ANNAS ROM GUIDE

Santa Maria in Cosmedin

Piazza della Bocca della Verità

Se nr. 13 på Kort over Velabro-Turen

SE OGSÅ: Mere om Kirkens Historie --- FOTOS fra Kirken

 

Santa Maria in Cosmedin på Piazza della Bocca della Verità - foto cop.Bo Lundin
Santa Maria in Cosmedin på Piazza della Bocca della Verità - foto cop.Bo Lundin

I kvarteret Rione Ripa, hvor den store, trafikerede Piazza della Bocca della Verità breder sig ud mellem Floden og Aventinhøjen, står på Pladsens østside en gamle Kirke, viet til Jomfru Maria og kaldet Santa Maria in Cosmedin - eller tidligere: Santa Maria in Schola Graeca. Det sidste tilnavn fordi Kirken i 700-tallet lå i et område, hvor de mange landflygtige fra Grækenland, hvor ikonoklasmen hærgede, havde slået sig ned - som det forøvrigt også mindes i gadenavnet Via della Greca.

Den gamle kirkebygning fra 700-tallet er imidlertid bygget over ikke mindre end 3 tidligere bygninger, hvoraf den ældste var et hedensk Tempel for Den Ubesejrede Herkules (Hercules Invictus), som stod her fra før det 2.århundrede før Kristus, hvor helligdommen blev genopbygget.

I det 4. århundrede efter Kristus tilføjedes til den gamle bygning en søjlegang og heri indrettedes kornuddelingsstedet kaldet Statio Annonae. Denne bygning var i funktion indtil omkring år 600 Efter Kristus, hvorefter buerne mellem søjlerne blev tilmurede, så der kunne indrettes et stort lukket rum, som nu blev udnyttet som Diakoni, hvorfra der kunne udgå hjælp til områdets kristne familier.

Under Hadrian I, der var Pave i perioden 772-795, blev dele af de gamle bygninger revet ned og andre mure ombygget, så bygningen nu blev til en en 3-skibet Kirke, som Paven overlod til de græske flygtninge, der var munke. Nu kaldtes bygningen Ecclesia Grecorum, Grækernes Kirke, men allerede først i 900-tallet havde den fået sit blivende navn: Santa Maria in Cosmedin. Også dette tilnavn stammer fra græsk og hentyder muligvis til den udsmykning, som Hadrian lod udføre. (græsk: kosmedis = "udsmykning")

---------- LÆS MERE om KIRKENS HISTORIE --------

Kirken er meget interessant at besøge, her findes blandt andet et smukt cosmatisk gulv og på væggen kan man se rester af den gamle udsmykning fra henholdsvis 700-tallet, 900-tallet og 1100-tallet, samt under nogle af buerne stuk fra det antikke Statio Annonae. I Sakristiet opbevares et gammelt Madonna-Billede fra 700-tallet og i hovedskibet kan ses en genopbygget korbygning, kaldet "Schola cantorum", sammensat af gamle fragmenter. I den smukke Portico foran Kirken er hoveddøren fra 900-tallet. Til venstre i søjlegangen sidder på væggen det store antikke kloakdæksel fra det 2.-3-århundrede, der er kendt som "Bocca della Verità": "Sandhedens mund". Her er der i stenmasken en sprække, som man kan stikke hånden ind i - og hvis man har løjet, får man hånden bidt af! - Mange vil huske den scene, der udspilledes her i filmen Prinsessen holder fridag.

-------- LÆS MERE om KIRKENS YDRE og INDRE --------

Kirken passes idag ef en gruppe Kanniker og her højtideligholdes især følgende festdage: den 5. Maj: Kirkens indvielse --- den 23. Maj: festdag for San Giovanni Battista de Rossi --- den 5. Juni: fest for Madonna ---- den 8. September: Jomfru Maria's fødselsdag.

Adgang til Krypten - der stammer fra Hadrian I's tid - kan muligvis opnåes ved henvendelse i Sakristiet til højre for indgangen.

Litteratur om XXXXX:
Armellini, Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 611-612.
Carandini, Andrea: Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 2 : Tavole e indici. ---- Kort nr. 19.
Fabricius Hansen, Maria: Genbrugskirker i Rom : når antik bliver til middelalder. Århus, Aarhus Universitetsforlag 2010.
- side 163-173. -----XXXXXX
Fusciello, Gemma: Santa Maria in Cosmedin a Roma. - Roma: Edizioni Quasar, 2011.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XII Ripa, Parte Seconda / a cura di Daniela Gallavotti Cavallero. - 2. edizione. - 1985. ------- side 104-107.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 - NB:før de nyeste fund !
Lydholm, Ib: De romerske Cosmater : Middelalderens familieværksteder og deres kirkeudsmykninger. - Aaarhus : Aarhus Universitetsforlag, 2012.
- side 177-178. ----XXXXXX
Massimi, Giuseppe: La chiesa di S. Maria in Cosmedin (in Schola Graeca). Roma, 1989.
Santa Maria in Cosmedin. Hæfte på 32 sider uden år og forlag. købes i kirken.
S. Maria in Cosmedin (S. Maria Schola Greca). (Brevi guide pieghevoli delle chiese di Roma). Roma, Roma nel Rinascimento, Comune di Roma, Assessorato alle politiche culturali, s.a.
Webb, Mathilda: The churches and catacombs of early Christian Rome. A comprehensive guide. Sussex Academic Press, 2001.
- side 175-177. -------XXXXX
Alvaro ed Elisabetta de Alvariis fotos på Flickr: S. Maria in Cosmedin. ----XXXXXXX
Churches of Rome Wiki: Santa Maria in Cosmedin. ------XXXXXX
Info.roma.it: Santa Maria in Cosmedin. -----XXXXX
Kirkens hjemmeside: Cosmedin.org.----XXXXX
RomeArtLover: S. Maria in Cosmedin. -----XXXXXX
RomaSegreta.it: Piazza della Bocca della Verità.
Wikipedia (engelsk tekst): Santa Maria in Cosmedin. ----XXXXX
Wikipedia (italiensk tekst): Basilica di Santa Maria in Cosmedin. ------XXXXXX

Kort over Velabro-området
Seværdigheder i Velabro-området
Steder i Velabro-området
Fotos fra Velabro-området
Personer fra Velabro-området
Bøger og links om Velabro-området
Tilbage til Velabroturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 27.6. 2025 og sidst opdateret d. 30.6.2025