|
|
|
(plan over gaden med tilstødende gader og serværdigheder, åbner i nyt vindue) |
|
er idag en lang, lige og bred boulevard kantet med platantræer mellem Piazza di Santa Maria Maggiore og Piazza di San Giovanni in Laterano. På vejens vestside ligger Colle Oppio's bakker, mens Esquilin breder sig ud på østsiden. Vejen blev anlagt under Pave Gregor XIII (1572-1585) for at skabe en direkte forbindelsesvej mellem de to store valfartskirker Santa Maria Maggiore på Esquilinhøjen og San Giovanni in Laterano øst for Celiohøjen og kaldtes på det tidspunkt Via Gregoriana. Den blev færdiggjort under Pave Sixtus V (1585-1590). Denne moderne vej kaldes også Via Merulana Nuova til forskel for den antikke Via Merulana ab Isis et Serapis, som løb på nogenlunde samme sted fra Lateran-grundene til Esquilin, men i en lidt anden retning, da den startede lidt sydvest for den nuværende kirke Santi Marcellino e Pietro og gik mod nordøst (hvor den moderne vej går let mod nordvest) op og skråt ind over den nuværende Piazza Vittorio Emanuele II til dennes nordvestlige hjørne ved Via Napoleone III. På vestsiden af den antikke vej lå oppe mod nord i det 1.århundrede før Kristus de berømte Horti Maecenatis på den grund, som ejedes af Kejser Augustus' ven og rådgiver Maecenas. Vejens navn skyldes den gammelt-romerske familie Merula, som havde en ejendom, Domus Meruli, i dette område omtrent fra den nuværende Via Angelo Poliziano til Piazza di San Giovanni in Laterano. Heraf fik området navnet Campus eller Prata Meruli. Med tiden gik navnets oprindelse i glemmebogen og romerne mente, at det stammede fra de paladser, som var opført ved vejen og forsynet med murkroner og tinder (på italiensk: merlo med afledningen merulo, hvorfor husene kaldtes "merulani"). Den antikke vej, der var ret øde, men på de steder, der lå nærmest de store kirker, forsynet med mange små butikker, de såkaldte taberner, kaldtes i Middelalderen Via Tabernola. Den var ret ufremkommelig, snoede sig afsted og gik både op ad bakke og ned ad bakke. Et lille stykke af vejen oppe foran Kirken Santa Maria Maggiore kaldtes Via della Coroncina. Denne gade forsvandt først i slutningen af 1800-tallet eller begyndelsen af 1900-tallet, da Piazza di Santa Maria Maggiore blev omlagt, Via Carlo Alberto blev anlagt og Via Merulana blev udvidet. Ved Via Merulana lå tidligere nogle nu forsvunde kirker, San Matteo og San Severino, der nævnes af San Gregorio Magno som et kapel i forbindelse med Merula-familiens Domus. Samt kirken Sant'Antonio iuxta Lateranum, der lå på skråningen ned mod "Merulanadalen" i nærheden af kirken Santi Marcellino e Pietro. I årene før gadens anlæggelse lå her flere vingårde, som blev opkøbt eller eksproprieret før Jubelåret 1575, hvor Pave Gregor XIII ventede et stort antal pilgrimme. De fleste huse, som ligger langs Via Merulana idag, er etageejendomme fra Umberto-tiden, bygget efter Italiens samling i 1870. De er ret ens og kedelige arkitekturmæssigt. Dog har gaden flere interessante "stoppesteder", blandt andre de gamle huse oppe ved Piazza di Santa Maria Maggiore, som muligvis stammer fra den gamle Via della Coroncina, Kirken Sant'Alfonso dei Liguori med sit gamle, undergørende Madonna-billede, det store Palazzo Brancaccio med det lille nymfæum i gårdhaven, den runde hjørnebygning der huser Teatro Brancaccio, det såkaldte "Maecenas' Auditorium" fra omkring år 30 før Kristus og Kirken Santi Marcellino e Pietro.
----- EN TUR OP OG NED AD VIA MERULANA ----- ---------- FOTOS fra Via Merulana ---------- PLAN over Via Merulana ---------
Læs også om Via Merulana's forskellige faser: Via Merulana ab Isis et Serapis --- Via Tabernola --- Via Gregoriana og se hvordan gaden har set ud iflg. de historiske kort
Litteratur om Via Merulana: |
|
|
|
|
|
|
Tilbage til |
|
|
|