Man ved, at der et sted på det store område, der udgjorde Diocletian's Termer på Esquilin nord for Quirnal- og Viminalhøjene, lå et Tempel for frugtbarhedsguden Priapus, som Kejser Maximian havde ladet indrette.

Det er idag forsvundet, men nogle historikere mener, at det lå midt i den buede mur om Termernes store exedra i den lange ydermur rundt om Termeområdet.

Netop dette midterstykke er i dag helt væk, her ligger starten af Via Nazionale på Piazza della Repubblica og resterne af den buede mur kalkeres af de to store buede palæer på hver side, "I Palazzi dell'Esedra".

Men før Via Nazionale blev anlagt, lå her i ca. 270 år den lille kirke Santa Caterina d'Alessandria, som i 1594-96 efter ønske af Caterina Nobili Sforza blev indrettet i de bygninger, som lå ved den antikke mur. På stykket til venstre for den buede mur indrettedes et kloster for Fogliant-Ordenen og i ydermurens sydvestlige runde hjørnebygning indrettedes i 1598-1600 Kirken San Bernardo.

Under arbejdet med at indrette disse religiøse bygninger fortælles det, at man i de gamle mure fandt fresker med "obskøne motiver", som hastigt blev kalket over for ikke at forstyrre sjælefreden hos munkene og de andagtssøgende. Var det mon fresker fra Priapus-Templet?

Nogle historikere mener, ud fra disse fresker og ud fra den mærkelige form, som Kirken Santa Caterina har på Nolli's kort fra 1748, hvor den ses som et aflangt rum med en hovedindgang midt i den buede mur og heroverfor en stor apsis, at denne bygning måske var Templum Priapi og at apsis-nichen har rummet en stor statue af guden. (se planer over Kirken Santa Caterina her).

Nu var det også på og i disse antikke bygninger, at den franske Kardinal Jean du Bellay havde indrettet sin pragtfulde bolig på sit storslåede og berømte landsted "Horti Bellaini", så freskerne med de "hedenske motiver" kunne måske også stamme herfra eller var blot en udsmykning i et almindeligt Termerum.

Nogle historikere mener snarere, at det er den runde hjørnebygning, hvori Kirken San Bernardo er indrettet, der oprindeligt var et tempel; man er nemlig ikke helt klar over bygningens formål. Rodolfo Lanciani mente at kunne identificere dette sted som det i Antikken omtalte Collis Hortulorum og at Priapus som beskytter af frugtbarhed og haver sandsynligvis var dyrket her.

Litteratur om Templum Priapi:
Caiola, Antonio Federico: Piazza della Repubblica. (Comune di Roma, Assessorato alla Cultura, Centro di Coordinamento Didattico). Fratelli Palombi Editori, 1996.
- side 32.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
Rione XVIII, Bind 1: side 166ff.
Rione XVIII, Bind 3: side 6ff.