|
|
|
|
|
Barberens metier er oldgammel og ifølge Plinius kom den første barber til Rom fra Sicilien i Republikkens tid. De samledes - ligesom andre håndværkere - i begravelsesforeninger, de såkaldte Kollegier - i dette tilfælde Collegium Tonsorum. I løbet af Middelalderen kaldes barberernes sammenslutning Università dei Barbieri eller Collegio dei Barbieri. På et tidspunkt i 1400-tallet blev det almindeligt, at de faglige sammenslutninger - laug - også dannede religiøse broderskaber, som skulle tage sig af deres syge og fattige kollegaer, bistå ved deres død og begravelse, afholde sjælemesser og lignende. Disse lægbroderskaber, som kaldtes Confraternita og hvis de voksede sig store og indflydelsesrige Arciconfraternita, fik gerne tildelt et kapel i en kirke, eller måske - hvis de havde mange medlemmer - et eget lille kapel ellet kirke, hvori de kunne afholde deres møder og messer. I 1440 oprettede Collegio dei Barbieri også et sådant Confraternita og fik tilstået en plads i Kirken San Pantaleo "affine", som lå nede ved Tiberen og som kaldtes "Santi Cosma e Damiano", fordi den var viet til disse 2 læge-helgener, som også barbererne anså for beskyttere af deres virke. For at blive medlem af Università dei Barbieri skulle barberen være mester og 24 år gammel. Barberens rolle var jo dengang noget anderledes end idag, udover klipning af hår og ragning af skæg, kunne de også foretage mindre kirurgiske behandlinger, forbinde sår og årelade syge. En lang tid var også "i stufaroli" med i lauget, der så kaldte sig Università dei Barbieri e Stufaroli. Disse var ovnpassere ved byens badstuer og dampbade, men omkring 1613 foretrak de at trække sig ud og danne eget laug. Omkring 1780 var der i Rom ca. 280 barbermestre med egen butik, mens en lang række barberer virkede ambulant på gader og stræder. Barberen var en vigtig person, han mødte hver dag masser af mennesker og vidste alt, hvad der skete i byen. Mens barberernes faglige forhold altså blev varetaget af Università e Collegio dei Barbieri, blev deres religiøse forhold passet i Confraternita dei Barbieri og i de skiftende kapeller og kirker, som dette Broderskab fik tildelt. Længst mødtes man i Kirken Santi Cosma e Damiano i Via dei Barbieri, som først blev opgivet, da Broderskabet og lauget opløstes i 1801. Den 24. April 1840 fik Kardinal Mario Mattei og Pavens barber Gaetano Moroni udvirket, at både Broderskab og laug blev gendannet, men allerede i 1870 opløstes Confraternita dei Barbieri påny og i 1873 omdannedes Università dei Barbieri til foreningen Collegio dei Parucchieri, som først fik til huse i Via Cavour og dernæst i Via Frattina. Collegio dei Barbieri e Parrucchieri eksisterer stadigvæk og organiserer barbermestrene i Rom. I 1994 var der 300 medlemmer, som med deres kontingent formår at yde alle medlemmer, der fylder 65 år en lille livrente, ligesom de yder hjælp til læge, udgifter til begravelser og kan træde til med lån, hvis en forretning er i vanskeligheder. --- Læs om Lav og sammenslutninger --- Oversigt over erhverv, håndværk og faglige sammenslutninger ---
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|