ANNAS ROM GUIDE
Basilica Ulpia

Basilica Ulpia var en del af det store kompleks, som blev opført under Kejser Trajan i forbindelse med dennes nye Forum. Den lå mellem komplekset 2 andre dele: bibliotekskomplekset med Trajan-søjlen mod nord og selve Forum mod syd.

Basilicabygningen, der blev indviet den 15. Januar 112 efter Kristus, dækkede et område på ca. 180x60 meter, samme bredde som den åbne Forum-plads samt søjlegangene på begge sider.

Også Basilica Ulpia havde søjlegange, således at bygningen på den lange led var inddelt i 5 skibe, et meget bredt midterskib, der var i 2 etager, og 2 smallere sideskibe i hver side. De korte sider var ligeledes forsynet med søjlegange, der i næsten hele disses længde udvidedes med 2 brede exedraer af samme størrelse som dem, der udvidede Forumpladsens søjlegange. Den østlige exedra ligger idag begravet under Magnanapoli-trappen og den bygning, som ligger på trappens højre side, Palazzo del Gallo di Roccagiovane, mens den vestlige ligger begravet under Via dei Fori Imperiali overfor det store Monumento di Vittorio Emanuele II. Exdraerne havde på det dybeste sted en lille firkantet niche.

Rummets gulv var belagt med farvet marmor og synet derinde var domineret af de mange søjler, som adskilte skibene. Søjlerne var i grå granit i den nederste etage og i cipollino-marmor på den øverste etage og da man har rejst de faldne og repareret en del, kan man også idag få et meget godt indtryk af den store bygning. Søjlerne tæt på væggene i de 2 exedraer var i giallo antico-marmor. Søjlekapitælerne var korinthiske og udført i hvidt marmor. Man mener, at søjlerne i midterskibet bar en tværbjælke dekoreret med figurer af sejrsgudinden Victoria, mens en frise med griffer og kandelabrer måske smykkede exedraernes centrale niche.

Midterskibet i Basilica Ulpia var det største, der dengang var bygget, og det var dækket af et kraftigt loftsskelet i træ, mens exedraerne havde hvælving i rundbue, opført i opus caementicum over ankre af metal.

Fra Basilica'en var der udgang til Forumpladsen gennem 3 store dørpartier i facademuren mod syd. Facaden bestod af en søjlegang med søjler i giallo antico-marmor og med korinthiske kapitæler, som bar en overligger, der var dekoreret med en frise med eroter. Herover var der en mur udsmykket med statuer af dakiske krigsfanger, udført i pavonazzetto-marmor mellem relieffer af våben. Facadens udseende kendes også fra samtidens mønter og fragmenter af friserne herfra findes i dag på Constantin-Buen, hvor de blev brugt som del af dekorationen.

Øverst oppe over en fremskudt del af facaden stod en statuegruppe af Kejseren i en med firspand forspændt vogn omgivet af krigsbytte. Foran facadens 3 indgangspartier var der opstillet statuer af Trajan.

Basilicaens nordside udgjordes mod øst og vest af murene til de to biblioteksbygninger og i midten af muren ud til en firkantet gårdsplads, hvor Trajan-søjlen rejste sig. Mellem gårdspladsens søjlerækker og biblioteksbygningerne var der passager ud til et monumentalt, fremskudt indgangsparti til komplekset.

Basilica Ulpia blev anvendt til forskellige juridiske og civile formål. Blandt andet blev procedurerne omkring frigivelse af slaver flyttet hertil, da institutionens tidligere sæde Atrium Libertatis måtte rives ned, fordi det lå på den bakkekam, som blev gravet væk for at man kunne anlægge Trajan's Forumkompleks. Det nye sæde blev den vestlige exedra, som idag ligger begravet under Via dei Fori Imperiali.

Basilica Ulpia blev udgravet i 1812, hvorved de bygninger, der i tidens løb var opstået oven på ruinerne, Conservatorio di Sant'Eufemia og Kirken Spirito Santo, forsvandt.

Udgravninger af Basilica Ulpia og Trajan's Forum

Forrest i billedet resterne af Trajan's Forum, bagved udgravningerne af Basilica Ulpia og til højre for disse Palazzo di Roccagiovine, som er bygget over ruiner af den østlige exedra.

Litteratur om Basilica Ulpia:
Adam, Jean-Pierre: L'Arte di costruire presso i romani. Materiali e tecniche. (Biblioteca di Archeologia, 10). Milano, Longanesi, 7. edizione, 2003.
- side 26, 60, 124.
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 56.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 408ff.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 113.
Guida archeologica di Roma. A cura di Adriano La Regina. Milano, Electa, 2004.
- side 150ff.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione I, Monti, del 4: side 34ff.
Harder, Thomas og Hans Scheving: Rom. Gyldendals Bogklubber, 1990.
- side 49, 124, 131.
Hintzen-Bohlen, Brigitte: Kunst & Arkitektur Rom. Könemann, 2001.
- side 126-129, 138-141.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.22.
Politikens kulturguide - Rom. Politikens Forlag, 2000.
- side 65, 165f.
Politikens visuelle guide - Rom. Politikens Forlag, 1994.
- side 88f.
RomArcheologica : guida alle antichità della città eterna. 3. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1999.
- side 20ff.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 250f.
Capitolium.Org: Forum of Trajan.


Fotos af Basilica Ulpia
Plan over Forumdalen
Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Ordliste
Fotogalleri
Bykort
Bøger og links om Rom
Restauranter
Hovedside
cop. Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 19.11.2006 og sidst opdateret d.17.12.2006