Denne sammenslutning var et laug i Rom, dannet af vandsælgerne, som hentede vand i store tønder fra Floden og bragte det rundt til de steder i Rom, hvor der ikke var indlagt vand.
I Middelalderen fik romerne deres vand næsten udelukkede fra Tiberen. Fra 500-talleet var de ved krig og belejringer ødelagte akvædukter holdt op med at fungere og kun enkelte kunne repareres. Således fungerede Acqua Vergine og i perioder også Acqua Traiana i de næste 1000 år.
Brønde og kilder kunne skaffe mindre mængder vand, men hovedmængden kom fra Floden, hvor det måtte hentes nord for byen, oppe ved Ponte Milvio. Før det kunne bruges som drikkevand, måtte det dog renses for sand og urenheder. Blandt andet er lysegule mudder, som gav floden sit tilnavn: Den blonde Tiber .
Rensningen foregik i store kar, hvor man lod vandet henstå nogle dage, inden det kunne tappes i store tønder, der på æselryg fragtedes ind til byen og solgt til beboerne ved gadedøren. Vandet blev dog nok ikke helt fri for bundfald i form af sand, som man kan forstå af nedenstående.
Vandsælgerne, der også selv kunne bære de tunge tønder fra dør til dør, kaldes acquaioli eller acquarenari. Det sidste ord er dannet af ordene "acqua" ("vand") og "arena" ("sand") netop fordi de solgte dette sandblandede vand.
Disse vandsælgere slog sig sammen i foreninger, laug, som i Middelalderen kaldtes Corpozione degli Acqarenari. Senere fik laugene betegnelsen Università og eftersom Renæssancens udbygning af akvædukter gjorde det unødvendigt at hente Tibervand og rense det for sand, fik vandsælgerne en tidsvarende titel og kaldtes "acquaioli".
Vandsælgerne havde naturligvis også deres eget lægbroderskab, Confraternita degli Acqarenari - og senere Confraternita degli Acquaioli, som fra før 1100-tallet holdt til i en lille kirke, der tilsyneladende lå der, hvor idag Kirken Santa Maria dell'Anima står. Kirken kaldtes dengang Sancta Mariae de Acquaricariis. Fra 1192 havde Compagnia degli Acquariciariis imidlertid også sæde i en anden kirke, der lå tæt herpå, nemlig der, hvor Kirken Santa Maria della Pace står idag. Denne kirke kaldtes Sant'Andrea de Acquarenariis.
En afbildning af en gammeldags Acquaiolo kan ses i sidegaden Via Lata på den lille fontæne, kaldet Fontana del Facchino, der viser en sådan vandsælger med en tønde, hvorfra fontænevandet springer ned i et kar.
cop. Leif Larsson
- Oversigt over erhverv, håndværk og faglige sammenslutninger -
Litteratur om Corporazione degli Acquarenari:
La Stella, Mario: Antichi mestieri di Roma. Newton Compton editori, 2.edizione, 1996.
- side 30, 31.