San Salvatore ai Monti i Via della Madonna dei Monti nr.39, på hjørnet af Via dei Neofiti og ved siden af Palazzo dei Catecumeni, er en meget gammel kirke, som nævnes i næsten alle kirkekatalogerne: blandt andet i 1192 af Cencio Camerario. I 1289 fik den af Pave Nikolaus IV ret til at sælge afladsbreve. Under "Il Sacco di Roma" i 1527 brændte den helt ned, men blev derpå genopbygget fra grunden. I 1588 nævnes den som sognekirke i Rione Monti. I 1625 blev den restaureret og i 1634 af Pave Urban VIII lagt ind under Kirken Madonna dei Monti. Da Collegio dei Neofiti blev bygget i 1635, kom San Salvatore ai Monti til at fungere som kapel for denne institution. I 1640 oprettedes ved Kirken et lægbroderskab, La Confraternita del Santissimo Sacramento, der virkede her indtil 1715, hvor det flyttede til lokaler i nr.58-59.

Kirken har i tidens løb haft flere forskellige tilnavne: San Salvatore de Suburra, fordi den ligger i det gamle Subura-kvarter. San Salvatore ad Torre Secura og San Salvatore de Torre della Subura efter middelaldertårnet Turris Subura, som man mener måske har ligget under det lille kompleks af middelalderhuse, som ligger overfor Kirken ved Via del Pozzuolo. I folkemunde kaldtes Kirken også San Salvatorello, fordi den var så lille.

I 1727 fortælles det, at Kirken havde 3 altre og at der på højalteret var et maleri af en ukendt kunstner forestillende "Cristo Portacroce", "Kristus der bærer Korset". På højre væg var der et maleri af Sant'Antonio og på den venstre et af helgenerne Anna, Matteo med flere.

I 1762 blev Kirken restaureret og i 1772 blev den knyttet til Kirken San Pantaleo. På dette tidspunkt udskiftedes malerierne i Kirken. Maleren Lorenzo Masucci malede hertil blandt andet en "Immacolata" ("Den Ubesmittede Maria") og en "San Pantaleo", men de er senere gået tabt.

I 1904 blev Kirken restaureret og fik det udseende den har idag. Facaden ud til Via della Madonna dei Monti (se foto) er enkel i gråt puds med brede flade søjler på begge sider af indgangspartiet. Over døren er der en indskriftstavle til minde om restaureringen i 1762 under en oval ramme (se foto). Indskriften lyder: "Antiqua paroecialis aedes, Ss.Salvatoris et S. Pantaleonis, ab Urbano VIII PM, Hospitio Catecumenorum concessa, vetustate fatiscens, a fundamentis renovata, et in elegantiorem formam redacta, AD MDCCLXII" ("Den gamle sognekirke viet til San Salvatore og San Pantaleo, faldefærdig af ælde, overgav Pave Urban VIII til katekumenerne samtidig med at han fornyede den fuldstændigt og gav den et smukkere udseende i året 1762").

På højre side af Kirken er der et lille klokketårn fra 1803. Klokketårnet på venstre side er derimod ældre. Portalen og indgangspartiet er fra det 16.århundrede.

Også det indre af Kirken er ret enkelt og som følge af de mange restaureringer ændret adskillige gange, således er de mange gamle gravmæler, der i sin tid fandtes i Kirken for kvarterets bedrestillede familier, nu forsvundet. På alteret er der en statue af Madonna og en fresko af "Il Salvatore tra due neofiti" ("Frelserne mellem to nyomvendte") fra 1904. På venstre væg er der en indskrift om Kirken Sant'Andrea de Suburra, som engang lå ved siden af middelalderhusene i Via del Pozzuolo.

På højre væg sidder en mindesten over maleren Agostino Masucci måske udført af hans søn Lorenzo, som forsynede Kirken med malerier i 1772. Indskriften lyder: "Dom. Augustino Massucci Romano, Summis Pontificibus Exterisque Principibus, ob eximia picturae opera, probatissimus, partam domi forisque famam, certum gloriae patrimonium posteritati reliquit, moerentes filii pp, obiit XIX Octob. MDCCLVIII aet. suae LXVII" ("Til minde om romeren Agostino Masucci, der var højst værdsat for sine malerier af paverne og udenlandske prinser. Han overgav eftertiden sit ry, vundet i sit hjemland såvel som i udlandet, en skat af ære. Opsat af hans sønner. Han døde den 19. oktober 1758 som 67-årig"). Malerens sønner fik af myndighederne lov til at begrave deres fader i Kirken uden at betale derfor, da han tilsyneladende ikke efterlod sig andet end det nævnte "ry".

Idag fungerer Kirken kun som kapel og er næsten altid lukket, men den 22. Januar er den åben ved festen for San Vincenzo Palotti.