Lærerseminariet "Facoltà di Magistero dell'Università di Roma" ligger på Piazza della Repubblica mellem Kirken Santa Maria degli Angeli til højre og Via Pietro Barbieri til venstre. Bygningen er indrettet i en del af de antikke murrester fra Diocletian's Termer.

Det drejer sig om 3 rum fra den sydligste fløj af det centrale kompleks i Termeanlægget på venstre side af midterrummet, "caldarium", hvori indgangen til kirken er indrettet. Resterne af dette rums ene mindre sideapsis kan ses foran Seminariebygningen.

Åbningen af Via Cernaia / Via Pietro Barbieri har gennemskåret den ene korte side af centralkomplekset og ud til gaden kan man se resterne af en apsis fra det gennemskårne rum ved siden af det bevarede ottekantede hjørnerum mellem Via Pietro Barbieri og Via Parigi.

De nuværende bygninger har været brugt til mange forskellige formål i tidens løb og den første, der rigtig tog denne del af bygningerne i brug var Pave Gregor XIII (1572-1585), som nyorganiserede byens kornforsyning "Prefettura dell'Annona", som skulle sørge for indkøb og opmagasinering af korn til at dække befolkningens behov.

I denne forbindelse indrettede han rummene i termeanlægget til kornmagasinet "Il Granaio Gregoriano". Man lavede 3 indgange til rummene ude fra pladsen, der dengang hed Piazza di Termini, men man bibeholdt også de antikke passager mellem rummene. Allerede i 1577 besluttede man at udvide kapaciteten med den ottekantede hjørnebygning og senere (i 1609, 1612, ca.1630-40, 1705) blev der lavet andre udvidelser.

Da man ikke længere havde brug for bygningerne til kornmagasin, blev de anvendt til andre formål. Under Pave Leo XII anvendtes de i 1817 til fattighuset "Pia Casa d'Industria", selvom de store rum ikke var specielt anvendelige til menneskelig beboelse og ikke blev indrettet hertil før end i 1835.

Fattighusets kvindeafdeling blev senere anvendt til Børnehjem og mandsafdelingen til skolen "Scuola Normale Femminile. Nogle rum i forbindelse med det lille kloster og det store Certosa-kloster blev efter Kommunens overtagelse af anlægget i 1874 indrettet til blindeinstituttet "Ospizio dei Ciechi Margherita di Savoia", mens der i den ottekantede hjørnebygning indrettedes et institut for døvstumme "Ospizio dei Sordomuti".

I forbindelse med disse ændringer opførtes forskellige ekstra mure til anlægget, men de blev nedrevet i anledning af arkæologiudstillingen i 1911. Herefter begyndte man at diskutere muligheden for at bruge anlægget som museum, nogle rum var egentlig ikke i brug, men overtaget af beslagsmede, kuske, kulhandlere og opbevaring for hestevogne og i et rum havde man indrettet et lille trattoria. Alle disse ekstra tilbygninger blev nu fjernet i begyndelsen af 1900-tallet, så kun termemurene var tilbage og idag anvendes flere af de gamle bygninger af Museo Nazionale Romano.

Litteratur om Facoltà di Magistero:
Harder, Thomas og Hans Scheving: Rom. Gyldendals Bogklubber, 1990.
- side 265.
La Grande Guida dei rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 1087.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- . Rione I, Monti, Rione XV, Esquilino, Rione XVIII Castro Pretorio.
- side 46f.