Nutidens Via di San Vitale er en lille gade, som nedenfor Quirinalhøjen forbinder gaderne Via Genova og Via delle Quattro Fontane lidt nordvest for Via Nazionale, men hvor de to gader nede ved Via Genova ligger ganske tæt ved hverandre, øges afstanden derefter imellem dem, fordi Via di San Vitale løber i en mere nordøstlig retning end Via Nazionale.

Det er rent faktisk Via di San Vitale, der er det ældste af de to gadeforløb, idet den udgjorde en del af den antikke Vicus Longus, som godt nok næsten løb lige som Via Nazionale idag nede fra Magnanapoli og op igennem den gamle dalsænkning, som senere kaldtes Vallata di San Vitale, og op til det plateau på Esquilin, hvor Diocletian's Thermer kom til at ligge.

Den antikke vejs forløb kan man forestille sig ved at forlænge den nuværende Via di San Vitale's linie: mod sydvest langs facaden af Kirken San Vitale, diagonalt over Via Nazionale og langs nutidens Vicolo dei Serpenti. Og mod nordøst op til Piazza di San Bernardo.

Sit navn har gaden efter den nærliggende Kirke San Vitale, der blev bygget i begyndelsen af det 5.århundrede med navnet "Titulus Vestinae", sandsynligvis på en grund, der tilhørte den kristne romerske kvinde Vestina, der bekostede kirkebyggeriet. Området var tæt bebygget og beboet i Antikken og under restaureringer af Kirken har man da også fundet rester af bebeoelseshuse, mosaik-gulve og brudstykker af marmor.

På Via di San Vitale ligger i nr.15 politistationen "Questura di Roma" i et palæ fra 1800-tallet og "Pontificio Collegio Canadese" i et palæ tegnet af arkitekten Luca Carimini. Det er forsynet med en stor gårdsplads med træer og en portico ud mod gaden. Lige her ved siden af ud mod Via delle Quattro Fontane lå i sin tid (1621-1939) den lille kirke San Dionigi med det tilhørende kloster beboet af de franske Trinitar-munke. Og på den anden side af gaden lå et lille palæ, der tilhørte Albani-familien, som ejede jorden helt op til hjørnet af Via XX Settembre.

Litteratur om Via di San Vitale:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 881.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 122f.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
Rione I: Monti, Del 4: side 90.
Rione XVIII: CastroPretorio, Del 2: side 51.
Huetter, Luigi e Vincenzo Golzio: San Vitale. Libreria Montegazza, 19??.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.17.