|
|
|
Konstantins gavebrev Donatio Constantini / Constitutum Constantini |
|
I mange århundreder henviste Paverne til det såkaldte Konstantins Gavebrev (Donatio Constantini eller Constitutum Constantini), når de skulle hævde Kirkens magt over de verdslige fyrster i Europa. Men der er tale om en forfalskning fra 700-800-tallet, som først blev endeligt afsløret i 1600-1700-tallet! Det drejer sig om et forfalsket dokument, der skulle se ud som om, det var forfattet omkring år 330 af Kejser Konstantin I, den Store. I Gavebrevet gav Kejseren Pave Sylvester I og hans efterfølgere "kejserlig rang, Lateranpaladset som ejendom og herredømme over Rom og rigets vestlige provinser. Dokumentet blev brugt til at hævde Pavens herredømme over Rom og Italien og hans ret til at udnævne kejsere" (lex.dk). Gavebrevet som dokument, antagelig udført i det pavelige kancelli mellem år 750-800, måske under Pave Hadrian I (772-795), er udformet i 2 dele. Den første kaldes "Confessio" og heri berettes om, hvorledes Kejser Konstantin blev helbredt for spedalskhed af Pave Sylvester og senere også omvendt og døbt af denne. Fortællingen er en legende, som opstod på grund af Kejserens omvendelse, men har ligesom det senere gavebrev intet hold i virkeligheden. Forløbet blev imidlertid ofte genfortalt og er foreviget i en række fresker i Oratorio di San Silvestro i Kirken Santi Quattro Coronati på Monte Celio i Rom. Gavebrevets anden del kaldes "Donatio" og kundgør, hvorledes Kejseren overførte herredømmet over alle kristne kirker til Paven og dennes efterfølgere. Samtidig gav Kejseren dem kejserlig rang og magten over byen Rom, over hele Italien og det vestlige Europa. Efter afgivelsen af magten i Rom og Italien, forlagde Konstantin residensen til den nye by, Constantinopel, som han grundlagde ved Bosporus-strædet og hvorfra han bedre kunne styre Østriget. Nyere forskning (Johannes Fried) mener, at man skal skelne mellem "Constitutum Constantini" som selve dokumentet og "Donatio Constantini" som den hændelse, der kom til at forme Pavedømmets opfattelse af magten i Europa. Konstantins Gavebrev brugtes som nævnt af mange Paver for at minde Eurpoas fyrster om, hvem der skulle bestemme. Det gjaldt blandt andre Pave Gregor VII, som i 1073 igen trækker Gavebrevet frem i lyset og i 1075 undsender bullen "Dictatus Pape", hvori han betonede den Pavelige overhøjhed over alle statsoverhoveder.
Litteratur om Konstantins Gavebrev: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|