Da Via IV Novembre på dens vestlige løb er ganske bred og fortsætter ud i den ligeledes brede Via Cesare Battisti til Piazza Venezia og Via del Plebiscito, kan Palazzo INAIL ses på lang afstand som bagtæppet på en teaterscene.

Palæets facade består af 2 dele, hvoraf den nederste ligger fremskudt i forhold til den øverste, der ligger tilbagetrukket bag en dyb balkon, hvorunder bygningens 2 nederste etager skyder sig frem mod facademuren, som - sammen med balkonkanten med den smukke balustrade hvor det fra starten var meningen at der skulle opstilles statuer - fra bygningens hjørner buer ind mod indgangsportalen.

Facaden på bygningens øverste del består først af en lav andenetage med 4 vinduer adskilt af flade søjler, der på trediesalen bliver til runde søjler med korinthiske kapitæler, som her og på fjerdesalen deler facaden i fire dele: 2 smallere sidevægge med franske altaner forneden og vinduer foroven, og 2 bredere midterbuer, som åbner ind til endnu en balkon i begge etagers højde. Balkonens bagmur har altandøre forneden og vinduer på fjerdesalen.

Over både de rektangulære altandøre og de buede vinduer er der vandrette overliggere med buede, brudte galvfelter.

Bygningens øverste del flankeres af yderlige 2, endnu længere tilbagetrukne sidefløje, der i syvendesals højde udmunder i et lille tårn.

Fra palæets indgangsportal kommer man ind i en forhal med krydshvælvet loft, søjler og to sidenicher, hvor der i den venstre sidder mindeplader for faldne i Første og Anden Verdenskrig. På gårdspladsen står en statue af en ung mand med en fakkel.

Før Palazzo INAIL blev bygget i 1934, stod her fra 1886 Teatro Drammatico Nazionale, der blev revet ned i 1929.

På stedet har man i tidens løb gjort flere antikke fund. Da Teatret blev bygget i 1886 fandt man blandt andet en bronzestatue af en hvilende bokser (Pugile in riposo) og en statue af en konge (Sovrano), som man i dag kan se i Museo Nazionale Romano. Statuerne, der begge dateres til sen-hellenistisk tid, stammer muligvis fra Constantins Porticus, der måske lå bagved Palazzo Colonna.

Man fandt desuden flere blyrør med indskriften "bidentales" med henvisning til de præster, der tog sig af offersteder, hvor lynet var slået ned. Et sådant sted lå i sin tid lidt højere oppe ad Quirinalhøjen ved Kirken San Silvestro al Quirinale.

Senere, da Teatret blev nedrevet, fandt man rester på ca. 4 meters længde af den gamle Servius-Bymur. Nogle forskere har desuden antaget, at den antikke Senaculum-bygning, hvor Kejser Heliogabalus' mor præsiderede, har ligget på dette sted.

Også det antikke Domus tilhørende militærmanden Lucius Cornelius Pusius Annius Messalla har ligget her i nærheden, da man har fundet en bronzetavle herfra på nabogrunden til højre, hvor idag Palazzo Campanari ligger. Nabogrunden til venstre optages af parken til den store Villa Colonna, mens nabogrunden bagved Palazzo INAIL støder op til det tidligere kloster Convento dei Teatini, der hørte til Kirken San Silvestro al Quirinale.

I den sene Middelalder stod her omkring det sted, hvor Palazzo Campanari og Palazzo INAIL ligger overfor Via del Carmine, fra det 13. til det 17.århundrede Kirken San Lorenzo in Biberatica.