|
|
|
|
|
"Il cocchiere" (i flertal: "cocchieri") er en kusk. Han kaldtes også en "cucchiere" og i tidligere tiders Rom, hvor hestevogne var befordringsmidlet for de rige, var han en vigtig person. Kuskene samledes i et laug kaldet Università romana dei Cocchieri e dei Vetturini, som de havde dannet sammen med "i vetturini", droschekuskene. Kuskene havde flere skytshelgener: Santa Lucia, Santa Maria degli Angeli og San Riccardo di Chichester. De dannede også en religiøs sammenslutning, et lægbroderskab, viet til disse helgener og kaldet Compagmia dei Cocchieri og fra omkring 1570 Confraternita di Santa Maria degli Angeli e Santa Lucia dei Cocchieri. Broderskabet blev oprettet i 1565 og fik sæde i Kirken Santa Lucia della Tinta, som var viet til kuskenes anden skytshelgen. I 1565 anførtes det i laugets statutter, at enhver der ønskede at arbejde som kusk i Rom skulle have tilladelse fra laugets øverste, Dekanen. Og dertil krævedes en licens, som kostede 3 sølvmønter. I 1664 fik kuskenes broderskab overladt Kirken Santa Maria in Cacaberis, hvor medlemmerne holdt til indtil denne blev revet ned i 1881, hvorefter de flyttede til en anden lille Kirke i nærheden, San Tommaso dei Cenci. I begyndelsen af 1700-tallet fik kuskene tilstået en særlig ret til at modtage og benytte alle huder, knogler og fedt fra aflivede og døde heste, samt andre trækdyr og lastdyr, som døde i Rom. Denne ret solgte de senere til kohyrdernes laug, Università dei Vaccinari. Der var dog nogle kuske, som ikke fik del i denne rettighed. Det var de pavelige, fordi huderne fra de særlige heste, der havde trukket og måske endog båret Hans Hellighed, blev garvet og gemt i de pavelige stalde. Kuskenes særlige rettighed kaldtes "scortico". Ordet er dannet af verbet "scorticare", der betyder "at flå et dyr".
----------- Se: Oversigt over andre Erhverv ----------
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|