I kvarteret Rione Campitelli stod i Middelalderen en lille Kirke, som var viet til Frelseren (Il Salvatore) og kaldtes San Salvatore de Statera eller San Salvatore in Statera. Den stod på eller under Capitolhøjens skråning overfor den Kirke, som idag hedder Sant'Omobono, men tidligere kaldtes San Salvatore in Portico.

Det mærkelige tilnavn "statera" forklares ved, at Kirken har stået ved siden af en gammel Æres-Bue, hvorpå der skulle have været et relief af en situation, hvor nogle pengeydelser til hæren blev vejet på "statera", en vægt hvis nøjagtighed var kontrolleret af Staten.

Ifølge arkæologiske undersøgelser fra 1980 kunne man fastslå, at Kirken var opført ved at benytte dele af podiet og cella-bygningen fra Saturn-Templet ved Forum. Man fandt også rester af freskoudsmykning, af blandt andet en engel i kostbar klædedragt pyntet med ædelstene og perler.

Første gang man støder på Kirken i en af de mange "guidebøger" og kirkekataloger, som frembragtes fra Middelalderen og frem, er i den såkaldte Mirabilia Urbis Romae fra omkring 1140, hvor der under punkt 25 (om forskellige steder) også nævnes "Salvator de Statera". (læs teksten her).

Ifølge en bulle udstedt af Pave Innocens III den 2. Juli 1199 var San Salvatore de Statera en filial af Diakoniet ved Kirken Santi Sergio e Bacco, som var opstået i ruinerne af Concordia-Templet på Forum. Denne kirke skulle ifølge ovennævnte Mirabilia Urbis Romae have stået overfor San Salvatore-Kirken.

I årene herefter nævnes bygningen i flere af kirkekatalogerne:
i Catalogo Parigino fra omkring 1230: som nr. 29: Salvator de Statera.
og i Signorili's katalog fra omkring 1425: som nr. 298: sci. Salvatoris de statera.

I anden halvdel af 1400-tallet omtales Kirken som værende gået i forfald, men trods dette nævnes den flere gange i kilderne med beliggenheden under Capitolhøjen.

Ved siden af kirkebygningen skal der have stået et lille klokketårn og i nærheden sås rester af Saturn-Templet på Forum Romanum, hvor statskassen "l'erario" befandt sig i Antikken. Det italienske ord for denne pengebeholdning og arkiv, "erario", stammer fra latin: "aerarium" og det er herfra at Kirken fik sit senere tilnavn, da den i 1500-tallet skiftede navn og derefter kaldtes San Salvatore in Aerario eller San Salvatore de Aerario. Det er blevet foreslået, at denne sene ændring af tilnavn forårsagedes af et udgravningsfund i nærheden, hvor en indskrift til minde om de antikke embedsmænd "Pratetores aerari" var kommet for dagen.

Efterhånden som Kirken gik i forfald, blev den sækulariseret og benyttet som lagerrum og stald. Samtidig ødelagdes også mange rester af Saturn-Templet, hvor kalkbrænderne fik tilladelse til at benytte materialer til deres kalkovne. Flere gange under Paverne Leo X (1513-1521), Clemens VII (1523-1534) og Paul IV (1555-1559) fik udgravningslystne romere også tilladelse til at grave efter marmor i området nedenfor Capitolhøjen. I disse tilladelser benævntes Kirken San Salvatore in Astatera.

I 1520 lød tilladelsen således: "Ad radices Capitolini apud Xenodochium dive Marie porticus ... ad aediculam S. Salvatoris in Statera, prius S. Saturnini ... e regione rupis Tarpeiae" ("Ved foden af Capitol og Ospedale di Santa Maria in Portico ... ved Kirken San Salvatore in Statera, før San Saturnino ... og området Rupe Tarpeo"). Det var ved denne lejlighed, at man 8 år efter i 1528 fandt en indskriftssten med omtalen af "praetores aerarii L. Calpurnio e M. Salluvio". (Pirro Ligorio har gengivet denne sten, som en slags stele med teksten "L. Calpurnius Piso - M. Sallvius - Pr. Aer. - aream ex 5 C a privatis - p velica pecunia - redemt tam terminaver."). Desuden fortæller Ligorio, at man her fandt nogle søjler i travertin, kannellerede og dækket af stuk. De havde korinthiske kapitæler, der var smukt udskårne. Man fandt også 2 bronzetavler med indskrifter, som Kardinal Ippolito de Medici gav til Kardinal Della Valle. En anden tavle, som indeholdt en lang liste over kvæstorer, skal have siddet på et af Templets mure, som man udgravede bag Kirken "San Saluatore in Astatera". Stenen står idag i Vico Jugario skråt overfor Kirken Sant'Omobono.

Endelig blev den gamle kirkebygning revet ned engang i 1800-tallet for at give plads til udgravning af Templet.

Litteratur om San Salvatore de Statera / in Aerario:
Carandini, Andrea: Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 2 : Tavole e indici. ---- Kort nr. 19.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione X, Campitelli, Parte Prima / di Carlo Pietrangeli. - 1992. ------- side 68.
--- Rione XII Ripa, Parte Prima / a cura di Daniela Gallavotti Cavallero. - 1977. ------- side 52.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 - NB:før de nyeste fund !
Lombardi, Ferruccio: Roma - le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 2.ed. 1998.
- side 279.
Wikipedia (svensk tekst): San Salvatore in Statera.