Via della Reginella er et lille gade i kvarteret Rione XI Sant'Angelo, hvor den forbinder Piazza Mattei med Via del Portico d'Ottavia - ligesom også parallelgaden Via di Sant'Ambrogio, der løber lidt længere mod øst.

Man ved ikke præcist, hvordan gaden har fået sit navn, men dette - der betyder "den lille dronning" - kan måske hentyde til det Tempel for gudernes dronning Juno, "Juno Regina", der i Antikken stod i området øst for gaden. En anden mulighed er, at der engang i denne gade boede en smuk pige, som valgtes som kvarterets "dronning" i en skønhedskonkurrence, som det nogle gange var skik i Rom.

I Antikken var området syd for Via del Portico d'Ottavia optaget af en vej, ad hvilken triumftogene drog ind i byen, samt syd herfor af den store og gamle væddeløbsbane Circus Flaminius. Langs dennes syd- og nordside og langs triumfvejen stod masser af helligdomme og altre. Øst for gaden lå først det store søjlegangsomkransede område Porticus Philippi med et Tempel for Hercules og Muserne i sin midte. Længere mod øst stod søjlegangsanlægget Porticus Metelli, senere kaldet Porticus Octaviae, nutidens Portico d'Ottavia, med templerne for Juno Regina og for Jupiter Stator.

Vest for gaden stod andre helligdomme, blandt andet et Tempel for Neptun, som havde samme retning som Via della Reginella.

I Middelalderen byggedes der beboelseshuse, tårne, kirker og klostre på ruinerne og byggeriet fortsatte derefter med større og bedre ejendomme i 1400- og 1500-tallet. Således det såkaldte Conservatorio di Sant'Eufemia på gadens østside og Palazzo Patrizi Costaguti på vestsiden.

I 1825 ønskede Pave Leo XII at udvide det jødiske aflukkede område, Ghettoen, der strakte sig syd for Via del Portico d'Ottavia og ned til floden. Området var omkranset af mure og havde porte, der aflåstes om natten. Efterhånden var dets beboere blevet så mange, at de hygiejniske forhold var utålelige og Paven lod derfor området omkring Via della Reginella hegne ind. Da dette skete måtte Costaguti-familien lade deres gamle hovedindgang fra Via della Reginella mure til og åbne en ny fra Piazza Mattei.

I 1848 blev Ghettomurene revet ned og i 1880'erne blev alle de gamle, forfalne huse i området fjernet og de nye bygninger på sydsiden af Via del Portico d'Ottavia skød op. - De eneste gamle rester, der er tilbage, er nogle ekstra høje huse i den smalle Via della Reginella, hvor man nok kan fornemme, hvor dårligt man har haft det på den trange plads.

EN TUR GENNEM GADEN:

Via della Reginella udgår i det sydvestlige hjørne af Piazza Mattei, mellem 2 bygninger fra 1500-tallet: Conservatorio di Sant'Eufemia på venstre hånd og det mere statelige Palazzo Costaguti på højre side:

.....
Piazza Mattei med Via dela Reginella. - cop. Leif Larsson

De fleste af gadens øvrige huse er uprætentiøse ældre bygninger, nogle med den ekstra højde, som de fik i Ghettoperioden, da det var nødvendigt at bygge i højden for at skaffe mere plads til befolkningstilvæksten.

For enden af gaden ligger på hjørnerne mod Via del Portico d'Ottavia nogle bygninger, som stammer fra 1400-tallet. På østhjørnet er flere af disse blevet bygget sammen til én sammenhængende - omend noget uharmonisk - ejendom. Den tilhørte indtil 1870 det religiøse broderskab Arciconfraternita di Santa Maria dell'Orto. Broderskabets ejermærke kan ses på muren i førstesals højde i Via della Reginella nr. 14.

Via della Reginella i Via del Portico d'Ottavia. - cop.Bo Lundin

På husmurene i gaden ses flere andre ejermærker og indskrifter:
i nr. 4 sidder ved siden af indgangen en sten med teksten "V. Conservatorii - S. Euphemiae - No. XX" : et ejermærke for Conservatorio di Sant'Eufemia;
i nr.5 er der et relief af et Kristus-ansigt mellem 2 lysestager, Ospedale di San Giovanni's og broderskabet Compagnia del Salvatore's bomærke, og teksten "Diretto dominio - del SS.mo Salvatore - in Sancta Sanctorum". Ved siden af hænger en indskrift med teksten "utile dominio - della - scuola nuova". Bygningens oprindelige ejere har, da gaden blev del af Ghetto'en, solgt den til den jødiske menighed.

Men det er ikke nok at løfte blikket og betragte husmurene i Via della Reginella. Man bør også kigge ned mellem brostenene, hvor der indimellem er anbragt særlige "snublesten", på italiensk "pietre d'inciampo", i messing. Disse er forsynet med indskrifter med navne og datoer og minder alle om jøder, som blev nazismens ofre under Anden Verdenskrig. Idéen stammer fra den tyske kunstner Günter Demnig og på tysk kaldes disse mindesmærker "Stolpersteine".
Stenene ved nr. 2 er for familien Spizzichino: Grazia Di Segni, 54 år gammel, og døtrene Giuditta, 21 år, Ada, 28, samt for Adas 2-årige datter Rossana Calò. Disse blev nedlagt i Januar 2010 af kunstneren selv.
3 sten findes ved nr.10 - for Dora Piattelli, Zaccaria Di Capua, og Amadio Di Capua. Disse blev nedlagt i Januar 2012.
Andre sten findes ved nr.19, de blev nedlagt i Januar 2011 samt i Januar 2014.

Litteratur om :
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 19.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 754-755.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Pocino, Willy: Dizionario delle strade curiose di Roma : toponimi strani, difficili, incompleti, ripetuti, sbagliati di ieri e di oggi. - 1. edizione. - Roma : Edilazio, 2012.
- side 258.
Arteinmemoria.com: Memoria d'inciampo.
Info.roma.it: Via della Reginella, Roma.
Roma segreta: Via della Reginella.