ANNAS ROM GUIDE

Aedes Apollinis / Tempio di Apollo Sosiano

- Ruiner af forsvundet Tempel for Apollon -

Se nr. 146 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen

Dette Tempel for Apollon, hvoraf der idag stadig findes rester i form af 3 søjler med en del af deres base og overliggende frise, var det ældste Tempel i dette område, som oprindeligt kaldtes Prata Flaminia (se kort over Prata Flaminia) og senere kom til rumme væddeløbsbanen Circus Flaminius. Templet var det første - og i mange år det eneste - Tempel for denne guddom i Rom. Det blev bygget i årene 433-431 før Kristus som følge af pestens hærgen på denne tid. Helligdommen blev flere gange restaureret og ombygget og de rester, som vi kan betragte idag, stammer fra en sådan i årene 30-20 før Kristus. Ruinerne kan ses fra Via del Teatro di Marcello, hvor 3 hvide søjler rejser sig på arealet mellem Marcellus-Teatret til venstre og Kirken Santa Rita da Cascia på højre hånd. Eller de kan betragtes fra den smalle gade, der fører fra Via del Portico d'Ottavia og bagom Marcellus-Teatret.

Rester af Templet for Apollon Sosianus - cop.Leif Larsson.....Rester af Templet for Apollon Sosianus - cop.Leif Larsson
Apollon-Templets 3 resterende søjler - til højre Albergo della Catena, der delvist er bygget over Templets "cella".- Foto: cop. Leif Larsson

Da der var udbrudt en pest-epidemi i Rom i år 433 før Kristus, påkaldte indbyggerne naturligvis den guddom, som kunne sende pesten til menneskene, men også afværge sygdommen. Og det lader til, at Apollon bønhørte dem, for epidemien var tilsyneladende stoppet i år 431 før Kristus. Romerne besluttede derfor at opføre et Tempel for lægeguden Apollon, Apollo Medicus.

Templet blev ikke dog bygget på et helt tilfældigt sted, for Apollon dyrkedes allerede i Rom i en åben helligdom, som måske blot bestod af et alter, der kaldtes Apollinar. Men nu skulle guden ikke længere nøjes med et simpelt alter og i 431 opførte man det første Tempel på stedet. Selvom man har fundet enkelte rester af dette under Marcellus-Teatret, er der imidlertid ikke nok til, at man kan ikke udtale sig om, hvorledes det har set ud eller hvor stort det har været. Man ved dog, at det lå lidt længere mod sydvest end den senere Tempelbygning, hvis rester vi kan betragte idag.

Efter en brand under Gallerkrigen i år 390 før Kristus måtte Apollon-Templet genopbygges fra grunden og genindvies i år 353. Senere måtte det efter en lang årrække restaureres i år 179 før Kristus

Omkring år 63 før Kristus udspillede der sig ifølge legenden en speciel historie i Templet: Den kommende Kejser Augustus' mor, Atia, overnattede en gang i Templet, hvor hun under søvnen fik besøg af Guden, der i form af sit hellige dyr slangen besvangrede hende, således at hun 9 måneder senere kunne føde Octavian, det romerske riges kommende frelser med Kejsertitlen Augustus. Denne følte sig derfor - som Apollons søn - altid tæt på Guden og var særligt interesseret i dennes helligdomme.

Kejseren stod sandsynligvis også bag Templets nyopførelse mellem år 30 og 20 før Kristus. Men det var en vis Gaius Sosius, der bekostede genopbygningen, og Templet fik derfor sit tilnavn efter ham og kaldtes fremover Templum Apollo Sosianus eller Templum Apollinis Sosiani.

Den nybyggede Tempelbygning blev som nævnt trukket nogle meter tilbage for at give plads til Marcellus-Teatret. Den bestod af et stort podium på omkring 21 x 40 meter, opført i beton og blokke af tuf og travertin. Forhallen havde 6 søjler på forsiden og 3 på hver side. De 3 søjler, som man kan se idag, stammer fra forhallens højre hjørne. For en ordens skyld skal det bemærkes, at de er rekonstruerede ved hjælp af indsætning af store travertinstykker. De omkring 14 meter høje søjler er i "marmo lunense", den hvide marmor fra Carrara-bruddene, de er kannellerede og forsynet med korinthiske kapitæler, som bærer en bred frise, en arkitrav, med relieffer af laurbærgrene, kandelabrer og "bukranier": oksekranier som symboliserer dyreofre. Laurbærtræet var jo også Apollon's hellige træ.

Rester af Templet for Apollon Sosianus - cop.Leif Larsson
Foto: cop. Leif Larsson

Over frisen sad et stort trekantet gavlfelt, som var udsmykket med statuer i pario-marmor. Man har fundet enkelte dele af det, der engang udgjorde en scene fra Kampen mod Amazonerne: statuer af Herkules, Athene, krigere og amazoner. Fragmenterne kan nu ses i Musei Capitolini (se link og foto her). Statuerne menes at være genanvendt i Templet og oprindeligt stamme fra en ukendt helligdom i Magna Grecia (de græske kolonier i Syditalien), hvor de skulle være fremstillet i midten af det 5 århundrede før Kristus. (Lozzi Bonaventura (se litt.note nedenfor) foreslår, at de kunne stamme fra det ødelagte Apollon-Tempel på den græske ø Euboia (på græsk: Evia, på italiensk: Eubea), da dette fik i forfald efter den romerske erobring og ødelæggelse under Sulla).

På hver side af forhallen var der trapper, der gik op til Templet på det høje podium. Disse sidetrapper var nødvendig, da man af hensyn til Marcellus-Teatret ikke kunne bygge den ellers mere almindelige høje trappe foran Templet.

Templets "cella", det inderste rum, hvor gudebilledet stod, er idag delvist skjult under Middelalderbygningen "Albergo della Catena", men det havde ydervæggene dekoreret med 8 halvsøjler på hver side. Disse var udført i travertin og pudset op med stuk, så de så ud som om de var hugget i marmor. Indvendigt var cella'en forsynet med alternicher, der var adskilte af søjler i marmortypen africano. I rummet var der opstillet talrige græske kunstværker, for eksempel malerier af Aristides fra Theben og statuer af Filiscus fra Rhodos, Tymarchides (en Apollon med cithar), Skopas (en gruppe med Niobiderne, kan evt. have været af Lysippos) og Praxiteles. Rummet havde også anden udsmykning, for man har fundet dele af en marmorfrise med et relief af et triumftog. De findes idag i Museo dei Conservatori på Capitol. Hos Plinius omtales cella'en som et rent kunstmuseum.

Apollon-Templet's cella brugtes forøvrigt ofte af Senatet til deres møder, ligesom det skete i det nærliggende og senere opførte Bellona-Tempel. De 2 Templer blev i Senrepublikken "samlet" af en søjlegang på de 2 sider, mod øst og mod nord. Mod syd stod tæt op af Marcellus-Teatret en lille rund helligdom, hvoraf man har fundet enkelte rester. Det har muligvis været en såkaldt "perirrhanterion", et cirkelrundt bassin til beskyttelse af en naturlig kilde. En sådan findes omtalt i kilderne. Ifølge Carandini (se litt.note nedenfor) kan et lille rundt tempel have stået på et lavere podium - men stadig hævet nogle trin over jorden - foran Templets forhal. Den menes opført mellem år 14-80 efter Kristus.

Rester af Templet for Apollon Sosianus - cop.Leif Larsson
Apollon-Templet til højre og Marcellus-Teatret til venstre. - Foto: cop. Leif Larsson

I løbet af Middelalderen faldt Apollon-Templet sammen som følge af de jordskælv, som ramte Rom i løbet af 800-tallet.

Første gang man genfandt rester af Templet, var i 1889, da man sanerede Ghetto'en. De fandtes i kælderen til det gamle Albergo della Catena og senere, da man i 1928 begyndte nedrivningen af de mange bygninger, som efterhånden var vokset op i og omkring Marcellus-Teatret, fandt man under arbejdet med at fjerne den gamle gade Via Montanara flere andre rester. I 1940 lod man de 3 hjørnesøjler restaurere og rejse.

---------- Se Flere fotos af Aedes Apollinis ---------

 

Litteratur om Aedes Apollinis:
Carandini, Andrea: Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 1 : Testi e immagini. ----- Side 498, 499, 500, 504, 506, 515.
- 2 : Tavole e indici. ---- Kort nr. 19 - Tavola, 208, 209, 210a, 214 F, 222, 223, 232.
Coarelli, Filippo: Roma. (Guide archeologiche Laterza). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 3.edizione, 2003.
- side 326-327.
di Mauro, Marco: Il tempio di Apollo Medico a Roma, croce degli archeologici. - i : BTA - Bollettino Telematico dell'Arte, 7 Giugno 2002, n. 301
http://www.bta.it/txt/a0/03/bta00301.html

Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S.Angelo - 4. edizione riveduta e ampliata / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1984. ------- side 27-30.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund --- derfor er Circus Flaminius og Crypta Balbi byttet om !!!!! ).
Lozzi Bonaventura, M. Antonietta: A piedi nella Roma Antica: Passeggiate entro le mura. (Guide Iter, A piedi... 2). Edizioni Iter, 1993.
- side 27-28.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 12-13.
RomArcheologica : guida alle antichità della città eterna. 1. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1999- .
7. Itinerario: L'ansa sinistra del Tevere e l'isola Tiberina, Trastevere, il Vaticano. ---- side 17, 18-19.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 304-306.
Zevi, Fausto: L'identificazione del Tempio di Marte "in Circo" e altre osservazioni. --- i: L'Italie préromaine et la Rome républicaine. Melanges Offerts à Jacques Heurgon. Rome : École Francise de Rome, 1976. - side 1047-1066. (Publications de l'École francaise de Rome, 27).
--- Internet: Persee: http://www.persee.fr/doc/efr_0000-0000_1976_ant_27_1_1857.

Wikipedia (engelsk tekst): Temple of Apollo Sosianus.
Wikipedia (fransk tekst): Temple d'Apollon Sosianus.
Wikipedia (italiensk tekst): Tempio di Apollo Sosiano.
Wikipedia (tysk tekst): Tempel des Apollo Sosianus.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 13.1.2015 og sidst opdateret d. 25.2.2017