Konditorerne i Rom , "i pasticcieri" eller "pasticceri", oprettede i år 1600 en faglig forening, et laug, kaldet Università romana dei Pasticceri.

Disse kagebagere, som arbejdede med søde sager af al slags, udgjorde et erhverv for sig, forskellig fra brødbagernes, "i fornari", som havde deres egen fagforening, Università dei Fornari, der optog både brødbagere, de folk der bagte eller solgte kagekranse (i ciambellari) og dem der forfærdigede pasta, især de tynde spaghetti tagliolini (i tagliolinari).

Konditorerne var allerede i 1560 blevet optaget i det religiøse broderskab, Confraternita dei Cuochi e dei Pasticcieri, som pavekokken Giovanni de Valle, som var franskmand og også omtales Giovanni Vallès, i 1513 havde oprettet for de romerske kokke, køkkendrenge og -medhjælpere, samt konditorer og omvandrede sælgere af sukkervarer. Valle arbejdede på dette tidspunkt for Pave Leo X, der godkendte Broderskabet i 1515.