Denne meget snoede gade, som sine steder er rimelig bred og andre steder snarere er en smal gyde, findes i kvarteret Rione XI Sant'Angelo, hvor den forbinder Piazza Mattei, mellem Via dei Falegnami og Via dei Funari, i nord med Via del Portico d'Ottavia overfor Via del Tempio i syd. Gaden har ingen sidegader, men danner midtvejs en lille plads ud for Kirken Sant'Ambrogio della Massima, der naturligvis er årsag til gadens navn.
Det fortælles, at denne Kirke er bygget på ruinerne af det hus, som Biskop Ambrosius beboede i Rom. Han var godt nok født i Treviri (Trier) i år 340, men fik sin uddannelse i Rom, inden han endte i Milano som Biskop. Denne fortælling mindes i den indskrift, som man kan se over porten i gadens nr.3: "Paterna Domus S. Ambrosii Ep. et Dct." : Det fædrene hus tilhørende Sant'Ambrogio, Biskop og Doktor". Den er opsat af Benediktinerne i 1861.
Kirkens tilnavn "della Massima", var også engang en del af gadens navn. Man mener, at det refererer til Cloaca Maxima, den antikke drænings- og kloakføring, som munder ud i Tiberen noget sydøst for Marcellus-Teatret.
Via di Sant'Ambrogio kaldtes også "Strada della Postina", måske efter en adgangslem eller -dør til kloakken. Disse adgange havde ligesom de mindre porte i bymurene betegnelsen "postina".
Gaden løber gennem det område, som i Antikken dækkedes af et stort anlæg, omgivet af 4 søjlegange, det såkaldte Porticus Philippi. Midt i dette anlæg stod et gammelt Tempel for Hercules og Muserne. Det bestod tilsyneladende af en stor sydlig forplads med en søjlerække på hver side og søjler, der flankerede indgangen ud mod nutidens Via del Portico d'Ottavia. Denne indgang lå næsten præcist på det sted, hvor Via di Sant'Ambrogio bryder husrækken.
Via di Sant'Ambrogio i Via del Portico d'Ottavia. - cop.Bo Lundin
Gaden løber derefter mod nord i let østlig retning, ligesom både Porticus Philippi og Templet var placeret. Kort før den lille plads, hvor gaden drejer skarpt mod vest, stod muligvis et lille alter for kildenymferne, Camenae.
På nordsiden af den lille plads rejste selve Templet sig, en rund bygning på en nærmest kvadratisk platform, for hvis nordlige ende der var en konkav exedra i trappeform, muligvis den fra kilderne kendte Schola Poetarum. Det er på resterne heraf, at Benediktinderklosteret Convento di Sant'Ambrogio blev rejst, mens selve Kirkens forgård bygger på søjlerne på Templets forplads og fortsætter over anlægget øst herfor, over det område, der dækkedes af Porticus Philippi's østlige søjlegange og en del af den vestlige søjlegang i Porticus Octaviae.
På ruinerne af disse bygninger skal Sant'Ambrogio's familie altså have haft deres hus, hvori drengen efter 340 voksede op og modtog den undervisning og uddannelse, som senere skaffede ham Bispe-embedet i Milano. Der er imidlertid tale om en skrøne, da Hercules-Templet stadig skal have været i brug op i 400-tallet.
EN TUR OP OG NED AF GADEN:
Hvis turen startes oppe fra Piazza Mattei med den smukke "Skildpadde-fontæne", går det første gadestykke næsten direkte mod øst. Palæet på højre side ligger i karréen mellem Via dell Reginella, Piazza Mattei og Via di Sant'Ambrogio. Det er det såkaldte Conservatorio di Sant'Eufemia. På venstre hånd lukkes Pladsen og området mod Via dei Funari af en velrestaureret og -vedligeholdt 5-etagers bygning med stenkvadermønster i stueetagen samt på hushjørnerne og en facade pudset op i en lys okkerfarve.
Det første gadestykke følger disse bygninger og ender med en tværgående husmur, da gaden herefter drejer skarpt mod syd. I muren ved gadens nr. 3 sidder her portalen til det gamle Benediktiner-Kloster Convento di Sant'Ambrogio della Massima. Over døren står skrevet: "Paterna S Ambrosii Domus" : "Sant'Ambrogio's fædrene hus". Som nævnt ovenfor lyder fortællingen, at Den hellige Ambrosius voksede op her som barn.
.....
cop. Leif Larsson
Et stykke nede af dette korte sydgående gadestykke ses i samme mur et lille Madonna-billede i brændt og glaseret ler, som er en kopi af det meget dyrkede ikon, der opbevares i Kirken Santa Maria in Campitelli, som også kaldes Santa Maria in Portico efter de nærliggende ruiner af Portico d'Ottavia. Billedet viser Jomfru Maria med Jesus-Barnet i den afbildingstype, der kaldes Hodighitria. Hun sidder under en bue mellem 2 egetræer og i hjørnerne er der billeder af San Pietro og San Paolo. Barnets glorie er smykket med et kors og han bærer en kæde med et kors i sine hænder. Denne Madonna-fremstilling kaldes "Santa Maria in Portico".
Via di Sant'Ambrogio: Santa Maria in Portico-ikon. - cop. Leif Larsson
Herefter ender dette gadestykke i en uregelmæssig, trekantet plads, hvor husmuren på højre hånd brydes i en ret vinkel, mens Klostermuren på venstre hånd har et skråt forløb mod øst. For enden heraf findes i den mur, der nu atter går næsten stik syd, portalen til forgården til Kirken Sant'Ambrogio della Massima.
Via di Sant'Ambrogio: Indgang til Sant'Ambrogio della Massima. - cop. Leif Larsson
Via di Sant'Ambrogio: Indgang til Sant'Ambrogio della Massima. - cop. Leif Larsson
Teksten over Kirkeportalen lyder: "Moniales huius Ecclesiae B Virgini Mariae - ac S. Ambrosio de Maxima dicatae - Ordinis S. Benedicti - liberalitate Olympiae De Torres Abbatissae - erexerunt An Dom MDCXXII" : "Benediktiner-nonnerne i denne Kirke, som er viet til Jomfru Maria og Sant'Ambrogio de Maxima, rejste den i Det Herrens År 1622 ved hjælp af donation fra Abbedissen Olympia De Torres".
På højre side ender gadestykket i en garage og nogle gamle, sammenbyggede huse, mens Pladsens sydmur udgøres af en noget ramponeret, men ellers nydelig bygning i okkerfarvet puds, med stenkvadermønster på hushjørnerne og på stueetagens facade. Ejendommen har 5 etager og en smuk egetræsdør i en buet karm under en lille altan ud for det midterste af de 3 fag. På det østligste hushjørne, hvor Via di Sant'Ambrogio genoptager sit løb i næsten stik sydlig retning, hænger et Madonna-billede i førstesals højde. Det drejer sig om en buste af Jomfru Maria, indsat i en oval ramme. Maria er her gengivet som Madonna Addolorata, den sørgende Madonna.
Via di Sant'Ambrogio: Madonna Addolorata. - cop. Leif Larsson
På det sidste stykke er Via di Sant'Ambrogio smal som en gyde og den løber med et enkelt, let knæk mod syd ned til Via del Portico d'Ottavia. Husene på begge sider af gaden er af ældre dato og uden større udsmykning eller vedligeholdelse. Ejendommen på østhjørnet af Via del Portico d'Ottavia er det såkaldte Case dei Fabi fra 1400-1500-tallet.
Litteratur om Via di Sant'Ambrogio:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 19.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 74-75.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).