"Porticus Triumphi" : "Triumfernes Søjlegang" - eller "Den Søjlegang, hvorigennem Triumftogene gik" - var som navnet lyder en meget lang overdækket søjlegang, en såkaldt "via tecta" ("en gade med tag"), som brugtes, når de sejrrige hære fulgte deres general på hans triumftog gennem Marsmarken, fra Pons Aelius til Porta Carmentalis, der gav adgang til Capitol og dermed byens hjerte.

Den hjemvendte hær måtte slå lejr udenfor Roms mure, på Marsmarkens vidstrakte område. Først når Senatet havde givet generalen tilladelse til afholdelse af et triumftog, kunne han samle sin hær og begynde marchen ind mod byen, gennem byporten Porta Carmentalis, og opstigningen til Capitol for at ofre den laurbærkrans, som triumfatoren bærer, til Jupiter Capitolinus og takke denne for sejren.

Triumftogene var lange og pompøse processioner af de trofaste og sejrrige soldater, af krigsfanger, krigsbytte, heste og vogne. De afvikledes over flere dage og trak alle mand af hus. Tilskuerne var festklædte, templerne åbne, smykkede med kranse og duftende af røgelse. Ophold ved templerne på ruten hørte også med. Der var jo meget at glædes over og at takke for efter en sejr over Romerrigets fjender.

En sådan rute var den overdækkede Porticus Triumphi, der muligvis strakte sig helt ude fra Marsmarkens vestligste hjørne ved det gamle Tarentum, mellem broerne Pons Aelius (mod nord) og Pons Neronianus (mod vest). Vejen løb tilsyneladende mod sydøst langs nordsiden af Trigarium (en gammel hestevæddeløbsbane) og derpå skarpt mod nordøst, syd for området Palus Caprae, hvorefter den igen dejede svagt mod sydøst og fulgte det forløb, som idag tegnes af Via dei Cappellari, Via dei Giubbonari, Via di Santa Maria del Pianto og Via del Portico d'Ottavia. På den sidste lange strækning med Circus Flaminius på sin sydside. Og efterhånden med en række templer og store søjlegangsomkransede anlæg på nordsiden. Samt det store Marcellus-teater, der mod øst stod ud mod en anden af Roms gennemgående gadestrækninger, der strakte sig fra Via Lata i nord langs vestsiden af Capitolhøjen. Herudtil mundede en lille sidegren af Porticus Triumphi, som løb bagved, det vil sige nord om, Apollon- og Bellona-Templet.

Det skal bemærkes, at man ikke har nogen antikke kildeangivelser, der specifikt fortæller, at det ovenfornævnte gadeforløb kaldtes Porticus Triumphi, mens der findes optegnelser om en "Porticus Maximae" ved Pons Aelius og en "Via Tecta i området". Forskernes antagelse bygger på en sammenkædning af flere forskellige "Porticus Triumphi" i større antikke villaanlæg, deres længdestrækning på 1 mil og deres nære beliggenhed med circus-væddeløbsbaner. Alle disse betingelser findes ved den her nævnte strækning: afstanden mellem Trigarium og Porta Carmentalis er netop 1 mil og i hver ende af forløbet ligger en circus-bane (Trigarium og Circus Flaminius).

En del af Porticus Triumphi - identificeret på grund af samme byggeteknik, -materialer og -retning - findes idag på nordsiden af Vico Jugario, overfor Foro Olitorio og Kirken San Nicola in Carcere, hvor man kan se 2 buer af buergangen.

Søjlegangen bestod af en dobbelt række flade søjler i peperino-marmor (men af en type, som ikke normalt anvendes i Rom) med baser af travertin. De var beklædt med stuk og påsat halvsøjler på ydersiderne. Det hele forbundet af buehvælv. Byggeriet dateres til perioden fra slutningen af Republikken til første del af århundret efter Kristus.

Litteratur om Porticus Triumphi:
Carandini, Andrea: Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 1 : Testi e immagini. ----- Side 499.
- 2 : Tavole e indici. ---- Kort nr. 19 - Tavola 40, 42, 208
Coarelli, Filippo: Il Foro Boario dalle origini alla fine della Repubblica. Roma, Edizioni Quasar, 2. edizione, 1992.
- side 394, -397, 454-456.
Coarelli, Filippo: Note sui ludi Saeculares. ---- i: Spectacles sportifs et scéniques dans le monde étrusco-italique. Actes de la table ronde de Rome (3-4 mai 1991). Rome : École Francaise de Rome, 1993. - pp. 211-245. (Publications de l'École francaise de Rome, 172). - Internetudgave.
Coarelli, Filippo: Roma. (Guide archeologiche Laterza). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 3.edizione, 2003.
- side 376.
Hjortsø, Leo: Romerske guder og helte. Politikens Forlag, 1988.
- side 178ff.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21, 28 - NB:før de nyeste fund --- derfor er f.eks. Circus Flaminius og Crypta Balbi byttet om !!!!! .
Lexicon topographicum Urbis Romae / a cura di Eva Margareta Steinby. Roma, Edizioni Quasar, 1996-1999.
- Volume Quarto : P-S. 1999. --- side 151, 449.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 319.
RomArcheologica : guida alle antichità della città eterna. 1. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1999- .
7. Itinerario: L'ansa sinistra del Tevere e l'isola Tiberina, Trastevere, il Vaticano. ---- side 19.
Vitti, Massimo: Note di topografia sull'area del Teatro di Marcello. --- i: Mélanges de l'École francaise de Rome - Antiquité. p.549-584. - Internetudgave.