I år 46 før Kristus var den tidligere romerske kalender så meget ude af trit med årstiderne, at september måned faldt om vinteren i stedet for om efteråret, og derfor lod Julius Cæsar sin ægyptiske astronomiske rådgiver Sosigenes foretage en reform af den gamle kalender, der først var opdelt i 10 månemåneder (også omtalt som "Romulus's kalender") og senere i 12 ("Kong Numa Pompilius' kalender") og hvor præsterne måtte tages med på råd for at beregne begyndelsen af konsulatsåret, hvilket medførte misbrug og problemer.

Den "Julianske Kalender" fik 12 måneder à skiftevis 30 eller 31 dage (bortset fra februar måned der fik 29 dage) på 1 år og hver fjerde år lagde man en ekstra dag til februar, som så fik 30 dage. Året kom på denne måned op på 366 dage. For at tilpasse kalenderen til de faktiske forhold lavede man i år 46 en overgangsordning, hvor året havde 445 dage. Også to af månederne fik nye navne, den gamle "Quintilis", som var den 5. måned i Romulus' kalender, blev nu opkaldt efter Julius Cæsar og blev til "Julius" (juli måned), mens den gamle "Sextilis", som var den 6. måned i Romulus' kalender, i år 8 før Kristus blev opkaldt efter Kejser Augustus (august måned). (Augustus benyttede også lejligheden til at flytte 1 dag fra februar måned, der nu fik 28 dage i de "almindelige" år, over til sin "egen" måned, der på denne måde blev lige så lang, som Cæsar's måned).

De 2 nye måneder, som var indført efter Numa Pompilus, kom til at hedde "Januarius" og "Februarius" (efter henholdvis "Guden Janus", som var gud for al indgang og begyndelse - også årets begyndelse, og "Februa", som var en renselses- og forsoningsfest, som afholdtes i slutningen af denne måned, der oprindelig var årets sidste måned). I 153 før Kristus var man allerede begyndt at betragte januar som årets første måned, men først efter Cæsars reform blev den 1. januar selve "nytåret".

Marts måned, "Martius" var helliget Guden Mars og april måned, der var den anden astronomiske måned, hed "Aprilis". Den 3.måned i det astronomiske år var "Maius" (maj måned) og juni måned opkaldtes efter den romerske slægt Junius. Herefter fulgte som ovenfor nævnt "Julius" og "Augustus". "September" betyder det, som hører til den syvende måned (regnet fra marts) ligesom "October", "November" og "December" betyder det, der hører til henholdsvis den ottende, niende og tiende måned.

Den Julianske Kalender var dog heller ikke helt præcis, da et "Juliansk år" var 11 minutter og 14 sekunder længere end et "solår". Den brugtes alligevel helt op til 1582, hvor den var blevet så upræcis (10 dage!), at det efterhånden var bydende nødvendigt med en ny reform, som blev foretaget under Pave Gregor XIII (1572-1585), der i 1582 nedsatte en kommission til udarbejdelse af en ny kalender, som kaldes Den Gregorianske efter ham.

Når kalenderen var så vigtig for den katolske kirke, skyldes det problemet med at udregne tidspunktet for Påsken, som Koncilet i Nikæa i år 325 på Kejser Constantin's foranledning havde vedtaget skulle fejres på den søndag, der fulgte efter den fuldmåne, som fulgte efter forårsjævndøgn.