går op ad Esquilinhøjen mod højtoppen Monte Cispio fra Via dei Quattro Cantoni, hvor den fortsætter Via Sforza, og op til Via Liberiana, hvor den munder ud lige over for Kirken Santa Maria Maggiore's sydvæg.

Gadens navn stammer fra Pave Paul V, som åbnede den i begyndelsen af 1600-tallet ved at nedrive den gamle bygning Patriarchio Liberiano, der lå ud til Via Liberiana ved Santa Maria Maggiore. Herved blev der også plads til at anlægge parallelgaden Via dell'Olmata.

Via Paolina er en af de mest maleriske 1700-tals gader i Rom med Santa Maria Maggiore's kuppel, der tårner sig op for enden af den. Den lille fontæne på hjørnet af Via Liberiana er en såkaldt "kvartersfontæne", som Kommunen opsatte i 1937. Den er udført af kunstneren Marcellino Ginnesi.

Hjørnehuset hedder Palazzo Cassetta, det hed tidligere Palazzo Ravenna og var af Paul V bestemt som bopæl for præstene tilknyttet Santa Maria Maggiore. Indenfor kan man se resterne af det gamle Patriarchio, som i sin tid gennem en viadukt var forbundet med Kirken. På hjørnet hænger et af mange madonnabilleder, "edicole sacre", som findes i dette kvarter. Det er en Madonna Addolorata eller Madonna della Pietà i en oval ramme båret af 2 store stukengle.

Der findes også andre gadealtre i Via Paolina:
i nr.9 er der en Madonna med Barnet,
i nr.15: Santa Rita da Cascia,
i nr.16: Santa Teresa del Bambin Gesù,
og i nr.30 en reproduktion af billedet "Madonna di Vladimir". Dette billede kaldes også "Madonna del Buon Consiglio".

Huset på det modsatte hjørne af Via Paolina og Via Liberiana er Palazzo Imperiali-Borromeo, der stammer fra 1600-tallet.

Da gaderne på Esquilin blev regulerede og nivellerede i 1870'erne udgravede man på gadens øverste stykke forskellige bygningsrester, blandt andet herfra, samt et lille stykke vejbelægning fra en gade, der har løbet omtrent parallelt med Via Liberiana et lille stykke nede ad Via Paolina.

Tidligere var der flere andre gader i Rom, der kaldtes Via Paolina. Blandt andre en mellem Rione Colonna og Rione Campo Marzio, en del af den gade, der idag hedder Via di Propaganda. Nutidens Via del Babuino kaldtes også tidligere Via Paolina ligesom Via del Corso en overgang kaldtes således efter Pave Paul III's restaurering i 1538.

Litteratur om Via Paolina:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 672.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.23.
La Grande Guida dei rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 91f.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione I, Monti. del 3: side 68, 74.