|
|
|
|
|
Ifølge den antikke historieskriver Dionysos fra Halicarnassos blev den første administrative opdeling af Rom foretaget allerede af byens legendariske grundlægger Romulus, der opdelte alle borgerne i "curiae" og til hver "curia" knyttede et bestemt område. De gamle kilder fortæller også om en opdeling i "tribus", som Romulus også skal have foretaget, og nogle har foreslået, at den tribus, der kaldtes "Ramnes" skal have hørt til på Palatin, mens den der med "Luceres" henføres til Celio og "Titii" til Quirinal. Det drejer sig dog kun om ret usikre gisninger. Igennem hele Republikkens tid hører vi også om en opdeling i "montes" og "pagi", men vi ved ikke noget om de geografiske forhold til disse begreber, måske har "montes" været bebyggelserne på højene og "pagi" beboerne i lavlandet. En rent geografisk opdeling var nok "vici", hvor en "vicus" var en samling huse, et kvarter i byen, men ordet betyder også en landsby eller en gade og vi kender mange af disse gader i det antikke Rom, for eksempel Vicus Patricius og Vicus Tuscus. Oprindelig havde disse "vici" et religiøst sammenhold om de samme skytsguder, larerne, som man tilbad ved små altre, som var opsat i gadekrydsene, og som leder udpegedes en "magister vici". Den første "rigtige" opdeling blev imidlertid foretaget under Kong Servius Tullius (ca.578-535 før Kristus), der ifølge legenden var den 6. konge over Rom. Her blev Rom opdelt i 4 distrikter, "regiones". I slutningen af det 1.århundrede før Kristus i begyndelsen af Kejsertiden tog Kejser Augustus skridt til en helt ny organisering af det store byområde og en opdeling af Rom i 14 nye regioner. Augustus fornyede også "vici"-systemet og bekostede selv nye altre og opmuntrede befolkningen til at genoptage kulten af "lares compitales". Da Rom i begyndelsen af Middelalderen efterhånden forfaldt og affolkedes mere og mere, tog det unge kristne administrations-apparat over. Man benyttede de institutioner og faciliteter, som man kunne overtage og af Augustus' 14 regioner, dannede Kirken nu 7 distrikter ved at sammenlægge nogle af de mere afsides beliggende og tyndt befolkede områder. En senere form for kristen opdeling var "diakonierne", som tog sig af fordeling af fødevarer til de trængende. Litteratur om Rione-systemet:Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000. - side 13ff. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|