ANNAS ROM GUIDE

FÆRGE mellem San Giovanni dei Fiorentini og Porta di Santo Spirito

--- Læs om FÆRGEFART på TIBEREN ---

(Se en samlet OVERSIGT over emner om "Vand" her)

Før de mange broer i Rom blev bygget, måtte man flere steder klare sig med at blive færget over Tiberen i en trækfærge, hvis behovet for at komme over på den modsatte flodbred var opstået.

Flere af disse trækfærger, som kaldtes "barchette", kan ses på de gamle kort og planer over Rom. De havde i sagens natur (de fastbundne ledekabler) også helt faste anløbssteder og flere af disse kendes:

Syd for nutidens bro Ponte Vittorio Emanuele II (i nord) sejlede der - omtrent der, hvor Ponte Principe Amedeo Savoia Aosta idag fører trafikken over Tiberen - en færge mellem området nord for Kirken San Giovanni dei Fiorentini og Porta di Santo Spirito. (nr.3 på kortet nederst på siden)

Denne overfart havde anløbsplads syd for resterne af Ponte Trionfale, også kaldet Pons Neronianus, på flodbredden nedenfor Kirken som det også kan ses på Nolli's kort. (Nolli nr.549).

Efter Giovanni Maggis kort fra 1625

På Maggi's kort fra 1625 ses 2 af de vandmøller, som duvede på floden og sørgede for at der kunne males korn med mere. De var omhyggeligt fortøjet på flodbredderne, ligesom færgens trækkabel var gjort grundigt fast.

Mod nordvest fortsatte Via della Lungara til byporten Porta di Santo Spirito (udenfor billedet, i nederste venstre hjørne). Ved Via della Lungara lå ifølge Nolli's kort også 2 hospitaler: Spedale de' Pazzi per gli Uomini: Sindsygehospital for Mænd, og Spedale per le Donne: Kvindehospital. (På Nollis kort med numrene 1233 og 1234).

Gaderne bag San Giovanni dei Fiorentini førte op til Via dei Banchi Vecchi. Den nordligste (til venstre på billedet) desuden op til den gamle Pons Aelius, nutidens Ponte Sant'Angelo.

Efterhånden som flere broer blev bygget, ophørte færgefarten lige så stille. De sidste, der var i brug, var overfarterne til La Farnesina og til Ripetta.

På kortet nedenfor ses angivet de omtrentlige placeringer af ovennævnte 7 færgeoverfarter:

Plan over de gamle vandløb i Rom og omegn

----- Se en samlet OVERSIGT over emner om "VAND" her -----

 

Litteratur om færgen mellem San Giovanni dei Fiorentini og Porta di Santo Spirito:
Colaiacomo, Claudio: Roma perduta e dimenticata. - Roma : Newton Comton editori, 2017. - (Tradizioni italiane, 257).
- side 94-95.
La Stella, Mario: Antichi mestieri di Roma. Newton Compton editori, 2.edizione, 1996.
- side 64-67.
Rendina, Claudio: Guida insolita ai misteri, ai segreti, alle leggende e alle curiosità del Tevere, il fiume di Roma. Newton & Compton Editori, 2003.
- side 161, 162, 230, 233.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 22.2.2020 og sidst opdateret d. 3.3.2020