ANNAS ROM GUIDE
Vicolo dei Serpenti
er en lille skrå gade, som forbinder Via del Boschetto helt oppe ved Via Nazionale med Via dei Serpenti. Navnet stammer fra et hus, hvorpå det var et maleri med slanger.

Denne lille, uanselige gade har imidlertid lange aner og en ærværdig oprindelse, idet den er en del af den antikke gade "Vicus Longus", som var forløberen for nutidens Via Nazionale. Den antikke gade løb nede fra Augustus' Forum og i en noget mere skrå linie end Via Nazionale op til det område, hvor senere Diocletian's Termer blev bygget. Det gamle gadeforløb kan ses ved at tegne en linie fra Vicolo dei Serpenti op til Via di San Vitale, som ligeledes var en del af Vicus Longus. Også den underligt skrå beliggenhed, som Kirken San Vitale udviser ud til Via Nazionale, er betinget af det gamle vejforløb, hvoraf man iøvrigt har fundet rester på det meste af strækningen.


Litteratur om Vicolo dei Serpenti:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 792.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.16.


Fotos fra området
Kort over området
Bo og spise i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 6.3.2004