede er huset blevet ødelagt af en brand, måske dette er sket i år 455, da Gejserik's vandalerhær erobrede Rom. Det gik hårdt ud over ejendommen, hvorfra man har udgravet omkring 14.000 keramik-stumper og mere end 8000 stykker af bronzemønter.

På sydsiden af Vicus Caprarius lå der oprindeligt et hus i 2 etager, som har haft en eller anden offentlig funktion. Efter år 123 efter Kristus blev bygningen radikalt ændret og nogle af rummene slået sammen til ét stort, der blev indrettet til vandreservoir med en kapacitet på 150.000 liter. Arkæologer og historikere mener, at vi her har at gøre med et såkaldt "castellum aquae", en af de 18 vandbeholdere hvorfra vandet fra Aqua Virgo fordeltes ud i forskellige retninger, i ledninger til forskellige aftagere.

Op mod midten af det 6.århundrede holdt man op med at bruge beholderen, måske fordi Vitiges goterhær i 537 ødelagde akvædukterne udenfor byen, så denne ikke fik nye forsyninger. Kort efter blev også denne bygning offer for en brand. Ruinerne af de ødelagte huse tjente senere som fundament for en Middelalderbebyggelse i det 12. og 13.århundrede.

Via Biberatica fortsatte derpå i lige linie mod Piazza della Pilotta. På østsiden lå der her, efter Via della Dataria, svinemarkedet kaldet Forum Suarium, mens der på vestsiden, lige før Piazza della Pilotta, skal have ligget en antik villa: Domus Caeliorum.

Efter Pladsen lå den lange Porticus Constantini, ifølge Lanciani med adgang til en lille Basilica Iulia, der senere blev opslugt af Kirken Santi Apostoli. Den lille basilica var bygget af Pave Julius I omkring år 337 under Kejser Constantin den Store. På den modsatte østlige side af gaden lå den monumentale trappe op et Tempel på Quirinalhøjtoppen. Lanciani mente, at det måtte være Aurelian's Sol-Tempel, men nyere forskere hælder til den teori, at det drejede sig om et Serapis-Tempel, opført af Caracalla i årene 211-217 efter Kristus.

Idag er det Villa Colonna, der breder sig på højsiden, og familieboligen, Palazzo dei Colonnesi alla Biberatica, der senere kom til at ligge på den modsatte side af Via Biberatica, fik sit tilnavn herefter.

Lige omkring udmundingen i nutidens Via IV Novembre, lå der på højsiden en anden antik villa: Domus L Corneli Pusionis. I Middelalderen overtoges dette område af familien Arcioni.

Klemt inde mellem beboelseshuse på vestsiden af det stykke af Via IV Novembre, der følger Via Biberatica's løb, ligger Torre dei Colonnesi, der godt nok er opført i slutningen af det 12.århundrede, men sandsynligvis bygger på en kerne af antikke mure, ligesom de andre Middelaldertårne i området. Måske rester fra Porticus Constantini, der tilsyneladende strakte sig helt hertil, måske af andre antikke bygninger, hvoraf der ifølge Lanciani's kort er fundet rester langs vestsiden af Via Biberatica.

Hele området omkring Largo Magnanapoli er idag totalt forandret - bare i forhold til for lidt over 100 år siden. Med anlæggelsen af Via Nazionale, Via IV Novembre og Via XXIV  Maggio blev de stejle stigninger udjævnet, enten ved at niveauet hævedes eller sænkedes i forhold til tidligere.

Men Via Biberatica har fortsat sit løb mod syd, ligesom Via IV Novembre gør det idag, og derpå ind i Trajans Markedskompleks, hvor den løber videre på højsiden i andensals højde.

Desværre er det ikke muligt at følge gaden direkte, da den er blevet opslugt Skolen Principessa Iolanda, som ligger i Palazzo Ceva mellem trappegaden Via Magnanapoli og Via IV Novembre.

Hvis man vil fortsætte turen ad Via Biberatica i Markedskomplekset, må man derfor gå lidt højere op ad Via IV Novembre og ind af Kompleksets hovedindgang. For enden af den Store Aula indenfor er der trappe, der fører ned til etagen nedenunder, hvor turen ad Via Biberatica kan fortsættes.

For denne tur henvises til: En tur ad Via Biberatica idag eller til Rundgangen i Trajan's Marked, hvor det antikke anlæg beskrives.