Insula minor Molariae

Omkring 1300-1600-tallet ejede den romerske familie della Molara nogle ejendomme i området på begge sider af nutidens Via IV Novembre, datidens Via Biberatica, på skråningen op ad Quirinalhøjen og Monte Magnanapoli, øst for Forumdalen.

Den mindste ejendom lå vest for vejen, ned mod nutidens Via di Santa Eufemia, ved sidegaden Via delle Tre Cannelle og vest for den nu forsvundne lille plads Piazza delle Tre Cannelle, som lå ud for det sted, hvor Middelaldertårnet Torre dei Colonnesi stadig knejser idag.

Det var netop dette Tårn, der var grundstammen i det kompleks af bygninger, som Molara-Familien lod rejse op ad den gamle fæstning, efter at have overtaget Tårnet fra Carbonis-familien i slutningen af det 13.århundrede. Men så sent som i folketællingen fra 1672-75 angives det, at Molara-familien på dette tidspunkt rent faktisk boede i tårnbygningen.

Dette bygningskompleks var imidlertid ikke den eneste ejendom, som Molara-familien ejede i området, men da det var mindre end det noget større kompleks af bygninger, der lå på nordøstsiden af Piazza delle Tre Cannelle, lidt højere oppe nede af skråningen, kaldtes det "insula minor Molariae"; mens det større kompleks, der inkluderede det senere byggede familiepalæ Palazzo Molara, kom til at gå under navnet "insula maior Molariae".

Molara-familien bevarede deres ejendomme ved Magnanapoli indtil slutningen af 1600-tallet, hvor familien uddøde. Fontænen, som var tegnet af Giacomo della Porta og opført omkring 1588, stod op ad muren til Palazzo Molara. Den fik vand fra akvædukten Acqua Felice gennem rør, der kom oppe fra haven ved Kirken San Silvestro al Quirinale. Til fontænens forbrug fik Gasparo della Molara i 1588 af Roms Kommune tildelt 2 unser vand mod at han sørgede for, at den var offentlig tilgængelig, så beboerne i nabolaget kunne hente vand herfra. Desuden påtog Molara-familien