Den sicilianske præst Antonio Lo Duca, som vi skylder oprettelsen af Kirken Santa Maria degli Angeli på Esquilinhøjen i Rom, blev allerede som ganske ung bekendt med dyrkelsen af de 7 Ærkeengle. Det skete, mens han i årene 1509-1513 boede i Rom hos Messer Domenico Massimo for at fuldende sine studier.

Han lærte her Monsignor Tommaso Belloroso at kende, denne var sekretær for Kardinal Reghino Isvalles, som i sin kirke i Ungarn havde genindført dyrkelsen af San Michele Arcangelo og skrevet et vigtigt værk om de 7 ærkeengle ("I Sette Angeli Principi"), inspireret af San Dionigio Areopagita's afhandling "La Celeste Gerarchia" ("Det Himmelske Hierarki").

Den unge Antonio blev dybt betaget af historierne om disse Ærkeengle og denne betagelse kom til at præge hele hans liv, da han senere var hjemme på Sicilien igen og her kom til at stå for musikundervisningen af de gejstlige og kordrengene ved Katedralen i Palermo. Til undervisningsbrug indrettedes den lille, gamle kirke Sant'Angelo, som i mange år havde været lukket og tjent som oplagringsrum for Katedralen, som lå lige i nærheden.

Antonio Lo Duca fik kirkerummet ryddet og begyndte sin undervisning, som også besøgtes af Monsignor Belloroso og andre fornemme gejstlige. Man opdagede herved, at der på den ene væg var et noget udvisket maleri af de 7 ærkeengle! Hver især havde de deres symbol i hånden og et indskriftsbånd med deres navn ved fødderne. Dette skete i 1516.

Genopdagelsen af sådant et glemt religiøst billede, føltes på den tid som lidt af et mirakel og rygter om mirakler bredte sig hurtigt, så hele byens befolkning valfartede snart til den lille kirke. Og byens fornemmeste folk med den unge Kong Karl V og Vicekongen Grev Ettore Pignatelli i spidsen dannede et broderskab til dyrkelsen af de 7 Ærkeengle "Confraternita dei Sette Angeli".

Selve billedet eksisterer ikke idag, men der findes en kopi i Katedralen i Palermo, denne er dog noget mindre end originalen, da pladsen til rådighed her var smallere, så det blev nødvendigt at "klemme" englene en smule sammen. Men motivet er det samme: De 7 Ærkeengle forsynet med hver deres attribut. Kopien er af Vincenzo Aimola.

I midten står Ærkeenglen Mikael ("Michele") i rustning med sin lanse og Lucifer under sin fod. Han er "Den Sejrende" ("Victoriosus").

Rundt om ham er de andre Ærkeengle grupperet:

Ærkeenglen Gabriel ("Gabriele") med jaspisspejl og lygte. Han er "Nuncius" ("Sendebudet, Forkynderen").

Ærkeenglen Rafael ("Raffaele") med medicin"taske" og Tobias ved sin side. Han er "Medicus" ("Lægen").

Ærkeenglen Uriel ("Uriele") med draget sværd. Han er "Fortis Socius" ("Den stærke Forbundsfælle").

Ærkeenglen Jeudiele (eller Geudiele) med krone og pisk. Han er "Remunerator" ("Den der gør gengæld").

Ærkeenglen Sealtiele (eller Salatiel) i bøn. Han er "Orator" ("Den bedende").

Ærkeenglen Barakiel ("Barachiele") med med en krans af roser til at give videre. Han er "Adjutor" ("Hjælperen").

Ved siden af Kirken Sant'Angelo byggede nogle nonner et lille kloster, hvor de levede i stor fattigdom og i klausur. Den lille kirke kom senere til at indgå i klosteret og ved den lejlighed blev kopien til Katedralen bestilt. Både kirken og klosteret "Convento dei Sette Angeli" ødelagdes senere af en brand og er idag forsvundet, i stedet ligger der en plads ved navn Piazza dei Sette Angeli bagved Katedralen.

Og maleriet er også væk idag, men det blev kopieret af mange og en af disse kopier kan stadig ses i Katedralen i Palermo. En lignende kopi tog Tommaso Belloroso med sig og viste den i 1535 til Kejser Karl V sammen med særlige bønner til hver enkelt engel. Kejseren blev en stor tilbeder af Ærkeenglene og støttede kraftigt Antonio Lo Duca's bestræbelser på at oprette dem en passende kirke. Derfor er Kejseren også sammen med de øvrige medlemmer af broderskabet Confraternita dei Sette Angeli afbilledet på et maleri i Capella del Salvatore i Kirken Santa Maria degli Angeli i Rom. Og da Kardinal Antonio Del Monte fra Antonio Lo Duca hørte om maleriet, fik også han udført en kopi, hvorefter han opfordrede Antonio Lo Duca til sammen med Girolamo Maccabeo at skrive en særlig messe for Ærkeenglene, "Messa dei Sette Angeli".

Billedet blev også mangfoldiggjort i kobberstik af den kendte gravør Girolamo Wierix og talrige kopier blev malet rundt omkring i kirkerne i Palermo og andre byer. Og Antonio Lo Duca udsendte i 1543 en bog om englene og billedet og denne blev udgivet både i Rom, Venedig og Napoli. Det lykkedes ham også at interessere mange prominente personer for sagen og endelig i 1561 opnåede han at se sin drøm gå i opfyldelse: oprettelsen af en kirke viet til Jomfru Maria og de 7 Ærkeengle samt martyrerne, der døde under byggeriet af Diocletian's Termer, som nu blev omdannet til kirke.

Litteratur om maleriet:
Bernardi Salvetti, Caterina: S. Maria degli Angeli alle Terme e Antonio Lo Duca. Desclée & Co., 1965.