Midt på Pladsen ses den karakteristiske og berømte "Skildpadde-Fontæne", Fontana delle Tartarughe, som er skabt omkring 1585 af den florentinske billedhugger Taddeo Landini efter tegning af Giacomo della Porta.

Til fontænen knytter sig denne legende: En ung mand af Mattei-slægten, hvis familiepalæ står på Pladsens nordside, var en uforbederlig spillefugl og mistede engang næsten hele sin formue. Da hans kommende svigerfader hørte dette, truede han med at forbyde sin datter at ægte den unge greve. Denne var dog ikke rådvild og beordrede sine tjenere til i løbet af natten at opføre en fontæne på Pladsen. Da hans forlovede og hendes fader næste dag kom til Palazzo Mattei, åbnede greven et vindue ud mod Pladsen og stor var de besøgendes forundring, da der foran dem stod en nyopført fontæne. Overfor dette bevis på magt og initiativ måtte svigerfaderen give sig og de to unge blev gift. Men dette særlige vindue, hvorfra de havde skuet "underet", lod den unge greve mure til - og således kan det stadig ses på Palazzo Mattei til højre for hovedindgangen.

Piazza Mattei kaldtes tidligere Piazza della Piscina, fordi der stod et stort, gammelt kar, som brugtes til hestevanding. Karret stammede muligvis fra det antikke søjlegangsanlæg Porticus Philippi, som stod her mellem Via della Reginella og Via di Sant'Angelo in Pescheria, afgrænset af Via dei Funari og Via del Portico d'Ottavia.

Senere skiftede Pladsen navn, da Mattei-familien i 1500-tallet kom til at dominere området, der derfor også kaldtes "Contrada alli Mattei". Familien, der startede med at have et hus ved Kirken Sant'Angelo in Pescheria, lod efterhånden opføre ikke mindre end 5 residenser i området: Palæet på Pladsens nordside (se foto ovenfor) kaldes Palazzo di Giacomo Mattei og opførtes allerede i 1400-tallet.
Nord for denne bygning ligger op imod Via delle Botteghe Oscure Palazzo Mattei di Paganica, som først byggedes i 1541 og også kaldes Palazzo di Lucovico Mattei. Ved siden af dette ses Palazzo Caetani, der tidligere hed Palazzo di Alessandro Mattei og muligvis var bygget i 1564.
Palæet til højre for Giacomo Mattei's hus benævnes Palazzo Mattei di Giove og byggeriet påbegyndtes i 1598 og udvidedes gennem 1600-tallet.

Efter opførelsen af Fontana delle Tartarughe kunne man også høre Pladsen benævnt Piazza delle Tartarughe.

Men også andre familier lod opføre residenser ved Pladsen. På vestsiden byggedes syd for Via dei Falegnami: Palazzo Costaguti, som i begyndelsen af 1600-tallet omdannede nogle gamle bygninger til et herskabeligt palæ. Den ældste fløj ligger ud mod Via della Reginella, hvor også hovedindgangen fandtes.

Til venstre for den lille gade ligger det såkaldte Conservatorio di Sant'Eufemia i en bygning fra 1500-tallet. Bygningen husede et hjem for unge, ugifte piger, som fik kost og logi, samt en religiøs og praktisk opdragelse og måske også en medgift, så de kunne blive ærbart og lovformelig gift. Institutionen ophævedes under den franske besættelse i 1812-1814.

Fra Pladsens sydøstlige hjørne udgår den smalle og snoede Via di Sant'Ambrogio della Massima.

Bygningen, som adskiller denne gade fra Via dei Funari, var tidligere en del af det nu mere eller mindre reducerede og nedlagte Kloster Convento di Sant'Ambrogio, som var knyttet til Kirken Sant'Ambrogio della Massima.

Denne Kirke er - som så mange andre bygninger i kvarteret - opført på ruinerne af de antikke søjlegange og templer, som området var spækket med.

Efterhånden som disse ikke længere var i brug og langsomt gik i forfald, opstod der i Middelalderen nye bebyggelser på de gamle sten: befæstede tårne, hvoraf der kan ses rester i begyndelsen af Via dei Funari, ved siden af den grå bygning, der huser Palazzo di Giacomo Mattei.

Knyttet til tårnene byggedes der på ruinerne hele beboelseskvarterer, samt kirker og klostre. Og byggeriet fortsatte derefter med større og bedre ejendomme i 1400- og 1500-tallet, som det er beskrevet ovenfor.

I 1825 ønskede Pave Leo XII at udvide det jødiske aflukkede område, Ghettoen, der strakte sig syd for Via del Portico d'Ottavia og ned til floden. Området var omkranset af mure og havde porte, der aflåstes om natten. Efterhånden var dets beboere blevet så mange, at de hygiejniske forhold var utålelige og Paven lod derfor området omkring Via della Reginella hegne ind. Da dette skete, måtte Costaguti-familien lade deres gamle hovedindgang fra Via della Reginella mure til og åbne en ny fra Piazza Mattei.

I 1848 blev Ghettomurene revet ned og i 1880'erne blev alle de gamle, forfalne huse i det sydlige Ghetto-område fjernet og de nye bygninger på sydsiden af Via del Portico d'Ottavia skød op. - De eneste gamle rester, der er tilbage, er nogle ekstra høje huse i den smalle Via della Reginella, hvor man nok kan fornemme, hvor dårligt man har haft det på den trange plads.

Litteratur om Piazza Mattei:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 19.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 571.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S.Angelo - 4. edizione riveduta e ampliata / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1984. ------- side 10, 56, 58, 60, 64.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Info.roma.it: Piazza Mattei, Roma.
Info.roma.it: Giovan Battista Falda (1669): Fontana su la piazza de SS Mattei.
Info.roma.it: Giuseppe Vasi (1761): Palazzo Mattei.
Roma segreta: Piazza Mattei.