ANNAS ROM GUIDE
Via Latino Malabranca

løber på Aventin fra Piazza Giunone Regina til Piazza del Tempio di Diana i et område, der i antikken var rigt på templer og velhavende borgeres boliger og badeanstalter.

Via Latino Malabranca starter mod nordvest, hvor gaderne Via di San Domenico, Via Raimondo da Capua og Via Alfonso Ciacconio mødes, og den ender i sydøst, hvor gaderne Via di Santa Melania, Via di Santa Marcella, Via del Tempio di Diana og Via Eufemiano mødes.

I det nordvestlige område afsluttes vejforløbet af Kirken Santa Sabina, der er en af de gamle Domenikaner-kirker, hvor også San Domenico selv har opholdt sig, og dette afspejler sig i dette områdes gadenavne, der næsten alle er opkaldt efter kendte Domenikanere: San Domenico, Alfonso Ciacconio, Latino Malabranca og Raimondo da Capua samt Via di Sant'Alberto Magno, opkaldt efter Sant'Alberto Magno, der også var Domenikanermunk.

I det sydøstlige område er gadenavnenes oprindelse mere spredt.

Ved Via Latino Malabranca og Piazza Giunone Regina lå i sin tid det gamle Diana-Tempel.

Litteratur om Via Latino Malabranca:
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione XII: Ripa, del 2: side 30.

Fotos fra området
Kort over området
Bøger/links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er sidst opdateret d. 20.2.2006