ANNAS ROM GUIDE

Porta Asinaria

Porta Asinaria er en gammel byport i den Aurelianske Mur, som byggedes i perioden 270-282 under Kejserne Aurelian og Probus og stadig kan ses næsten intakt rundt om hele den ældre bykerne i Rom.

Porta Asinaria ligger nogle få meter vest for den moderne Porta San Giovanni, der leder trafikken inde fra byen over Piazza di Porta San Giovanni ud af byen og mod sydøst over Piazzale Appia til Via Appia Nuova og de nyere forstæder.

Oprindeligt Var Porta Asinaria kun en såkaldt "posterula", en lille port, ikke en egentlig stor byport med stor trafik ad vigtige veje, men en port hvorigennem enkelte personer kunne sluses ud én af gangen. Den lille, sekundære vej, som førte herfra og ud på landet, "la Campagna romana", kaldtes vistnok Via Asinaria.

Ifølge nogle kommer navnet Asinaria af ordet "asinus", som betyder æsel. Vejen var altså ikke meget andet end en æseldriversti og porten således af ringe betydning.

Da Lateran-området fra at være et område med rigmandsvilla'er i landlige omgivelser blev den romerske Biskops residens og fyldtes med bebyggelse og liv, religiøse processioner, festbanketter, gudstjenester, herberger, værtshuse og pilgrimme, som kom til byen netop gennem denne port, blev det nødvendigt at udvide den. Indgangsrummet blev gjort bredere og ved hver side byggedes 2 store tårne, som i 2 buer ragede ud langs tilkørselsvejen. Samtidig blev forsvarsværkerne forstærket med et sæt dobbelte vinduer til kastemaskinerne. Alt dette blev udført omkring år 401-402 under Kejser Honorius.

Sidetårn ved Porta Asinaria

Det var gennem Porta Asinaria, at Generalen Belisarius drog ind i byen med den byzantinske hær i December 536, mens goterne flygtede ud gennem Porta Flaminia. Og det var denne Port, som de isauriske vagter åbnede for Totila's gotiske hær, der på grund af dette forræderi kunne bryde ind i Rom natten til den 17. December 546.

I 1084 måtte Porta Asinaria endnu en gang give op overfor en erobrer, da normannerne under Robert Guiscard trængte ind i byen og startede med at plyndre og ødelægge området. Under den derpå følgende ildpåsættelse led Porten stor skade.

300 år senere var det Ladislao (Vladislav) af Napoli, som trængte ind i Rom, måske gennem denne Port (ifølge Quercioli, se litt.note 1 forneden) eller gennem en breche i muren ved Porta San Lorenzo (ifølge Rendina, se litt.note 2 forneden). I 1408 beordrede samme Ladislao Porten muret til af forsvarsmæssige hensyn. Kort efter blev den dog atter åbnet og forblev i funktion indtil perioden under Pave Gregor XIII (1572-1585), hvor man begyndte at nyanlægge området. I den forbindelse blev det bestemt, at Porta Asinaria skulle lukkes og der i stedet skulle åbnes en ny byport i Muren lidt længere mod nordøst: Porta San Giovanni.

Da Porta Asinaria fra starten havde mindre betydning, havde den også fået et enkelt udseende. Den fik kun én bue og denne blev opført i teglsten.
På bysiden er porten opbygget med først en lav mur med en bue ind til en forplads, og derpå den dobbelte portbue under Bymuren, der løber på begge sider oven på en vold over en lang græsklædt voldgrav. Murværket rundt om portbuen er dækket af travertinplader. Ovenover er der 2 etager, den nederste med 5 skydeskår. Og på hver side står de oprindelige firkantede tårne, der rager endnu en etage op og hvorfra garnisonen kunne holde øje med vejen og området udenfor.
De to halvirkelformede tårne, som blev opført under Honorius, står på ydersiden af Muren og vender væk fra byen. De er opbygget i 3 etager med en høj base. Den nederste etage har ingen vinduer, mens de to øverste har en række mindre åbninger, hvorfra garnisonen kunne angribe indtrængere med kastemaskinerne, som var opstillet indenfor. Murværket omkring portbuen har en beklædning af travertinplader.
Den sparsomme travertinbeklædning rundt om portbuen er resterne af en tidligere fra Honorius-tiden, som smykkede hele Porten, men blev fjernet, da Porten blev lukket i 1574. De nedtagne plader blev genanvvendt til den nye Porta San Giovanni.

Efter Kejser Honorius' udvidelse nåede Porta Asinaria op på 20 meter i højden. Samtidig hævede man grundniveauet, som lå i en naturlig lavning i området. Måske var denne ændring nødvendig for at undgå fugtproblemer fra den nærliggende underjordiske vandkanal Marrana Mariana.

I garnisonens rum over portbuen findes stadig de baser i travertin, som brugtes når borgporten skulle hejses op og ned. Man lukkede derudover også med dobbeltfløjede træporte, som der også stadig kan ses rester af.

Porten har haft flere navne i tidens løb, blandt andre Porta Asinaria Lateranensis og efter 1200-1300-tallet Porta Sancti Iohannis Laterani. Navnet menes ifølge Steinby (se litt.note 3 forneden) måske at komme fra en slægt kaldet gens Asinia, som havde ejendomme i de områder, som Via Asinaria løb igennem.

Porta Asinaria

----- Fotos fra Pladsen ---------- Kort over Piazza di Porta San Giovanni gennem tiden -----
----- Læs om den gamle Campus Lateranensis ---------- Læs om Piazza di San Giovanni in Laterano -----

 

Litteratur om Porta Asinaria:
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori. ----- Rione I, Parte Prima - Monti. / A cura di Liliana Barroero. 1982.
- side 17.
Harder, Thomas og Hans Scheving: Rom. Gyldendals Bogklubber, 1990. - Ny udgave, Samleren, 2000.
- side 253.
(3) Lexicon topographicum Urbis Romae / a cura di Eva Margareta Steinby. Roma, Edizioni Quasar, 1996-1999.
- Volume Terzo : H-O. 1996.---- side 201-202.
Politikens visuelle guide - Rom. Politikens Forlag, 1994.
- side 179, 180.
(1) Quercioli, Mauro: Le mura e le porte di Roma. 2.ed. Newton Compton editori, 1993.
- side 193-195.
(2) Rendina, Claudio: Roma, giorno per giorno : la cronologia della Città Eterna dalla fondazione, 753 a.C., ad oggi attraverso eventi politici, fenomeni religiosi e sociali, personaggi e manifestazioni, feste e curiosità. 1.ed. Roma, Newton Compton editori, 2008. (Quest'Italia. Collana di storia, arte e folclore, 354).
- side 330.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 300.
RomArcheologica : guida alle antichità della città eterna. Elio de Rosa editore. - 9. Itinerario: Mura e vie consolari, 2: Via Tuscolana, Via Latina, Via Appia, Via Ostiense, Via Portuense, Via Aurelia, Via Trionfale. Settembre 2000. --- side 4-5.
Wikipedia: Porta Asinaria (engelsk tekst).
Wikipedia: Porta Asinaria (italiensk tekst).
Wikipedia: Porta Asinaria (tysk tekst).

Tilbage til:
Celioturen
Esquilinturen

Fotos fra:
Celio-området
Esquilin-området

Kort over:
Celio-området
Esquilin-området

Steder i:
Celio-området
Esquilin-området

Seværdigheder i:
Celio-området
Esquilin-området

Personer fra:
Celio-området
Esquilin-området

Turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 1.6.2012 og sidst opdateret d. 4.6.2012