|
|
|
Vico Jugario Se mellem nr. 24/25 og nr. 27 på Kort over Velabro-Turen |
|
Vico Jugario er et kort gadestykke, som løber mellem kvartererne Rione Campitelli (i nord) og Rione Ripa ( isyd), idet den forbinder forbinder Via del Foro Olitorio, som løber mod vest ned mod floden, med Piazza della Consolazione, der ligger og breder sig ud mod øst. Mod nord domineres Gaden af Capitolhøjens skråning, mens sydsiden til dels er ganske åben med den udgravede område kaldet Area Sacra dei Sant'Omobono på hjørnet af Via Luigi Petroselli, og ellers lukket af den højt knejsende facade på Kirken Sant'Omobono, der yderligere i disse år er under langvarig restaurering og derfor forlener Gaden med et lidt ugæstfrit præg på denne strækning. Gaden er opkaldt efter Antikkens Vicus Jugarius, som gik fra Porta Carmentalis til Forum Romanum nedenfor Capitolhøjen, omtrent som nutidens Via della Consolazione. Det var gennem denne gadestrækning, at folk dengang kunne passere fra kvægtorvet Forum Boarium til Capitolhøjen eller ud på Forum-området. Nogle historikere har foreslået, at Gadens navn skulle komme af de lange rækker af åg-bærende okser, som blev drevet fra det ene sted til det andet. Andre, at det skyldes de mange værksteder, som her fremstillede ågene, der var helt nødvendige, når okserne skulle spændes for en vogn. Ordet "jugare" betyder at forbinde ved et åg, mens "jugarius" er afledt af "jugum", der betyder et åg. Gadens navn kan også stamme fra den helligdom for Juno Juga. som fandtes i det antikke Rom og måske har stået her. Juno Juga var ægteskabets gudinde, da "jugare" også betyder at forbinde og sammenknytte. Senere kom Gaden til at hedde Via della Consolazione efter det store Ospedale di Santa Maria della Consolazione, som i 1400-tallet blev bygget mod syd. Trods de nye kedelige bygninger, som udgør det meste af Gadens sydside mod vest, og kirkerne Sant'Omobono og Santa Maria della Conzolazione, som dominerer mod øst, er Vico Jugario fuld af antikke minder, og Capitolhøjens skråning med dens rester af søjlegange og bygninger, samt minderne om henrettelserne fra klippen ovenover, Rupe Tarpea, giver stedet en særlig atmosfære. EN TUR GENNEM VICO JUGARIO: Idag starter gadeforløbet næsten helt ud ved Tiberens bred og den trafikerede flodboulevard Lungotevere dei Pierleoni, hvor man efter den store sanering af områdets tidligere tætte bebyggelse nu har anlagt et lille vejstykke, Via del Foro Olitorio, der netop henviser til det antikke grøntsagsmarked Forum Holitorium, som lå nord for Gaden. Midt igennem den gamle bebyggelse skar man i 1930'erne en ny vej ud, Via del Mare, som skulle forbinde byens centrum med havet ("il mare"). Senere fik Gaden navnet Via del Teatro di Marcello, hvilket det nordlige stykke stadig kaldes, mens Gaden mod syd nu hedder Via Luigi Petroselli. Øst for dette gadekryds fortsætter så Vico Jugario forløbet ind i Velabro-området og frem til Piazza della Consolazione. På det sydlige gadehjørne mod Via Petroselli ses et stort udgravet område (Area Sacra dei Sant'Omobono) med rester af antikke templer (Aedes Fortunae og Aedes Matris Matutae), samt måske et lejlighedskompleks kaldet Insula Volusiana. En del af bygningsresterne ligger dog stadig under Kirken Sant'Omobono, hvorfra man ellers har et godt view over området. På Gadens nordvesthjørne står resterne af den gamle Porta Triumphalis eller Porta Carmentalis. Bagved og på højens skråning er der fundet rester af gamle lagerbygninger, de såkaldte "horrea". Efter disse ruiner møder man en trappe, som med 2 rækker trin fører op ad Capitolhøjens skråning. Stien heroppe kaldtes i 1748 på Nolli's kort for Vicolo della Bufala: Bøffel-gyden. Lidt længere fremme står ved støttemuren mod Capitolskrænten - og omtrent overfor Kirken Sant'Omobono - en gammel stele med en indskrift fra Antikken og en nyere, fra 1556 i anledning af stenens udgravning og opstilling. Herefter breder Vico Jugario og den fra højre stødende sidegade Via di San Giovanni Decollato sig ud i den lyse og store Piazza della Consolazione. Når man idag betragter den godt nok trafikerede, men også - på grund af vejtræernes tætte bladhæng - skyggefulde og rolige Vico Jugario, kan det være svært at forestille sig, at for 100 år siden var skråningen mod nord dårligt til at ane på grund af de høje huse, som stod langs Gadens sider (se foto fra info.roma.it - med Sant'Omobono til højre, på Gadens sydside, der også er fuldt bebygget).
Litteratur om Vico Jugario: |