ANNAS ROM GUIDE
Patrizi-familien

Patrizi-familien, der idag også kalder sig Patrizi Naro Montoro, stammer fra Siena, men fører sin oprindelse tilbage til den romerske adelsmand ("patrizio") Giovanni, som der berettes om i historien om Sne-miraklet i år 358 efter Kristus.

"Patricieren Giovanni" omtales også som "Giovanni Patrizio" og betegnelsen "Patrizio" opfattedes herefter som Giovanni's slægtsnavn, som om han var en af Patrizi'erne/en af Patrizi-familien.

Af den sienesiske Patrizi-slægt slog en gren sig ned i Rom, hvor de bestred mange høje embeder både indenfor Kirken og i det verdslige liv, ligesom de havde flere ejendomsbesiddelser: Palazzo Patrizi på Piazza San Luigi dei Francesi, som familien har ejet fra 1642, Palazzo Mellini Patrizi (Palazzo Patrizi Clementi) i Via dei Funari, hvor Francesco Patrizi i 1626 nævnes som ejer, Palazzo Patrizi Naro i Via Margutta, som familien lod bygge i 1858, og Villa Patrizi udenfor Porta Pia ved Via Nomentana, som blev opført i 1716-1717 af Kardinal Giovanni Battista Patrizi.

Patrizi-familien's mandlige linie stoppede i 1700-tallet, hvor Maria Virginia Patrizi i 1736 bragte navnet videre i sit ægteskab med Giovanni Chigi Montoro, der derpå tog navnet Patrizi Montoro. Den søn, som nu skulle videreføre slægtsnavnet døde imidlertid uden arvinger og det blev atter en datter, som skulle bringe navnet videre i sit ægteskab med Grev Tommaso Naro i 1750. Slægtsnavnet var derefter Patrizi Naro Montoro og Palazzo Montoro i Via di Montoro blev føjet til familiens ejendomme og omtales herefter også som Palazzo Patrizi.

Slægtens våben er opdelt i 4 felter, der hver indeholder våbnet for en del af familien:
Patrizi-familiens våben i det øverste venstre felt består af 6 vandrette bånd, 3 sølvfarvede og 3 sorte. (Våbnet kan ses flere steder i familiegravmælet i Kirken Santa Maria Maggiore).(Se foto af familievåbenet)
Chigi-familiens våben i det øverste højre felt er opdelt i 4 dele, hvoraf det øverste til venstre og det nederste til højre har blå baggrund med et egetræ med krydsede grene i guld. Denne del stammer fra della Rovere-familien. Våbnets øverste felt til højre samt det nederste til venstre har rød baggrund med et et bjerg i guld, bestående af 6 buede bakker, 3 nederst, 2 ovenover og 1 som øverste top. Herover er der en stjerne med 8 spidser. Denne del stammer fra Chigi-familien selv.
Naro-familiens våben i det nederste, venstre felt har blå baggrund med 3 sølvhalvmåner eller -segl i forskellig størrelse, den mindste nederst og den største øverst, opsat med åbningen nedad,
og Montoro-familiens våben i det nederste, højre felt har blå baggrund med forneden et bjerg i sølv, bestående af 6 buede bakker, 3 nederst, 2 ovenover og 1 som øverste top. Herover er der 3 liljer i guld under et rødt bånd med kvaster.

Af Patrizi-familien's medlemmer kender vi:

Giovanni Patrizio og hans hustru, som der berettes om i historien om Sne-miraklet i år 358 efter Kristus.

Francesco Patrizi fra Cherso, der var født i 1529, var filosof og nyplatoniker. Han publicerede adskillige værker og blev i 1592 udnævnt til Professor ved "Studium Urbis" af sin ven Pave Clemens VIII. Han døde i Rom i 1597 og blev begravet i Kirken Sant'Onofrio.

Arcangelo Patrizi fra Siena, der i 1537 slog sig ned i Rom. Han var advokat ved Kirkedomstolen og fader til sønnen Costanzo Patrizi (død 1611).

Patrizio Patrizi, som sammen med broderen Costanzo i 1558 bekostede et stort og kostbart udsmykket familiegravmæle i højre side af Kirken Santa Maria Maggiore. Hans buste i venstre side er udført af en ukendt kunstner. Han var muligivis Senatore di Roma i 1571.

Costanzo Patrizi, som sammen med broderen Patrizio i 1558 bekostede et stort og kostbart udsmykket familiegravmæle i højre side af Kirken Santa Maria Maggiore. Hans buste i højre side er udført af Alessandro Algardi. Denne Costanzo Patrizi, der boede i det palæ på Piazza Mattei, der idag kaldes Palazzo Costaguti, døde i 1623 eller 1624. Han havde haft embedet som Kirkelig Skatmester og var en stor kunstelsker, som havde samlet mange kunstværker i sin bolig. Ved hans død skal der have været omkring 200 malerier ifølge en liste, som maleren Cavalier d'Arpino udførte. Samlingen, som især tæller malerier af kunstnere fra Siena, findes stadig i Palazzo Patrizi Montoro, Piazza di San Luigi dei Francesi 37.

Costanzo Patrizi, søn af Arcangelo Patrizi, var advokat ved Kirkedomstolen og oppebar i 1568 titlerne "Nobilis Dominus" ("Ædle Herre") og "Magnificus Dominus" ("Højtærede Herre"). Denne Costanzo Patrizi døde i 1611.

Gregorio Patrizi, der var født i 1581 og blev Kardinal i 1629. Han var ligeledes Biskop i Rieti og den, der grundlagde familiepalæet i Via dei Funari. Han døde i 1634.

Francesco Patrizi, der ligger begravet i Kirken Santa Maria Maggiore, i gulvet foran Altare Patrizi. Gravstenen er dateret 1635. Francesco Patrizi nævnes i 1626 som ejer af Palazzo Patrizi Clementi i Via dei Funari / Via Cavalletti.

Mariano Patrizi, der i 1652 købte 2 malerier af Guercino til familiens samling, hvor de stadig findes. Grev Mariano indkøbte også adskillige andre værker til samlingen.

Patrizio Patrizi, der var gift med Virginia Corsini med hvem han fik flere børn, blandt andre i 1658 sønnen Giovanni Battista.

Giovanni Battista (Giambattista) Patrizi, der var født i 1658 i Rom som søn af Patrizio Patrizi og Virginia Corsini, var Skatmester i Vatikanet og blev Kardinal i 1715 ved Kirken Santi Quattro Coronati. Det var ham, der i 1716-1717 lod familie-villaen uden for Porta Pia bygge. Han døde i 1727 i Ferrara, hvor han også blev begravet. Hans hjerte blev dog udtaget og bragt til Rom, hvor det hviler i venstre side af Cappella Patrizi i Kirken Santa Maria Maggiore.

Patrizio Patrizi, der i 1664 ledsagede Kardinal Flavio Chigi på en rejse til Frankrig som Pavelig Legat.

Maria Virginia Patrizi, der var den sidste i selve Patrizi-slægten, giftede sig i 1726 eller 1736 med Giovanni Chigi Montoro, som tog navnet Patrizi Montoro. Ægteparret fik sønnen Costantino og datteren Porzia.

Costantino Patrizi Montoro, søn af Maria Virginia Patrizi og Giovanni Patrizi Montoro, døde uden arvinger i 1705.

Porzia Patrizi Montoro, datter af Maria Virginia Patrizi og Giovanni Patrizi Montoro, giftede sig i 1750 med Grev Tommaso Naro og blev moder til Francesco Naro.

Francesco Naro, søn af Porzia Patrizi Montoro og Tommaso Naro, tog slægtsnavnet og kaldte sig Francesco Patrizi Naro Montoro. Familien var nu Grever af Paganico og Mompeo og den første søn var født til at blive fanebærer for Kirken.

Giovanni Patrizi Naro, som i 1811 blev fængslet af Napoleon i Fortezza di Fenestrelle, havde inden da været Senatore di Roma. Han var født i 1775 i Rom og blev i 1795 gift med Cunigunda von der Lausitz, med hvem han i 1798 blev fader til den senere Kardinal Costantino Patrizio Naro. Familien boede i Palazzo Pamphilj Patrizi Lecca i Via Giulia 4 eller Palazzo Patrizi Montoro i Via di Montoro sammen med Giovanni's forældre og søskende. Cunigunda, der også benævnes Cunegonde, var datter af Prins Franz Xavier af Sachsen (på italiensk: Sassonia) og Clara Maria Rosa von Spinuzzi. Hendes forældre sendte fire af deres døtre, Marianna, Beatrice, Cunigunda og Cristina, til Rom for at finde gode ægtemænd til dem der. Indtil dette var sket, blev pigerne indlogeret hos nonnerne i Monastero di Torre dei Specchi, men allerede i 1793 blev Marianna gift med Greven af Monterano og året efter blev Beatrice gift med Prins Riario Sforza. Den 7. Januar 1796 blev Cunigunda gift med Giovanni Patrizi Naro og to år efter blev den sidste af søstrene, Cristina gift med Camillo Massimo.
Ifølge "thePeerage.com" (se litt.note 1 nedenfor) var Cunigunda født i 1774 og blev gift i 1795, altså som 21-årig, mens Nicassio (se litt.note 2 nedenfor) fortæller, at hun kun var 16 år gammel ved ægteskabets indgåelse og at dette fandt sted i 1796. Giovanni Patrizi Naro skulle da være 19 år gammel. Brylluppet blev holdt med stor pragt og kort tid efter afholdt Cunigonda flere fester, idet hun stod som sponsor for to fattige unge piger, som skulle gå i kloster. Den ene var den adelige, men fattige, Serafina Albani og den anden den borgerlige Dorotea Papini. Cunigunda bekostede pigernes medgift, deres klæder og den fest som markerede afslutningen af deres verdslige liv, inden de trådte ind i Monastero di Santa Chiara. Traktementet stod ikke tilbage for et verdsligt bryllup og gaden mellem pigernes bopæl og den smukt udsmykkede og oplyste Kirke, hvor højtideligheden skulle foregå, var bestrøet med gult sand og myrter. Cunigunda døde den 18. Oktober 1828, mens Giovanni Patrizi døde i 1818.
Grunden til hans fængsling var et dekret som Napoleon udstedte i 1811, hvor han forlangte at sønnerne fra en række romerske adelsfamilier skulle sendes til Frankrig for der at blive uddannet ved militærakademiet. Det var naturligvis med den skjulte dagsorden at opdrage de unge romere i den franske ånd, så de senere kunne bearbejde den kritiske modstand mod de franske idéer i deres hjemland. Da Giovanni Patrizi og Cunigunda modtog meddelelse om, at deres to sønner Saverio, der angaves at være 12 år, og Filippo, der angaves at være 8 år, skulle sendes afsted, nægtede de at efterkomme ordren - ligesom for øvrigt mange andre familier. Napoleon blev overrasket over modstanden og fornærmet over afslagene og den 25. November 1811 blev Giovanni arresteret i sit hjem og sendt først til Civitavecchia og senere til Frankrig til fængslet Chateau d'If, hvor han opholdt sig til 1814. Cunigunda kunne nu i mellemtiden ikke forhindre, at drengene blev sendt afsted, så hun valgte at følge dem til Frankrig, og først den 22. Maj 1814 samledes familien i Rom igen. Familien talte ifølge udskrivningsordren endnu en søn, som var svagelig og derfor ikke var omfattet af dekretet. Der må her være tale om den senere Kardinal Costantino.

Costantino Patrizi Naro (Montoro), der var født i Siena i 1798 som søn af den tidligere romerske Senator Giovanni Patrizi Naro. Costantino blev Kardinal i 1836 ved Kirken San Silvestro in Capite og stod i spidsen for den kirkelige ledelse af Rom i perioden 1841-1876. Han døde i 1876 i Rom og skal ligge begravet i Kirken della Natività ved Via Nomentana. Kardinal Costantino var en af Pavens mest trofaste støtter, da Pavestaten faldt og Rom blev indlemmet i det samlede Kongerige Italien.

Saverio Patrizi Naro Montoro, der var født ca.1797-1799, var en af Giovanni Patrizi's to sønner, som Napoleon krævede udleveret i 1811. Han vendte tilsyneladende tilbage til Rom i 1814.

Filippo Patrizi Naro Montoro, der var født ca.1801-1803, påbegyndte byggeriet af familiepalæet i Via Margutta i 1858 og genopbyggede familie-villaen. Han døde i 1858. Det må være denne Filippo Patrizi, som i 1811 blev krævet udleveret af Napoleon. Han vendte tilsyneladende først hjem til Rom i 1814.

Francesco Patrizi Naro Montoro, der var født i 1826 og døde i 1905, solgte familie-villaen i 1884.

Patrizio Patrizi Naro Montoro, født i 1888, blev fader til sønnen Filippo. Patrizio døde i 1968

Filippo Patrizi Naro Montoro, der blev fader til børnene Sofia, Patrizio og Corso.

Litteratur om Patrizi-familien:
(2) Nicassio, Susan Vandiver: Imperial City : Rome under Napoleon. Chicago & London, The University of Chicago Press, 2009.
- side 209-213, 218-219.
Pedrocchi, Anna Maria: La Quadreria Patrizi. La Repubblica of the Arts. La Repubblica.
Pedrocchi, Anna Maria: Le stanze del Tesoriere. La Quadreria Patrizi : cultura senese nella storia del collezionismo romano del Seicento. Milano, Edizioni Alcon, 2000.
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 497-500.
Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 244, 251, 424, 442, 562, 625, 684, 685.
Storia di Roma dall'antichità a oggi: Roma moderna. A cura di Giorgio Ciucci. Roma-Bari, Laterza, 1. edizione, 2002.
- side 379, 399, 400, 401, 403.
Archive.org: Full text of "The Patrizi Memoirs: a Roman Family under Napoleon, 1796-1815".
Miranda, Salvador: Cardinals of the Holy Roman Church: Patrizi, Giambattista.
Miranda, Salvador: Cardinals of the Holy Roman Church: Patrizi Naro, Costantino.
(1) The Peerage.


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 20.11.2010 og sidst opdateret d. 28.11.2015