På latin hed en have "hortulus", både når det drejede sig om pryd- og lysthaver såvel som frugt- og køkkenhaver. Når det brugtes i flertal,"hortuli", betød det særligt en lysthave, en park eller et større anlæg, som de "hortuli", som Caesar lod anlægge på den højre Tiberbred. Ordet "collis" betød "en høj" og udstrykket "Collis Hortulorum" ("Højen med Haverne") brugtes om en bestemt høj i Rom, som især var dækket af haveanlæg.

Der er lidt forskellige meninger om, hvor stort et område dette udtryk egentlig dækkede. Ret sikkert drejede det sig oprindeligt om Monte Pincio, som først fik sit nuværende navn, da Gens Pincia, Pincius-familien, meget senere slog sig ned her. Men området udvidedes i løbet at Kejsertiden til også at gå ind over Quirinal's og Esquilin's højdedrag. Arkæologen Rodolfo Lanciani mente således at kunne identificere området omkring Kirken San Bernardo som det antikke Collis Hortulorum (ital.: "Colle degli Ortuli") og foreslog at den runde kirkebygning, som oprindeligt var en del af Diocletian's Termer, kunne have været det Tempel viet til Priapus, gud for frugtbarhed og frugttræer og beskytter af haveanlæg, som ifølge kilderne har ligget her i nærheden indenfor Termeområdet.

Plinius fortæller, at haver stod under Gudinden Venus' beskyttelse, samt at man opsatte Satyr-statuer for at afværge onde øjne, der kunne skade høsten af vin og grøntsager. Til disse landlige beskyttelsesguder hørte også Priapus og Lares Agrestis (larerne).

Collis Hortulorum opstod i det 1.århundrede før Kristus, da flotte haver begyndte at opstå på Pincio's skråninger over Campus Martius området. Her lå "Horti Luculliani" mellem nuværende Porta Pinciana og Via 2 Macelli og "Horti Sallustiani" lå i dalen mellem Pincio og Esquilin, hvor "Horti Maecenatis" blev anlagt omkring år 30 før Kristus.

Litteratur om Collis Hortulorum:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton Editori, 1975.
- side 702ff.
Grimal, Pierre: I giardini di Roma Antica. Garzanti, 2000.
- side 49ff., 64, 113, 125ff.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
Rione XVIII, Del 3: side 6ff.
Tagliolini, Alessandro: I giardini di Roma. Newton Compton Editori, 2 edizione, 1992.
- side 15f.