Denne kirke, der ligger på Piazza della Repubblica lige i nærheden af Roms Hovedbanegård, er indrettet i de bevarede rum fra de gamle Diocletian's Termer.

Det var Michelangelo, der først indrettede disse storslåede rum til kirke i 1561, senere foretog arkitekten Luigi Vanvitelli i 1749 en del ændringer, blandt andet drejede han kirkens retning 90 grader.

Kirkens indgang ligger i den nordlige store apsis til det rum i termeanlægget, som rummede varmtvandsbadet "caldarium", herfra kommer man ind i forhallen, som ligger i termernes rum med tempereret vand "tepidarium" og endelig ligger selve kirkerummet i termernes store sal, der også kaldtes "basilica". For hver ende af denne (til højre og venstre) lå en række rum med tilknytning til badene og det første af hver af disse kom til at medgå i selve kirkerummet.

Da Vanvitelli "drejede" kirkerummet, tilføjede han også den apsis, der idag udgør højalteret, ved at slå muren ned til det ved siden af liggende rum, der kaldtes "natatio" og som antagelig rummede et stort svømmebasin. Midt ind i dette rum byggede han nu kirkens dybe apsis overfor hovedingangen.

Selve kirkerummet afspejler ret godt det antikke rum både i størrelse og med hensyn til det hvælvede loft og de 8 enorme røde granitsøjler, som er bevaret.

I højre side af apsis kan man se et maleri af Domenichino: "Martirio di San Sebastiano" ("Den hellige Sebastian's Martyrium") fra begyndelsen af 1600-tallet og for enden af apsis det billede, som har givet kirken navn "Madonna in Trono fra i Sette Angeli" ("Madonna på Tronen mellem de 7 Engle", 1543).

Den sicilianske præst Antonio Lo Duca arbejdede gennem 45 år af sit liv ihærdigt og ufortrødent, trods modgang, skuffelser, trusler og sygdom, for at få viet en kirke til Jomfru Maria og de 7 ærkeengle og hans historie kan man finde her.