Acquarenaro (i flertal: Acquarenari) kaldtes i Middelalderen de vandsælgere, der som erhverv bragte vand til husholdning og drikkevand til de huse, som ikke havde egen vandforsyning".

Ordet er sammensat af ordene "acqua" ("vand") og "arena" ("sand"), fordi det vand, de bragte ind til byen, havde så meget bundfald i form af sand, at dette forhold kom til at smitte af på sælgernes navn.

Hovedmængden af byens vand kom i Middelalderen fra Floden, hvor det måtte hentes nord for byen, oppe ved Ponte Milvio. Før det kunne bruges som drikkevand, måtte det dog renses for sand og urenheder. Blandt andet det lysegule mudder, som gav floden sit tilnavn: Den blonde Tiber.

Rensningen foregik i store kar, hvor man lod vandet henstå nogle dage, inden det kunne tappes i store tønder, der på æselryg fragtedes ind til byen og solgtes til beboerne ved gadedøren. Vandet blev dog nok ikke helt fri for bundfald i form af sand, som man kan forstå af ovenstående.

Aquareni sluttede sig Middelalderen sammen i lauget Corporazione degli Acquarenari og havde naturligvis også deres eget lægbroderskab, Confraternita degli Acqarenari (senere Confraternita degli Acquaioli), som fra før 1100-tallet holdt til i en lille kirke, der tilsyneladende lå der, hvor idag Kirken Santa Maria dell'Anima står. Kirken kaldtes dengang Sancta Mariae de Acquaricariis. Fra 1192 havde Compagnia degli Acquariciariis imidlertid også sæde i en anden kirke, der lå tæt herpå, nemlig der, hvor Kirken Santa Maria della Pace står idag. Denne kirke kaldtes Sant'Andrea de Acquarenariis.

Senere blev de gamle akvædukter repareret og i løbet af Renæssancen blev også nye anlagt. Vandsælgerne kunne nu hente vand fra de store fontæner, som fandtes ved slutningen af akvædukternes rørledninger, og sælge det ved gadedøren til dem, der ikke selv egen vandforsyning".

Kvaliteten af vandet var nu betydeligt forbedret og det gamle "sand"-navn passede derfor ikke længere på vandsælgerne, der fra 1500-tallet i stedet begyndte at kalde sig Acquaioli. - Læs mere om disse sælgere her.

En afbildning af en gammeldags Acquaiolo kan ses i sidegaden Via Lata på den lille fontæne, kaldet Fontana del Facchino, der viser en sådan vandsælger med en tønde, hvorfra fontænevandet springer ned i et kar.

cop. Leif Larsson

- Oversigt over erhverv, håndværk og faglige sammenslutninger -

Litteratur om Acquarenaro:
La Stella, Mario: Antichi mestieri di Roma. Newton Compton editori, 2.edizione, 1996.
- side 29ff.