ANNAS ROM GUIDE
Terme di Olimpiade

Ved åbningen af Via Cesare Balbo i slutningen af 1800-tallet fandt man resterne af et badeanlæg, som kaldes Terme di Olimpiade, Olympias' Termer. En indskrift til minde om fundet af disse rester kan ses i den nærliggende Via Clementina.

Anlægget var bygget i begyndelsen af det 3.århundrede (nogle kilder mener i det 1.århundrede) i opera laterizia, dvs. med teglsten i lige rækker udenpå en betonkerne.

Blandt ruinerne var store rum med mosaikgulve og vægge beklædt med marmor i mange farver.

I området heromkring Antikkens Vicus Patricius (nutidens Via Urbana) lå flere mindre og private badeanstalter, for eksempel de nærliggende Novatus' Termer, hvorpå Kirken Santa Pudenziana opstod. Også Kirken San Lorenzo in Fonte er bygget ovenpå et romersk hus, der har haft et eller flere baderum tilknyttet, som det stadig kan ses i kælderen under Kirken.



Litteratur om Terme di Olimpiade:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 212.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
-Rione XVIII, Castro Pretorio, del 1: side 112.

Fotos fra området
Kort over området
Kort over byturen
Spise og bo i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 7.11.2004 og sidst opdateret d. 20.11.2004