|
|
|
|
|
Barberens metier er oldgammel og ifølge Plinius kom den første barber til Rom fra Sicilien i Republikkens tid. De samledes - ligesom andre håndværkere - i begravelsesforeninger, de såkaldte Kollegier - i dette tilfælde Collegium Tonsorum. I løbet af Middelalderen kaldes barberernes sammenslutning Università dei Barbieri eller Collegio dei Barbieri. På et tidspunkt i 1400-tallet blev det almindeligt, at de faglige sammenslutninger - laug - også dannede religiøse broderskaber, som skulle tage sig af deres syge og fattige kollegaer, bistå ved deres død og begravelse, afholde sjælemesser og lignende. Disse lægbroderskaber, som kaldtes Confraternita og hvis de voksede sig store og indflydelsesrige Arciconfraternita, fik gerne tildelt et kapel i en kirke, eller måske - hvis de havde mange medlemmer - et eget lille kapel ellet kirke, hvori de kunne afholde deres møder og messer. I 1440 oprettede Collegio dei Barbieri også et sådant Confraternita og fik tilstået en plads i Kirken San Pantaleo "affine", som lå nede ved Tiberen og som kaldtes "Santi Cosma e Damiano", fordi den var viet til disse 2 læge-helgener, som også barbererne anså for beskyttere af deres virke. I 1448 blev denne Kirke imidlertid overgivet til Confraternita di San Giovanni dei Fiorentini og barbererne måtte finde sig et andet tilholdssted. Først flyttede Broderskabet ind i et kapel i Kirken San Lorenzo in Damaso, hvor de blev til 1478. Derefter flyttede de til San Giacomo ved Piazza Navona og herpå fik de overdraget en lille Kirke, som lå i nærheden af Santa Lucia del Gonfalone. Men også denne måtte de opgive. Endelig erhvervede de i 1560 deres helt egen Kirke, da de overtog en gammel Kirke kaldet Santissima Trinità. Den lå i nutidens Via dei Barbieri og havde tilhørt nogle Klarisser-nonner. I de næste 250 år holdt Confraternita dei Barbieri til i denne Kirke, som de omdøbte til "Santi Cosma e Damiano dei Barbieri". I løbet af denne tid udvidedes sammenslutningen med "i stufaroli": ovnpasserne ved byens badstuer og dampbade. Disse trak sig dog ud igen omkring 1613. Efterhånden blev Kirken så forfalden, at Broderskabet måtte lade den ombygge i 1722-1724 og forsyne med nye dekorationer. I 1801 opløstes barberernes Broderskab, men det genopstod i 1840 på opfordring af Pave Gregor XVI. Det var dog kun for 30 år, for i 1870 opløstes sammenslutningen på ny. Deres Kirke overtoges senere af en andet af byens religiøse foreninger, nemlig Arciconfraternita di Gesù Nazareno, og bærer nu navnet Chiesa di Gesù Nazareno.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|