De store digemure langs Tiberens bredder blev bygget i perioden 1876-1926 for at dæmme op for flodens oversvømmelser, der med jævne mellemrum forårsagede store skader på bebyggelsen i de lavtliggende områder omkring den.

Langs murene anlagdes brede boulevarder til trafikken gennem Rom og disse boulevarder fik forskellige navne alt efter, hvilke områder de gennemløb. Dog fik de næsten alle betegnelsen "Lungotevere": "Langs Tiberen".

Lungotevere Ripa løber i Rione Trastevere syd for broen Ponte Palatino (hvor den fortsætter den fra nord kommende Lungotevere degli Alberteschi) og indtil sidegaden Via del Porto, hvorefter gaden fik navnet Porto di Ripa Grande.

Overfor Ponte Palatino ligger til højre Palazzo Castellani på hjørnet af Via della Botticella, mens Sundhedsministeriets store bygning fra 1939 ligger til venstre langs den første strækning af Lungotevere Ripa. Herefter følger med kort mellemrum sidegaderne Via dei Vascellari og Via Pietro Peretti, hvorpå der står 2 lange 1800-tals bygninger inden den næste sidegade Via Ripense, hvor der ligefrem er opstået en lille plads ud mod boulevarden.

Efter endnu en række nyere bygniger følger den lange mur omkring hospitalet Casa di Riposo di Santa Francesca Romana. Midt i muren findes en smuk portal med indskriften "Ospizio Doria-Pamphilj". Dette er en gammel institution og bag murene gemmer sig også den meget gamle kirke Santa Maria in Cappella. Området tilhørte tidligere Doria-Pamphilj-familien og den bekendte Donna Olimpia havde her indrettet sig et landsted. Idag er både Kirke og Hospital blevet restaureret.

Efter Hospitalets venstre sidebygning står i Lungotevere Ripa nr.7 et lidt ældre hus, der idag er indrettet til restaurant med hyggelig gårdhave med palmer og blomstrende buske bag en gammel stenmur. Herefter afslutter sidegaden Via del Porto denne del af boulevarden langs floden.

Før gaden blev anlagt og muren bygget, lå der ud for Via dei Vascellari - og i denne gades stykke ned mod floden - en bygningskarré omgivet af mindre gader, som alle forsvandt med de nye anlæg: Vicolo del Polveraccio, Vicolo del Polverone og Vicolo della Scalaccia. Bygningen, der havde 19 rum, havde haft flere ejere: Kirken San Salvatore a Ponte Rotto, Kirken Santa Maria ai Monti, og Ospizio degli Eremiti Camaldolesi di Monte Corona, men var i 1829 blevet købt af Ferdinando Lefevre, som var søn af en fransk porcellænsarbejder. I sin nye ejendom indrettede han en lille fabrik og en butik med salg af køkkentøj og lertøj, som blev meget søgt af beboerne i kvarteret. I 1877 blev ejendommen eksproprieret på grund af den bye byplan og forretningen blev af Lefevres arvinger flyttet til Via dei Vascellari nr.30 og senere til Via di Santa Maria in Cappella nr.15 og endelig til Via di Santa Cecilia nr.3. Her blev den dog lukket i 1903.

Også Kirken San Salvatore de Pede Pontis, som lå ved floden øst for Via dei Vascellari, blev revet ned på grund af vejarbejdet i 1884.

Litteratur om Lungotevere Ripa:
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1982.
- Rione XIII, Trastevere, del 3: side 156, 158, 174, 182, 188.
Info.roma: Lungotevere di Ripa.
Wikipedia (engelsk tekst): Lungotevere Ripa.
Wikipedia (italiensk tekst): Lungotevere Ripa.