År 1051 til 1075 efter Kristus

1051

Leo IX er Pave (1049-1054). Henrik III er tysk Konge (1028-1056) og tysk-romersk Kejser (1046-1056). Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Casrtilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Edvard Bekenderen er Konge i England (1042-1066). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Konstantin IX Kejser (1042-1055).

Normannerne trænger frem i Syditalien, hvor Robert Guiscard erobrer land i Calabrien og Richard d'Aversa belejrer Capua, mens Benevento søger beskyttelse hos Pave Leo IX.

1052

Normannerne angriber Benevento og andre egne i Syditalien, hvor områderne af Kejser Henrik III er blevet overladt til Paven. Leo IX bandlyser derfor de normanniske fyrster.

1053

Pave Leo IX allierer sig med den Kejserlige hær, der under kommando af Godfred af Lothringen drager til Syditalien for at fordrive normannerne. Dette får i Marts måned Robert Guiscard og Richard d'Aversa til at ville underkaste sig Paven, men Leo IX afslår dette og fortsætter krigen, som ender med hans og den kejserlige hærs nederlag i Civitate. Normannerfyrsterne tager derpå Paven til fange og fører ham til Benevento.

1054

Den 12. Marts frigiver normannerne Pave Leo IX, som nu kan vende tilbage til Rom efter at have godkendt fyrsternes ret til de områder af Syditalien, som de har erobret. ---- Den 3. April er Leo IX atter i Rom, hvor han sender 2 udsendinge til Konstantinopel for at diskutere en genoprettelse af det kirkelige fællesskab. Missionen lykkes imidlertid ikke. ---- Den 19. April dør Pave Leo IX i Lateranpaladset og begraves i Peterskirken. ----- Det trækker ud med valget af en ny Pave. Næsten et helt år går inden en afgørelse, da Kejser Henrik III ikke kan beslutte sig til at støtte valget af en reformivrig pave i Leo IX's ånd eller den romerske adels kandidat, som ikke går ind for reformer af Kirken.

1055

Victor II er Pave (1055-1057). Henrik III er tysk Konge (1028-1056) og tysk-romersk Kejser (1046-1056). Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Casrtilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Edvard Bekenderen er Konge i England (1042-1066). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Konstantin IX Kejser (1042-1055). ---- Leo IX er Pave (1049-1054)

Den 3. April lader Kejseren vælge sin slægtning Gebhard af Dollnstein Hirschberg som ny Pave og denne pavekrones i Peterskirken den 16. April, hvor han tager navnet Victor II. ----- I løbet af efteråret afholder Victor II en række konciler i Rom med det formål at højne klerkenes moral.

1056

Victor II er Pave (1055-1057). Henrik III er tysk Konge (1028-1056) og tysk-romersk Kejser (1046-1056), derpå er Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Casrtilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Edvard Bekenderen er Konge i England (1042-1066). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Michael VI Kejser (1056-1057).

Også i løbet af foråret og sommeren fortsætter Leo IX med at lade afholde konciler i Pavestaten for at højne moralen.

1057

Victor II er Pave (1055-1057), derpå er Stefan IX Pave (1057-1058). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Casrtilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Edvard Bekenderen er Konge i England (1042-1066). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Michael VI Kejser (1056-1057), derpå er Isak I Kejser (1057-1059).

Den 28. Juli dør Pave Victor II i Arezzo, hvor han opholdt sig for at mægle i en strid mellem biskopperne af Siena og Arezzo. Paven begraves i Rom i Kirken Santa Maria in Cosmedin. ----- Den 1. August vælger romerne som ny pave Frederik af Lothringen, der pavekrones den 3. August i Peterkirken med navnet Stefan IX. ---- Den nye Pave var tidligere Abbed i Monte Cassino og overtaler nu munkene til at overlade ham Klostrets formue, så han kan rejse en hær for at fordrive normannerne i Syditalien og indsætte sin broder Godfred (den Skæggede) i et nyt kongerige.

1058

Stefan IX er Pave (1057-1058), derpå er Benedikt X er Pave (1058-1059). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Casrtilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Edvard Bekenderen er Konge i England (1042-1066). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Isak I Kejser (1057-1059).

Den 29. Marts dør Pave Stefan IX dog under et ophold i Firenze og han begraves derfor i Domkirken i denne by. ---- Den 5. April bryder den oprørske adelsfamilie Conti di Tuscolo ind i Rom og lader med magt Biskop Giovanni af Velletri vælge til ny Pave, som ved kroningen tager navnet Pave Benedikt X. ----- Tilhængere af nye reformer flygter fra Rom og samles den 18. April i Siena, hvor de vælger deres egen kandidat til Pave Nikolaus II. Det er Firenze-Bispen Gerardo di Borgogna, hvis valg godkendes af Kejserinde Agnes, som regerer i Tyskland for sin umyndige søn Henrik IV --- Det lykkes dog ikke for Nikolaus II at komme ind i Rom, så han slår sig ned i Sutri og lader afholde et koncil, hvori han bandlyser og afsætter Pave Benedikt X - der herefter regnes for en Modpave. ----- Den nykonverterede jøde Leo di Baruch, forfader tll den senere så mægtige Pierleoni-familie, donerer store pengesummer til Nikolaus II og vinder på denne måde befolkningen for denne, så de gør oprør og tvinger Benedikt X til at flygte fra Rom.

1059

Benedikt X er Pave (1058-1059), derpå er Nikolaus II Pave (1059-1061). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060). Ferdinand I er Konge af Casrtilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Edvard Bekenderen er Konge i England (1042-1066). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Isak I Kejser (1057-1059), derpå er Konstantin X Kejser (1059-1067).

Nikolaus II kan nu rejse ind i Rom og lade sig pavekrone i Peterskirken den 24. Januar. --- I April afholder den nye Pave et koncil i Lateranet med deltagelse af 113 Biskopper. Her gentages afsættelsen af Benedikt X og man fornyer fordømmelsen af præsters konkubiner samt simoni (handel med gejstlige embeder). Paven udsender også bullen "In nomine Domini", hvori det dekreteres, at pavevalg fremover kun skal foretages af Kardinal-Kollegiet, som består af præster og bisper ved Roms hovedkirker. Kejseren kan få en vis medbestemmelsesret, men ingen afgørende indflydelse. ----- I August måned er Pave Nikolaus II i Melfi i Syditalien, hvor han slutter forlig med normannerne og godkender deres erobringer mod at de anerkender Paven som deres lensherre. Robert Guiscard bliver således Hertug af Puglia og Calabria, og Rikard af Aversa Fyrste af Capua. ----- I September eksorterer normannerne derpå Paven til Rom. ----- Pave Nikolaus II udnævner Stefano Crescenzi til Bypræfekt i Rom, trods at denne er imod nye reformer af Kirken, og sønnen Cencio Crescenzi bliver repræsentant for normannerne. Crescenzi-familien har deres hovedsæde i et Tårn ved Ponte Elio (Pons Aelius), nutidens Ponte Sant'Angelo, i udkanten af kvarteret Rione Parione, hvorfra de kan tage told af alle, der passerer Broen.

1060

Nikolaus II er Pave (1059-1061). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Henrik I er Konge i Frankrig (1031-1060), derpå er Philip I Konge i Frankrig (1060-1108). Ferdinand I er Konge af Casrtilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Edvard Bekenderen er Konge i England (1042-1066). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Konstantin X Kejser (1059-1067).

Pave Nikolaus II afholder et koncil i Milano, hvor man igen fordømmer simoni og præsters konkubinat. ----- I Syditalien indtager normannerne nu Reggio Calabria som den sidste erobring.

1061

Nikolaus II er Pave (1059-1061), derpå er Alexander II er Pave (1061-1073). Honorius II er Modpave (1061-1064). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Ferdinand I er Konge af Casrtilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Edvard Bekenderen er Konge i England (1042-1066). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Konstantin X Kejser (1059-1067).

Den 27. Juli dør Pave Nikolaus II i Firenze og bliver begravet i Domkirken i denne by. ----- Både reformpartiet af lombardiske bisper og antireformisterne ledet af Gherardo di Galeria og Crescenzi-familien møder op ved Kejserhoffet for at få valgt en ny Pave. Her vælges Kansleren Guiberto, men den 29. September sammenkalder Hildebrand, Ildebrando di Soana, Kardinal-Bisperne, sådan som det var aftalt i dekretet fra 1059, og lader Anselmo da Baggio vælge til ny Pave med navnet Alexander II. Han pavekrones i Kirken San Pietro in Vincoli, da der er optøjer i Rom, og Rikard af Aversa og en normannisk hær må beskytte ham. ----- Den 28. Oktober afholder Pavens modstandere et koncil i Basel, hvor de dømmer Alexander II's valg illegalt og i stedet vælger Parma-Bispen Cadalo til Pave Honorius II. ---- Et skisma er nu opstået.

1062

Alexander II er Pave (1061-1073). Honorius II er Modpave (1061-1064). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Ferdinand I er Konge af Casrtilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065). Edvard Bekenderen er Konge i England (1042-1066). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Konstantin X Kejser (1059-1067).

I Marts ankommer Pave Honorius II til Rom eskorteret af en lombardisk hær, som i April måned får overtaget over den romerske hær, så Honorius II nu kan komme ind i Rom og i Città Leonina. Her forlader lombarderne deres Pave, da normannerne nu er på vej. ---- I Maj ankommer Goffredo di Toscana og får de 2 Paver overtalt til hver især at trække sig tilbage til deres Bispedømmer og lade Kejseren bestemme pavevalget. Herefter godkendes i Oktober valget af Pave Alexander II.

1063

Pave Alexander II bosætter sig nu i Rom under beskyttelse af Grev Goffredo Il Barbuto (Godfred den Skæggede) og dennes tropper. Han indkalder til et koncil i Lateranet, hvor Honorius II lyses i band. Om sommeren afholder Honorius imidlertid et koncil i Parma, hvor han bandlyser Alexander II, så skismaet fortsætter. --- Honorius II modtager pekuniær støtte fra romerske adelsmænd og kan derfor rejse en lille hær, så han atter kan komme ind i Rom og Città Leonina, mens Alexander II holder sig i Lateranet, hvor normanniske tropper beskytter ham.

1064

Den 31. Maj afholder italienske og tyske bisper et koncil i Mantova, hvorunder de enstemmigt vedtager, at Alexander II er den legitime Pave. --- Modpave Honorius II trækker sig tilbage til Parma, hvor han senere dør (i 1072).

1065

Alexander II er Pave (1061-1073). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Ferdinand I er Konge af Casrtilien (1029-1065) og af Léon (1037-1065), derpå er Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). Edvard Bekenderen er Konge i England (1042-1066). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Konstantin X Kejser (1059-1067).

I Rom er Cencio Crescenzi nu Bypræfekt.

1066

Alexander II er Pave (1061-1073). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). Edvard Bekenderen er Konge i England (1042-1066), derpå er William I Erobreren Konge i England (1066-1087). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Konstantin X Kejser (1059-1067).

Uro i Syditalien, hvor Richard af Anversa gør oprør og begynder røveriske angreb i egnen omkring byen (la Campagna Romana). Han slår med sin hær ligefrem lejr nedenfor Roms mure og ønsker at få titlen "Patricius". En hjælpehær fra Toscana sender oprørerne på flugt.

1067

Alexander II er Pave (1061-1073). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William I Erobreren er Konge i England (1066-1087). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Konstantin X Kejser (1059-1067), derpå er Romanos IV Diogenes Kejser (1067-1071).

1068

Alexander II er Pave (1061-1073). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William I Erobreren er Konge i England (1066-1087). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Romanos IV Diogenes Kejser (1067-1071).

1069

Alexander II er Pave (1061-1073). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William I Erobreren er Konge i England (1066-1087). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Romanos IV Diogenes Kejser (1067-1071).

Den tyske Kejserinde Agnes kommer på pilgrimsfærd til Rom.

1070

Alexander II er Pave (1061-1073). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William I Erobreren er Konge i England (1066-1087). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Romanos IV Diogenes Kejser (1067-1071).

1071

Alexander II er Pave (1061-1073). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William I Erobreren er Konge i England (1066-1087). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Romanos IV Diogenes Kejser (1067-1071), derpå er Michael VII Kejser (1071-1078).

Igen uro i Syditalien, hvor Robert Guiscard nu angriber Bari og Brindisi. ---- Matilde di Canossa erklærer sin støtte til Pave Alexander II .

1072

Alexander II er Pave (1061-1073). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William I Erobreren er Konge i England (1066-1087). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Michael VII Kejser (1071-1078).

Modpave Honorius II dør (?).

1073

Alexander II er Pave (1061-1073), derpå er Gregor VII Pave (1073-1085). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William I Erobreren er Konge i England (1066-1087). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Michael VII Kejser (1071-1078).

Den 21. April dør Pave Alexander II og bliver begravet i Kirken San Giovanni in Laterano. Santidig udråbes som ny Pave Hildebrand (Ildebrando di Soana), der nærmest må trækkes væk fra sin kirke San Pietro in Vincoli for at blive kronet som Pave Gregor VII. ----- Det er under denne Pave, at "Konstantins Gavebrev" ("Constitutum Constantini") igen trækkes frem. Heri hævdes det, at Kejser Konstantin overgav Paven ejendomsretten til en lang række områder, så Gregor VII vil nu minde flere konger og fyrster om, at deres lande faktisk er len af Pavestaten.

1074

Gregor VII er Pave (1073-1085). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William I Erobreren er Konge i England (1066-1087). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076). I Byzans er Michael VII Kejser (1071-1078).

I Januar bliver Pave Gregor VII syg og Kansleren Cencio Crescenzi, der tror at Paven er døende, forfalsker hans testamente. Men Paven kommer sig, opdager falskneriet og lader Cencio fængsle og dømme til døden. Matilde di Canossa går imidlertid i forbøn for Cencio og Paven viser sig nådig og frafalder dødsdommen, samt tilbagegiver ham embedet som Bypræfekt. ------ Gregor VII fortsætter med reformer i Kirken. ---- I December sender Paven breve til Vilhelm af Burgund og Kong Henrik IV med opfordring til at starte et korstog, der kan befri Syditalien for byzantinerne, saracenerne og Robert Guiscards normanner. Samt få Korset rejst i Jerusalem.

1075

Pave Gregor VII kan nu inspicere en korstogshær på 50.000 soldater, men efter få dage opløses hæren, fordi der ikke er enighed om, hvordan sagen skal gribes an. ---- I Februar afholder Gregor VII endnu et koncil i Lateranet, hvor Paven afsætter en række tyske bisper, som Henrik IV har ladet indsætte. Med trussel om bandlysning forbyder Paven nu Kongen selv at indsætte folk i gejstlige embeder. ----- I Marts udsender Gregor VII en bulle kaldet "Dictatus Papae", hvori han betoner den Pavelige overhøjhed over alle statsoverhoveder ifølge det i 1073 udsendte Konstantins Gavebrev. ----- Kong Henrik IV fortsætter dog med at sælge kirkelige embeder og indsætte sine egne folk i dem. ------ Den 25. December opstår der et komplot mod Pave Gregor VII, der kun redder sig ved folkets hjælp.