Ponte Sant'Angelo - Englebroen - fører over til Kejser Hadrian's gamle Mausolæum, som senere kom til at hedde Castel Sant'Angelo: Engleborgen, efter den statue af ærkeenglen Mikael, som ses øverst på bygningen. Idag er det en bronzestatue fra 1752, tidligere var det en marmorengel fra 1544. Men legenden fortæller, hvorledes ærkeenglen Mikael viste sig heroppe, mens han stak sit sværd i skeden, da Pave Gregor den Store i år 590 i spidsen for en stor procession af romere i bøn gik gennem byen for at bønfalde Himmelens magter om hjælp mod den voldsomme pestepidemi, der hærgede Rom.

Foto.cop. Leif Larsson

Englen på Castel Sant'Angelo er imidlertid ikke den eneste engel, der våger over Ponte Sant'Angelo. Ikke mindre end 10 englestatuer er opstillet på Broens rækværk. De er udført af Gianlorenzo Bernini og hans elever i 1667-1669. Men selve Broen er meget ældre.

I år 123 efter Kristus besluttede Kejser Hadrian sig for at lade rejse et stort Mausolæum til sin egen og sin families begravelse. Dette Mausolaeum Hadriani er den store bygning, som vi idag kender som Castel Sant'Angelo (på dansk også kaldet Engelsborg). For at få en bekvem adgang til Mausolæet, lod Kejseren derefter bygge en Bro over Tiberen. Denne Bro fik navn efter Kejseren, hvis fulde navn var Publius Aelius Hadrianus, og kom derfor til at hedde Pons Aelius (på italiensk: Ponte Elio), eller Pons Hadriani.

Den gamle Bro brugtes i starten kun som adgangsbro til Mausolæet, men senere fik alle adgang til den. Den bestod oprindeligt af 3 store buer og nogle mindre i hver side, som både skulle lette vandstrømmen og bære de ramper, der fra gadeniveau gik op til selve Broen, som var 130 meter lang og 8,5 meter bred.

Navnet Pons Aelius beholdt Broen til 590, da Ærkeenglen Mikael viste sig og stoppede pesten i Rom. Til minde om dette mirakel byggede man i 700-tallet på toppen af Mausolæet et kapel viet til San Michele Arcangelo. Heroppe placeredes den første statue af Ærkeenglen.

I Middelalderen beholdt Broen sit oprindelige udseende og den var nu en meget vigtig forbindelse mellem de 2 dele af byen. Her færdedes rigtig mange mennesker og her hændte mangt og meget. I 1111, da der var krig mellem Pave Paschal II og Kejser Henrik V, stødte den tyske hær på Broen sammen med romerne, der forsøgte at befri Paven, som sad fanget i Vatikanet.

Da Jubelårene blev en realitet, var Ponte Sant'Angelo den Bro, som alle pilgrimme passerede på vej til Peterskirken. Det gav kødannelse, som man prøvede at afhjælpe ved at dele den brede Bro op i 2 vejbaner ved hjælp af en række små boder i midten. Således prøvede man at holde de pilgrimme, der var på vej til Kirken, adskilte fra den strøm af tilrejsende som nu var på vej tilbage til byen. Vi har en beskrivelse af denne løsning fra den toskanske digter Dante, der selv var på pilgrimsfærd i Rom i år 1300.

Da nu Ponte Sant'Angelo endte med at blive den mest direkte forbindelse fra Campus Martius (Marsmarken) til San Pietro, fik Broen efterhånden betegnelsen Ponte Sancti Petri.

Den værste hændelse på Ponte Sant'Angelo skete den 19. December 1450, da Jubelåret var ved at rinde ud. Store skarer af pilgrimme havde besøgt Rom og der kom stadig flere til. Især var der på denne dag mange, som søgte mod Peterskirken for at bede til Santa Veronica. Imellem de mange mennesker var også Kardinal Pietro Barbo, ridende på sit hvide muldyr, der blev så skræmt af den store trængsel, at det begyndte at sparke ud. I et forsøg på at undgå det sparkende dyr, trængte menneskemængden sig op mod Broens rækværk, der til sidst gav efter, så folk faldt i vandet, hvor mange druknede, mens andre faldt i mylderet og blev trampet ned.

Efter denne tragedie lod Pave Nikolaus V Broen restaurere og forsyne med en stor port mellem 2 tårne ud for Castel Sant'Angelo. På den anden side af floden lod han i perioden 1451-1454 bygge 2 små kapeller til minde om den sørgelige begivenhed og i denne forbindelse lod han anlægge en plads mellem Broen og kapellerne, nemlig Piazza di Ponte. Desuden blev Broen forsynet med en overdækning tegnet af Leon Battista Alberti, så pilgrimmene kunne komme frem i ly for solen, når det var sommer, og i læ for regn og blæst om vinteren. På en af bropillerne kan man som minde herom se indskriften "N. PP. V." (Pave Nikolaus V)".

I 1492-1503 var Alexander VI Pave og han lod Nikolaus V's tårne rive ned for i stedet at opføre et stort tårn midt for Castel Sant'Angelo's indgang.

Fra 1488 blev Piazza di Ponte overfor Castel Sant'Angelo anvendt som rettersted og de henrettedes hoveder og andre legemsdele blev sat til skue på Ponte Sant'Angelo. I løbet af Jubelåret 1500 benyttede myndighederne desuden lejligheden til at hænge ikke færre end 18 forbrydere, som blev ophængt på Broens rækværk.

I 1530 lod Pave Clemens VII opsætte 2 statuer af San Pietro og San Paolo på Broen. De kom til at erstatte de 2 små kapeller fra 1450, som desværre havde vist sig nyttige for de fjendtlige lutheranske tropper under den frygtelige erobring af Rom, Il Sacco di Roma, i 1527.

.....
Fotos.cop. Leif Larsson

Da den smukke unge Beatrice Cenci var blevet kendt skyldig i fadermord og skulle henrettes på Piazza di Ponte, trak denne begivenhed så mange tilskuere, at en del krøb op på rækværket på Ponte Sant'Angelo for bedre at kunne se bøddelens arbejde. Uheldigvis var der så mange tilskuere, at folk besgyndte at skubbe, og en del af dem, der sad oppe på Broen, endte med at falde i floden og drukne.

I løbet af 1600-tallet skete der en del ændringer ved Ponte Sant'Angelo. Pave Urban VIII lod i 1623-1644 det store midtertårn på Castel Sant'Angelo rive ned, så adgangen fra Broen blev mere bekvem. Pave Clemens IX lod i 1667-1669 opsætte 10 statuer af engle på Broens rækværk. (se fotos af englestatuerne). De er udført af billedhuggeren Gianlorenzo Bernini og hans elever. Den næste Pave, Clemens X, fik imidlertid lyst til at beholde 2 af statuerne selv og sende dem til sin hjemby Pistoia. Bernini måtte derfor lade udføre kopier til opsætning på Broen. Men Pavens engle kom aldrig til Pistoia, de kom til at stå i Palazzo Rospigliosi og efter Pavens død fik Bernini dem tilbage. Han stillede dem op i sit hus i Via della Mercede, men i 1729 overlod et barnebarn dem til Kirken Sant'Andrea delle Fratte, hvor de stadig står.

.....
Fotos.cop. Leif Larsson

Med tiden blev Ponte Sant'Angelo noget nedslidt og det blev i perioder nødvendigt at lukke den for gennemkørsel. Manglen på en effektiv bro fik i 1889 myndighederne til at lade opføre en midlertidig jernbro, kaldet Ponte degli Alari, fra Lungotevere degli Altoviti til Piazza Pia.

Netop anlægget af Lungotevere-flodboulevarderne, samt opbygningen af de store digemure, der skal stoppe de tidligere gentagne oversvømmelser ved Tiberens højvande, skabte store ændringer for Ponte Sant'Angelo. De gamle små sidebuer forsvandt og erstattedes af 2 større, og de gamle ramper op til Broen forsvandt, da gadeniveauet i flodboulevarderne var betragteligt hævet over de lavere landområder inde bagved digerne. Under arbejdet her i 1895 fandt man rester af vejbelægningen fra den antikke Pons Aelius, samt rester af de oprindelige ramper, men alt dette blev gravet væk.

I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet fik Ponte Sant'Angelo et lidt trist ry, da mange mennesker søgte netop hertil for at begå selvmord ved at spinge i floden. Til gengæld har Broen fået et lysere ry i slutningen af 1900-tallet og begyndelsen af 2000-tallet, hvor unge kærestefolk flokkes for at sætte en hængelås med deres navne og løftet om evig troskab op på Broens rækværk, der dog lider en del under de mængder af tunge låse, så kommunalt personale med mellemrum må save dem i stykker og fjerne dem.

...
Fotos.cop. Leif Larsson

Litteratur om Ponte Sant'Angelo:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città : a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 8.
Delli, Sergio: I ponti di Roma. Newton Compton editori, 1979.
- side 71-83.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1981.
--- Rione V Ponte, Parte 1II / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione. ------- Side 18-26.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 14 (før de nyeste fund).
Lexicon topographicum Urbis Romae / a cura di Eva Margareta Steinby. Roma, Edizioni Quasar, 1996-1999.
- Volume Quarto : P-S. 1999. ----- side 105-106.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 296.
RomArcheologica : guida alle antichità della citteà aterna. 1. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1999- .
- 13. Itinerario: Il Tevere. ---- side 37-38.à
Tagliaferri, Alberto e Valerio Varriale: I ponti di Roma. 1. edizione. Roma, Newton Compton editori, 2007. (Quest'Italia. Collana di storia, arte e folclore, 347).
- side 86-107.
Annazelli.com: Ponte Elio oggi Ponte Sant'Angelo.
Roma Segreta: Ponte S. Angelo.
Wikipedia (italiensk tekst): Ponte Sant'Angelo.