Lå indtil 1880 ud til Via Merulana mellem Viale Manzoni, Via Tasso og Piazza San Giovanni in Laterano. Idag er der af den store ejendom kun et palæ tilbage: "Villa Massimo" i Via Matteo Boiardo. Rundt om dette er der rester af parken med fragmenter af statuer og kapitæler.

I 1605 havde familien Giustiniani købt dette jordstykke og her opførte Grev Vincenzo Giustiniani (1564-1637) det ovenfornævnte palæ i begyndelsen af 1600-tallet ligesom han indrettede den store park og sørgede for at udsmykke den med antikke statuer.

Arkitekt på byggeriet var Giovanni Fontana, men man mener at Borromini og Carlo Lambardi måske også har arbejdet her. I hvert fald skal den meget smukke portal, som bærer Vincenzo Giustinianis navnetræk og idag er opsat på Piazza della Navicella som indgang til Villa Celimontana (se foto nedenfor), være af Lambardi, der også havde tegnet familiens anden villa på Via Flaminio. Borromini skal have tegnet det palæ i parken, som stadig står idag.

Det er en rektangulær, elegant bygning i 2 etager, hvorpå alle 4 sider er rigt udsmykkede med skulpturer, medaljoner med buster, rester af sarkofager og relieffriser. Over indgangsportalen er der et antikt basrelief med en procession af hedenske præstinder. Ovenover er der en yndefuld balkon med et rækværk i smedejern. Ørnen, der på sine udbredte vinger bærer den midterste del af balkonen, hentyder til familien Giustiniani's våben.

Facadedekorationen skyldes Andrea Giustiniani, Vincenzo's adoptivsøn og arving. De antikke marmordele kom fra udgravninger i familiens anden villa udenfor Porta del Popolo. Over portalen ses et stykke af en sarkofag fra det 3.århundrede efter Kristus med motivet "Achilleus på Skyros mellem Lycomedes' døtre". Over stueetagens yderste vinduer i hver side er der relieffer af Fædra og muserne. Over vinduerne på hver side af døren, samt over førstesalens hjørnevinduer er der portrætrelieffer, mens midterpartiets vinduer har ovale nicher med buster, som er fremstillet i nyere tid. Mellem etagerne er der på hver side af balkonen indsat forsider af antikke sarkofager, hvoraf de 3 stammer fra Villaen uden for Porta del Popolo. Ved siden af reliefferne ses den vingede due, våbendyret fra Andrea's svigerfamilie, Pamphilj. På villaens 3-fagede sider og på husets bagside er der lignende udsmykning.

I 1748 kan man af Nolli's kort over Rom se, hvorledes hele ejendommen dengang var anlagt. Her var 3 hovedveje gennem det store område, som dengang strakte sig helt ud til Via Merulana mod vest, Viale Manzoni mod nord, Via Emanuele Filiberto i øst og Piazza di San Giovanni in Laterano i syd. Ejendommens vestområde bestod af landbrugsarealer, der tættere på selve bebyggelsen blev til park og haveanlæg med blomsterbede og masser af småveje og havestier, der mødtes i små pladser med fontæner, statuer og springvand. Hovedvejen op til villaen gik forbi et åbent område til en gårdsplads, bagved hvilken der lå en kvadratisk have i hele bygningens bredde. Bagved denne lå der endnu et åbent område. En anden vej førte op til en oval plads med en fontæne.

En stor - omkring 4 meter høj - statue af Kejser Justinian var i 1742 blevet opsat på en høj piedestsal i haven på Giovanni Battista Giustinianis bud. Den var i 1638 blevet fremstillet efter ønske af Andrea Giustiniani for at markere familiens gamle rødder med fobindelse til denne Kejser. Man havde valgt en antik, delvis ødelagt og hovedløs statue og fået den restaureret af billedhuggeren Arcangelo Gonnelli, som forsynede den med et nyt hovede som en kopi af en buste af den unge Marcus Aurelius. Statuen stod endnu i 1934, men var nu uden hovede, og i 1940 var den gået i stykker. I 2001 blev den repareret og er fra 2003 opstillet i den nye exedra for enden af villahaven.

Idag er der kun en lille bid af grunden tilbage bag den bevarede villa-bygning, nemlig det, der oprindeligt svarede til den "hemmelige have", det vil sige familiens private have. Mellem 2 smalle huse i 2 etager med en søjlegang nederst, den ene beliggende langs Via Francesco Berni og den anden parallelt hermed i skellet mellem Villa Massimo og Istituto Santa Maria og begge bygget i 1947, ligger et lille haveanlæg med græsplæner og høje, gamle træer. Mod øst, bag den høje, moderne bygning ved Via Tasso, forbindes Villa Massimos to sidebygninger af en smal halvcirkelformet exedra i form af en søjlegang. I det herved fremkomne cirkelrunde anlæg står en stor fontæne bestående af 2 runde bassiner, et større forneden og et mindre foroven. I midten er der et lille springvand og vandet plasker ned i den øverste kumme, hvorfra det stille siver ned i den nederste. Sidefløjene er opført efter 1947 af "I Francescani di Terra Santa" ("Franciskanerne fra Det Hellige Land"), som ejer huset idag.

I 1803 solgtes villaen til Grev Carlo Massimo, som gav palæet dets nuværende navn og lod det udsmykke af "Nazarenerne", og i 1848 solgte Massimo-familien den videre til Prins Lancellotti. Den store park eksisterede stadig sidst i 1800-tallet, men blev så efterhånden solgt fra til det nye beboelsesbyggeri og til anlæg af de nye veje, da området blev udbygget og anlagt.

En del af jorden blev af Prins Filippo Lancelotti i 1880 solgt til ordenen "I Frati Minori", som her byggede deres nye kirke og kloster viet til Sant'Antonio da Padova. På en anden del af området ligger idag den store skole Istituto Santa Maria.

Villa Giustiniani-Massimo er åben for besøgende tirsdag og torsdag, samt søndag formiddag. Samlingen af fresker af malere af den "nazarenske" skole fra 1800-tallet giver et komplet billede af disses aktivitet i Rom.

Da Villaen blev udstykket, blev Carlo Lambardi's monumentale indgangsparti fjernet og overgivet til Rom's Kommune, som lod den opstille som hovedindgang til Villa Celimontana på Monte Celio. Den bærer stadig en indskrift med Familien Giustiniani's navn.

---

Litteratur om Villa Giustiniani:
La Grande Guida dei rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 1001f.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione XV, Esquilino. - side 118ff.
Pulvers, Marvin: Roman Fountains : 2000 Fountains in Rome : a complete Collection. Roma, "L'Erma" di Bretschneider, 2002.
- side 202-203 (nr.250).
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 418-419.
I Rioni di Roma : storia, segreti, monumenti, tradizioni, leggende, curiosità / Alberto Manodori, Ludovico Pratesi, Claudia Cerchiai, Mauro Quercioli. Roma : Newton & Compton editori, 2005. Volume 1-3.
- Volume 3: Trastevere, Borgo, Esquilino, Ludovisi, Sallustiano, Castro Pretorio, Celio, Testaccio, San Saba, Prati.
- side 1001-1002.
Zaccagnini, Carlo: Le ville di Roma. Newton Compton editori, 1976.
- side 182.
Enrico Giustiniani: Villa Giustiniani a Roma ed il "Colosso" Imperatore Giustiniano.
The Rome Art Lover: Villa Giustiniani-Massimo.
Info.roma: Casino di Villa Giustiniani Massimo.