|
|
|
Denne lille plads ligger på Quirinalhøjens vestråning på nordsiden af Via della Cordonata, ovenfor trappedelen af gaden og ganske tæt på højtoppen og Via XXIV Maggio. På pladsens vestside (til venstre på fotoet) ligger Hotel Bolivar i en ret anonym bygning, mens et andet hotel, Hotel Hiberia, har til huse i den sene 1800-tals bygning på pladsens østside. Hotellet har facade ud mod Via XXIV Maggio ved siden af Kirken San Silvestro al Quirinale. Den lille trekantede plads afsluttes af en smal, blind sidegyde, der fortsætter mod nord bag Kirken San Silvestro og de gamle klosterbygninger, drejer lidt mod vest og når helt ind til bagsiden af Palazzo Inail. Pladsen fandtes i hvert fald også i 1726 - og måske tidligere - og dengang kaldtes den "piazzetta della fossa cieca", "pladsen med den grøft, der ender blindt". Overfor pladsen ligger på sydsiden af Via della Cordonata bagsiden af Palazzo Antonelli. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|