|
|
er en lille gade i Rione Monti bag Piazza della Madonna dei Monti, hvor den forbinder Via degli Zingari i nord med Via Leonina i syd.
Gaden har navn efter en beværtning, der kaldtes "Den Lille Engel" = "Angeletto" og denne kender vi fra nogle meget gamle registre over butikker i Rom. Beværtningen havde salg og udskænkning af vin. I nr.7 i denne gade var der engang et af de små gadealtre, som netop Monti-kvarteret er så rigt på, et billede af Madonna som "Consolatrix Afflictorum", "Trøster af de ulykkelige", men der er desværre intet tilbage heraf idag. Ved gadens vestside lå under Piazza della Madonna dei Monti i antikken et beboelseshus, der har tilhørt en ellers ukendt C. Sestius. Via dell'Angeletto ligger lige syd for Via del Boschetto, der på dette stykke tidligere kaldtes Via delle Carrette på grund af de mange trækvogne med varer, som havde holdeplads her i det område, der også kaldtes "Contrada degli Olmi" på grund af de mange elmetræer, der voksede på Viminalhøjens skråning i det relativt øde og ubebyggede kvarter i Middelalderen og til højt op i tiden.
Litteratur om Via dell'Angeletto: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|