Før de mange broer i Rom blev bygget, måtte man flere steder klare sig med at blive færget over Tiberen i en trækfærge, hvis behovet for at komme over på den modsatte flodbred var opstået.

Flere af disse trækfærger, som kaldtes "barchette", kan ses på de gamle kort og planer over Rom. De havde i sagens natur (de fastbundne ledekabler) også helt faste anløbssteder og flere af disse kendes:

Lidt nordvest for Ponte Sisto var der ved starten af Via Giulia mulighed for at blive færget over til området ved Porta Settimiana. (Nollis kort fra 1748 nr.704). (nr.6 på kortet nedenfor)

På tegningen ovenfor ses flodbredden i kvarteret Rione Regola ud for starten af Via Giulia, som løber bag bebyggelsen langs Tiberen. Der før de store digemures bygning og flodboulevardernes anlæggelse så ganske anderledes ud end idag.

Til venstre ses Palazzo Falconieri med hovedbygning mod Via Giulia og sidefløje ned mod floden. Ved siden af stod - og står stadig - Kirken Santa Maria dell'Orazione e Morte, der - ligesom den øvrige bebyggelse ved floden - fik beskåret en stor del af den tilhørende grund, hvor der var klostergård og kirkegård i det grønne område på flodbredden.

Til højre rager det store Palazzo Farnese op. Det står stadig med hovedindgang fra den bagvedliggende Piazza Farnese, men komplekset med indre gårdspladser og have fylder hele området mellem Pladsen og Via Giiula, og var yderligere forbundet med et mindre haveanlæg via en gangbro på en bue over gaden. Egentlig var planen, at denne passage skulle fortsætte ad en ny bro over Tiberen til Trastevere, hvor Farnese-familiens lystgård, La Farnesina lå. Dette projekt blev dog aldrig realiseret.

Trasteverebredden ses ikke på dette billede, ligesom trækfærgen heller ikke er markeret - den ses derimod på Nollis kort fra 1748 nr.704. På denne side af floden stod lidt længere mod sydvest - og derfor til venstre for tegningen - en port i bymuren: Porta Settimiana.

Ponte Sisto, der erstattede den gamle Pons Agrippae, ses heller ikke på tegningen. Den forbinder de 2 flodbredder en smule til højre - og det vil sige syd for - Palazzo Farnese-komplekset.

Lidt mere historie:

Benevenuto Cellini fortæller, at Pave Clemens VII (1523-1534) gav licens til færgefart til en vis Jacopo dello Sciorina, der sejlede mellem Ponte Sisto og Castel Sant'Angelo. På grund af sit erhverv kaldtes Sciorina også Jacopo della Barca.

På et tidspunkt i første del af 1600-tallet overgik retten til al færgefart til samme entreprenør, nemlig en viis Orazio Betti, og efter dennes død til hans arvinger. Undtaget var dog overfarten fra Ripetta.

Efterhånden som flere broer blev bygget, ophørte færgefarten lige så stille. De sidste, der var i brug, var overfarterne til La Farnesina og til Ripetta.

På kortet nedenfor ses angivet de omtrentlige placeringer af de 7 færgeoverfarter:

Litteratur om færgen mellem begyndelsen af Via Giulia og Porta Settimiana:
Colaiacomo, Claudio: Roma perduta e dimenticata. - Roma : Newton Comton editori, 2017. - (Tradizioni italiane, 257).
- side 94-95.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
La Stella, Mario: Antichi mestieri di Roma. Newton Compton editori, 2.edizione, 1996.
- side 64-67.
Rendina, Claudio: Guida insolita ai misteri, ai segreti, alle leggende e alle curiosità del Tevere, il fiume di Roma. Newton & Compton Editori, 2003.
- side 161, 162, 230, 233.