Denne religiøse sammenslutning var et lægbroderskab, som de romerske kuske, "i cocchieri", oprettede i 1565 og viede til Santa Maria degli Angeli, Englenes Jomfru Maria. I første omgang fik sammenslutningen navnet Compagnia dei Cocchieri.

Broderskabet havde som medlemmer både "i padroni cocchieri" og "i lavoranti cocchieri", det vil sige både de kuske, som ejede deres vogne og "vognmandsforretning", samt de kuske, der var ansatte.

Confraternita dei Cocchieri's første sammenslutning, Compagnia di Santa Maria degli Angeli, blev godkendt af Pave Pius V og fik sit første sæde i Kirken Santa Lucia della Tinta. Kuskene fik på denne måde flere skytshelgener: Santa Lucia, Santa Maria degli Angeli samt San Riccardo di Chichester.

Fra omkring 1570 var broderskabets navn Confraternita di Santa Maria degli Angeli e Santa Lucia dei Cocchieri.

I 1664 flyttede Broderskabet til den gamle Kirke Santa Maria in Cacaberis, som de overtog fra marskandisernes broderskab, Confraternita dei Rigattieri, der i den periode, de havde ejet Kirken, havde kaldt den San Biagio de Cacabariis.

Confraternita dei Cocchieri skiftede navnet på deres nye kirke til Santa Maria degli Angeli dei Cocchieri. De foretog også en renovering eller ombygning, så Kirken fik en høj, smal facade i 2 etager under et bredt trekantet gavlfelt.

I begyndelsen af 1700-tallet fik Broderskabet af Paven tilkendt retten til "lo scortico". Det drejede sig om brugen af huder, knogler og fedt, ikke bare fra deres og andres heste, men også fra andre trækdyr og lastdyr, som døde i Rom. Senere solgte kuskene denne rettighed til Università dei Vaccinari, kohyrdernes sammenslutning.

Kuskene forlod først Kirken ved nedrivningen i 1881, hvorefter de flyttede til en anden lille Kirke i nærheden, San Tommaso dei Cenci.

Denne Kirke forblev Broderskabets hjemsted indtil dette opløstes i 1946-1947.